Folgen

  • Online-samtaler: En skrattende forbindelse giver hak i troværdigheden, tyder nyt studie på

    Online-samtaler: En skrattende forbindelse giver hak i troværdigheden, tyder nyt studie på
    Jan 26 2026
    Store dele af vores daglige samtaler foregår i dag gennem skærme som videosamtaler.
    Undervisning. Eksamener. Jobsamtaler. Forretningsmøder. Lægekonsultationer. Psykologsamtaler. Møder med socialrådgiveren, jobcenteret eller kommunen.
    Stort set alle samtaler i vores liv er mulige online som et alternativ til ansigt-til-ansigt-samtalen.
    Men du bør være varsom med at vælge en digital løsning, hvis samtalen har stor betydning for dig. Det peger et nyt, amerikansk studie i tidsskriftet Nature på.
    Hvis forbindelsen svigter, videoen hakker, eller lyden driller, vil resultatet af samtalen nemlig være dårligere, lyder konklusionen:
    Prøveløsladelsen er sværere at få, hvis der er digitale udfald i videosamtalen. Det samme er jobbet. Og sundhedspersonalets troværdighed falder også, når videoen hakker, fryser, eller lyden glipper flere gange under samtalen, ifølge studiet.
    "Jeg synes, der er tale om nogle ret opsigtsvækkende fund," siger Jesper Aagaard, der er lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk:
    "Studiet viser for det første, at tekniske udfald mindsker den tillid og troværdighed, man har til sin samtalepartner. For det andet peger de på, at videosamtaler er kommet for at blive og ikke bare forsvinder igen," forklarer han.
    Forskerne bag studiet finder desuden, at effekten fra hakkende forbindelse på videosamtaler rammer socialt skævt.
    Mennesker med dårligt internet og gamle telefoner og computere oplever flest udfald - enten grundet økonomi eller en bopæl i yderområder, der typisk har dårligere internet.
    Det er Jesper Aagaard enig i. Og han har svært ved at se, hvad der kan gøres ved det. For digitale udfald vil altid opstå, og den negative vurdering af samtalepartneren sker ikke bevidst.
    En ubehagelig fornemmelse
    Et enkelt udfald eller to afgør ikke alene, om man får jobbet eller ej. Men de digitale udfald spiller faktisk en betydelig rolle ifølge den nye forskning.
    I analyser af 472 høringer om prøveløsladelse faldt sandsynligheden for prøveløsladelse fra 60 procent til 48 procent, når der opstod tekniske udfald.
    I et eksperiment med 497 deltagere faldt tilliden til sundhedspersonale fra 77 procent til 61 procent, når der var tekniske udfald.
    I et studie med 3.000 deltagere blev kandidater til et job generelt vurderet dårligere, selv ved korte, enkeltstående udfald i forbindelsen.
    Hvorfor sker det?
    Forskerne forklarer det som en ubehagelig fornemmelse, når vi pludselig opdager, at samtalen ikke er, som den burde være. Samtalen går fra at være virkelig til pludselig at være en bizar og falsk robot-agtig samtale.
    Den omvæltning skader vores relation til samtalepartneren.
    "Ved længere udfald stopper samtalen helt. Det interessante er derfor de kortvarige udfald i ellers velfungerende videosamtaler, fordi disse udfald påvirker interaktionen, i en tilstrækkelig grad til at samtalen forekommer 'off', og det hele går skævt," siger Jesper Aagaard.
    Studiet udmærker sig desuden ved at bygge på en solid blanding af forskellige typer af undersøgelser, fortæller den danske forsker.
    Lidt for langt fra virkeligheden
    Begejstringen for studiet deles dog ikke af alle forskere.
    På Københavns Universitet angriber Rikke Nielsen forskernes brug af eksperimenter, der ikke har rod i virkeligheden:
    "Det svarer lidt til lignende undersøgelser, hvor man giver studerende 'matadorpenge', for at se hvad de vil bruge deres penge på," siger Rikke Nielsen, der er adjunkt på Københavns Universitet og forsker i professionel kommunikation, relationer og tillid, til Videnskab.dk.
    Rikke Nielsen mener, at studiets brug af eksperimenter tillægges for stor værdi. Og de kan altså ikke bruges til at sige, at udfald i videosamtaler er et stort og bredt problem, lyder hendes pointe.
    Tag de vigtige samtaler fysisk
    Jesper Aagaard peger dog alligevel på, at vigtige samtaler så vidt muligt ikke bør foregå på skrattende, digitale forbindelser.
    "Den mest oplagte løsning ville være at undgå, at betydningsfulde samtaler afvikles som...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.
  • Zone nul: Den nye bølge af ubesværet motion

    Zone nul: Den nye bølge af ubesværet motion
    Jan 25 2026
    Det virker næsten alt for nemt: Motionister, der stiller og roligt triller afsted på cyklen. Løbere, der trisser langsommere, end de fleste af os gør under opvarmningen. En spadseretur i sneglefart.
    Alligevel er det netop denne type bevægelse, der ligger i hjertet af det, man nu kalder 'zone nul'-træning.
    Konceptet vender op og ned på den klassiske 'det skal gøre ondt før det gør godt'-kultur, vi kender fra fitnesscenteret og diverse træningsapps.
    Her handler det ikke om at hive efter vejret eller presse os selv til det yderste, men tværtimod om at bevæge os så langsomt, at vi uden problemer kan føre en afslappet samtale undervejs.
    For nogen er det en rolig gåtur. For andre lidt let yoga, et par stræk mens kaffen bliver færdig eller bare en tur rundt i haven med lugejernet.
    Et alternativt udgangspunkt
    Fællesnævneren er, at pulsen forbliver lav; lavere end den, mange aktivitetsmålere og fitness-trackere registrerer som zone 1.
    Inden for udholdenhedstræning dækker zone 1 normalt over 50-60 procent af den maksimale puls.
    Zone nul ligger under det niveau. Faktisk er forskere uenige om, hvorvidt det overhovedet giver mening at regne det som en selvstændig træningszone.
    Men uden for forskningsverdenen har begrebet vundet indpas de seneste år som en praktisk fællesbetegnelse for ultralet aktivitet med overraskende fordele.
    En af fordelene er tilgængelighed.
    Mange træningsråd lægger ofte vægt på intensitet: sprintintervaller, højintense fitnesssessioner og det motiverende 'det skal gøre ondt før det gør godt'.
    For ældre, syge eller personer, der skal tilbage efter en skade, kan det føles uoverkommeligt.
    Zone nul-træning tilbyder et alternativt udgangspunkt.
    Den stille styrke i det lette
    Forskning har vist, at selv meget let aktivitet kan forbedre flere helbredsmarkører, blandt andet blodcirkulation, regulering af blodsukker og mental trivsel.
    En daglig gåtur i et roligt tempo kan for eksempel mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
    Og så er der spørgsmålet om restitution. Elitesportsudøvere har længe vidst, at de ikke kan træne hårdt hver dag.
    Kroppen har brug for tid til at komme sig. Her kommer de lette træningssessioner ind i billedet. Det er ikke spild af tid, men vigtige redskaber til restitution. Det samme gælder for personer, der skal balancere arbejde, familie og stress.
    En session i zone nul kan mindske spændinger uden at dræne energien. I stedet for at falde om på sofaen efter arbejde kan en stille og rolig gåtur på en halv time faktisk genoprette energien.
    Vi sætter barren for højt
    Forskere i mental sundhed peger på endnu en fordel: regelmæssighed.
    Mange af os opgiver træningen, fordi vi sætter barren for højt. En rutine baseret på zone nul-aktiviteter er lettere at holde fast i.
    Derfor bliver gevinsterne, som bedre søvn, bedre humør og lavere risiko for kroniske sygdomme, ved med at blive bygget op over måneder og år.
    Der er naturligvis grænser. Hvis målet er at løbe et maraton eller markant forbedre konditionen, er let bevægelse alene ikke nok. Kroppen har brug for udfordringer med højere intensitet for at blive stærkere.
    Men et 'alt eller intet'-mindset, hvor man enten træner hårdt eller slet ikke, risikerer at overse pointen.
    Zone nul kan være fundamentet, hvorpå anden træning bygges, eller ganske enkelt stå alene som en sundhedsfremmende vane.
    At forskere stadig diskuterer definitionen, er i sig selv interessant.
    I idrætsvidenskaben taler mange hellere om 'mindre end zone 1 eller 'aktiv restitution' end zone nul.
    Men navnet ser ud til at have bidt sig fast; måske fordi det fanger idéen om anstrengelsesfri bevægelse.
    Begrebet 'zone nul' fjerner presset. Der er ikke behov for dyrt udstyr eller den nyeste gadget. Hvis du bevæger dig uden at presse kroppen, så gør du det rigtigt.
    Skærer igennem støjen
    Netop den enkelhed kan forklare, hvorfor konceptet er så tiltrækkende.
    Råd og tips om motion kan ofte virke overvældende: hvor mange minutter om ugen, hvilken puls, hvor mange skridt.
    Zone nul skærer igennem støjen. Buds...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.
  • Handyr har større risiko for at blive ædt af løver

    Handyr har større risiko for at blive ædt af løver
    Jan 25 2026
    En familie i Sydafrika driver to kæmpestore indhegnede naturreservater.
    Det ene reservat hedder Lekgaba og er nogenlunde på størrelse med Lolland. Det andet hedder Korannaberg og er på størrelse med Møn.
    Trods størrelsesforskellen er de to reservater stort set ens. Samme vegetation, klima og dyreliv bestående af dyr som giraffer, zebraer og vortesvin.
    Den store forskel er rovdyrene i de to reservater. I Korannaberg er der løver, og i Lekgaba er der vilde hunde og geparder.
    "Reservaterne giver en unik mulighed for at undersøge konsekvenserne af forskellige rovdyrsamfund," siger Elizabeth Le Roux, der er lektor på Aarhus Universitet og medforfatter til et nyt studie om rovdyrene, til Videnskab.dk.
    Med kameraovervågning, observationer i felten og optællinger af dræbte byttedyr, fandt forskerne frem til et bemærkelsesværdigt fund i særligt løvernes reservat.
    Løverne kan og vil gerne angribe større dyr end vilde hunde og geparder. Og:
    "Løver har en tydelig kønspræference, når de jager," siger hovedforfatter Andrew Abraham også fra Aarhus Universitet, der pointerer, at studiet er udført i samarbejde med University of Pretoria i Sydafrika.
    Løver jager og spiser hanner langt oftere end hunner. Blandt gnuer, røde koantiloper og giraffer er kønsbalancen særligt skæv, ifølge studiet.
    Hanner lever mere risikofyldte liv
    Elizabeth Le Roux forklarer, at løvernes præference skyldes to ting: Hannernes adfærd udsætter dem for større fare end hunnernes. Og hannerne oplever forskellige økologiske pres og social adfærd, der kan drive dem ud i mere risikable områder.
    "Hos mange arter er hannerne mere sårbare. Hunnerne lever ofte i store flokke, hvor mange øjne kan holde øje med rovdyr, der nærmer sig," siger Elizabeth Le Roux og fortsætter:
    "Når hunner for eksempel har unger, er de ofte mere forsigtige, mens hannerne oftere udviser risikabel adfærd og bevæger sig mere rundt alene. Det gør dem mere udsatte for rovdyr, og derfor bliver de oftere jagtet."
    Hos mange arter bliver ældre hanner skubbet ud af de større flokke og må risikere at møde løverne alene eller i små ungkarlegrupper, fortæller hun.
    Det kan lyde som en uheldig og skæv kønsfordeling, der er en stor ulempe for arterne. Men det behøver det ikke være, ifølge forskerne.
    En han-impala eller han-giraf kan parre sig med mange hunner og give afkom. Det kan hunner ikke. Derfor er en overvægt af hunner ikke nødvendigvis en ulempe for en bestand, hvorimod en mangel på hunner er rigtig skidt for bestandens vækst.
    Forsøger at efterligne naturen
    Feltarbejdet i studiet er foregået i et reservat i Sydafrika. Det vil være tæt på umuligt at foretage studiet i den vilde natur, hvor mange af dyrene bevæger sig over langt større områder, og flere rovdyr angriber samme byttedyr.
    Resultaterne fra studiet er derfor også svært at oversætte en til en til den vilde natur. For eksempel fordi der i den vilde natur vil være flere rovdyr end kun løver, hvilket formentlig vil ændre tallene fra studiet.
    Elizabeth Le Roux mener dog, at studiet giver en vigtig lære om rovdyrets betydning for byttedyr, også i naturen:
    "Studiet hjælper med at forstå, hvorfor man i nogle populationer ser en skæv kønsratio, og i dette tilfælde viser det, at løver har en klar præference for hanner."
    Men studiet er endnu vigtigere for de vildtforvaltere, der råder over indhegnede rovdyrsamfund, hvor der er blevet færre rovdyr.
    Her kan studiet hjælpe med at forstå, hvilke dyr der skal fjernes for at efterligne et så naturtro dyresamfund som muligt. Dog kun når der er tilstrækkelig store bestande til at efterligne rovdyr og tynde ud i bestande, hvilket sjældent er tilfældet, ifølge Elizabeth Le Roux.
    Hunner og hanner må ikke fjernes i blinde, hvad der kan være tilfældet i mange vildtområder. Det kan ifølge forskerne få voldsomme konsekvenser for den pågældende arts reproduktion.
    Zoo-direktør: "Afgørende viden"
    Mads Frost Bertelsen er zoologisk direktør i Zoologisk Have i København og meget begejstret for den brugbare viden.
    "Jeg var godt be...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
  • Sjældent fund i England: "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog"

    Sjældent fund i England: "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog"
    Jan 24 2026
    Arkæologer i Norfolk i England har gjort et meget sjældent fund.
    De har afdækket en samling genstande fra jernalderen, blandt andet en usædvanlig velbevaret krigstrompet i bronze, et såkaldt carnyx-horn, som er et stort, buet blæseinstrument, der blev brugt i krig og til ceremonielle formål.
    "Dette ekstraordinære fund vil bidrage enormt til vores forståelse af jernalderens verden," siger Fraser Hunter fra National Museums Scotland, der selv forsker i carnyx-horn, i en pressemeddelelse.
    "Jeg har set carnyxer fra hele Europa, og grundig forskning i og konservering af disse utroligt skrøbelige rester vil forandre vores syn på lyd og musik i jernalderen."
    Et andet fund er et vildsvinehoved, der er udført i bronze, og som engang har siddet på toppen af et militærbanner. Desuden har forskerne fundet flere skjoldbuler og en genstand af jern, som endnu ikke er identificeret.
    Genstandene blev fundet under en udgravning foretaget af Pre-Construct Archaeology i forbindelse med et ejendomsudviklingsprojekt, skriver avisen The Guardian og hjemmesiden Historic England.
    De arkæologiske skatte stammer ifølge The Guardian sandsynligvis fra det første århundrede e.v.t. og kan have en forbindelse til en ikonisk skikkelse i Storbritanniens historie.
    For 2.000 år siden boede icenerne i Norfolk. Det var en keltisk stamme, som i år 60 eller 61 e.v.t. gjorde oprør mod romerne under ledelse af krigerdronningen Boudicca.
    Særlig status
    Det er et unikt og spændende fund ifølge Ingar Mørkestøl Gundersen, som er arkæolog og har studeret keltisk og angelsaksisk arkæologi og i dag arbejder ved Valdresmusea i Norge.
    Ingar Mørkestøl Gundersen påpeger, at der endnu ikke er offentliggjort en videnskabelig artikel om det nye fund, men at medieomtalen giver et lille indblik.
    "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog, men meget sjældent oplever," siger han.
    "Carnyx-horn har en helt særlig status. De er næsten mytologiske, i den forstand at de er så tæt knyttet til den måde, vi i dag opfatter keltisk kultur på, og samtidig er de så sjældne."
    Hornene dukker jævnligt op i populærkulturen, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "I tegneserien 'Asterix' er der flere afbildninger af dem. De er også velkendte fra samtidige beskrivelser og fra enkelte billedfremstillinger, men der findes kun få bevarede eksemplarer."
    Knyttet til keltisk krigsførelse
    Fundet er et såkaldt depotfund, hvilket betyder, at genstandene i sin tid blev gravet ned, måske for at beskytte dem i urolige tider.
    I depotfundet fandt arkæologerne carnyx-horn, herunder en næsten komplet udgave udformet som et snerrende rovdyr.
    Hornene er fremstillet af bronze og er meget skrøbelige, så de skal stabiliseres, før der kan foretages yderligere undersøgelser.
    Carnyx-horn kobles ofte med den keltiske kultur, især med keltisk krigsførelse, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "Det er lidt enkelt sagt en krigstrompet. Lignende instrumenter blev også brugt andre steder i Europa. De er meget kunstfærdigt udført og har formentlig haft en særlig tung symbolsk betydning."
    Trompeten havde et langt mundstykke og ragede højt op over krigernes hoveder. Ifølge Historic England blev de brugt af keltiske stammer i Europa til at inspirere krigerne under kamp.
    Kraftfuld lyd i forbindelse med menneskeofringer
    Den mest kendte afbildning af carnyxer i brug ses på det danske Gundestrup-kar (også kaldet Gundestrup-kedlen), der består af tolv buede plader samt fem inder- og syv yderplader, og som er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder omkring år 1, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "På den ene plade ses tre personer med hver deres carnyx bag en gruppe krigere, som er tilskuere til en menneskeofring. Motivet i sig selv sætter virkelig fantasien i gang."
    Rekonstruktioner viser, at instrumenterne har haft en meget gennemtrængende lyd.
    Der er ikke gjort fund af lignende krigstrompeter i Skandinavien, men i Frankrig blev der i 2004 gjort et større fund, fortæller Ingar Gundersen.
    Her blev flere eksemplarer fundet i no...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    8 Min.
  • Fra minedrift til atommissil-base: USA's militære tilstedeværelse trækker lange skygger i Grønland

    Fra minedrift til atommissil-base: USA's militære tilstedeværelse trækker lange skygger i Grønland
    Jan 24 2026
    Præsident Donald Trumps insisteren på, at USA vil overtage Grønland: "…uanset om de vil det eller ej", er blot det seneste kapitel i et gensidigt afhængigt og ofte kompliceret forhold mellem USA og Arktis' største ø; et forhold, der strækker sig mere end hundrede år tilbage, men som på det seneste har været i strid modvind.
    14. januar 2026 mødtes amerikanske, danske og grønlandske embedsmænd i Det Hvide Hus for at drøfte Trumps intentioner.
    Danmarks udenrigsminister sagde efterfølgende til pressen, at selv om parterne havde en "grundlæggende uenighed", ville de "fortsætte dialogen".
    Trumps udmeldinger mødte også kritik i Kongressen.
    Den republikanske senator Mitch McConnell sagde, at en overtagelse af Grønland vil være at "sætte ild til en hårdt tilkæmpet tillid hos loyale allierede", og det uden at levere reel forandring i USA's adgang til Arktis.
    Mere aggressiv end nogensinde
    Selvom USA i årtier har ført politik i Grønland, som amerikanske ledere har anset for strategisk og økonomisk nødvendig, er Trumps tilgang mere aggressiv end nogen tidligere præsidents.
    Som jeg beskrev i min bog fra 2024, 'When the Ice is Gone', der handler om Grønlands miljømæssige, militære og videnskabelige historie, var en række af de tidligere amerikanske idéer for Grønland ikke meget mere end ingeniørmæssige fantasier, mens andre afspejlede en uhæmmet og brovtende militær selvsikkerhed.
    Men verden i dag er ikke den samme som dengang, USA sidst havde en signifikant militær tilstedeværelse i Grønland, for flere årtier siden under Den Kolde Krig.
    Før USA igen kaster sig hovedkulds over den isdækkede ø, bør de lære af tidligere fejltagelser og tage højde for, hvordan Jordens hastigt forandrende klima grundlæggende er ved at ændre regionen.
    Tidlig amerikansk udnyttelse af Grønlands metaller
    I 1909 hævdede den amerikanske flådeofficer Robert Peary, at han havde vundet kapløbet om at nå Nordpolen – en mildest talt opsigtsvækkende påstand, som allerede dengang var årsag til stor debat.
    Forinden havde Peary tilbragt flere år med at udforske Grønland med hundeslæde, og han tog ofte, hvad han fandt, med sig.
    I 1894 overtalte han seks grønlændere til at rejse med ham til New York, angiveligt med løfter om værktøj og våben til gengæld.
    Inden for få måneder var alle undtagen to af inuitterne døde af sygdomme.
    Peary tog også tre enorme stykker af Cape York-meteoritten, som grønlænderne kaldte Saviksoah.
    Det var en unik metalkilde, som grønlandske inuitter i flere århundreder havde brugt til at fremstille jagtudstyr og værktøj.
    Det største stykke af meteoritten, Ahnighito, vejede 34 ton. I dag står den på American Museum of Natural History, som angiveligt betalte Peary 40.000 amerikanske dollar for meteorit-stykkerne.
    Anden Verdenskrig: Strategisk placering og mineraler
    Anden Verdenskrig satte Grønland på det strategiske landkort for det amerikanske militær.
    I foråret 1941 underskrev Danmarks ambassadør en traktat, der gav det amerikanske militær adgang til Grønland for at beskytte øen mod Nazityskland og bidrage til krigsindsatsen i Europa.
    Traktaten er fortsat gældende i dag.
    De nye amerikanske baser i det vestlige og sydlige Grønland blev afgørende for at fly på vej fra USA til Europa kunne mellemlande og tanke op.
    Hundredvis af amerikanske soldater var udstationeret i Ivittuut, en fjerntliggende by på Grønlands sydkyst, hvor de bevogtede verdens største kryolitmine.
    Det sjældne mineral blev brugt til at smelte aluminium, som var afgørende for produktionen af fly under krigen.
    På grund af sin geografiske placering var Grønland også helt central for militære vejrudsigter over Europa, da målinger herfra gjorde det muligt at forudsige vejret på de europæiske slagmarker, når officerer planlagde deres operationer under Anden Verdenskrig.
    Både amerikanerne og tyskerne opførte vejrstationer i Grønland, hvilket indledte det, historikere har kaldt 'vejrkrigen'.
    Der var kun begrænset kampaktivitet, men allierede patruljer gennemsøgte rutinemæssigt øens østkyst for na...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    9 Min.
  • Vestnilvirus opdaget i Danmark: Det skal du vide

    Vestnilvirus opdaget i Danmark: Det skal du vide
    Jan 23 2026
    I denne uge kunne du i en lang række medier læse, at en ny virus er dukket op i Danmark: Vestnilvirus.
    Sygdommen, som er velkendt i en lang række andre lande, bliver overført af myg og smitter hovedsageligt fugle. Men mennesker og heste kan også blive ramt, og det "kan føre til hjernebetændelse og dødsfald," lød det blandt andet i overskriften fra BT.
    Så skal du være bekymret? Det korte svar fra forskerne er nej.
    "Der er absolut ingen grund til at være bange eller bekymre sig, fordi der er fundet tegn på vestnilvirus i fire danske heste. Risikoen for at blive smittet vil være forsvindende lille, og selv hvis du bliver inficeret med virus, vil langt de fleste aldrig få nogen symptomer," siger professor Christian Kanstrup Holm, som selv forsker i vestnilvirus ved Aarhus Universitet, men ikke er involveret i det nye fund.
    En lignende melding kommer fra Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.
    "Forekomsten i Danmark vil være meget lav. Hvis man skulle være så uheldig, at man rent faktisk blev stukket af en myg med virus, er det meget sjældent, at det fører til alvorlig sygdom," siger Lasse Vestergaard, som er overlæge ved Statens Serum Institut og ansvarlig for overvågning af sygdomme som vestnilvirus.
    "Omvendt så forventer vi, at der med de tiltagende klimaforandringer vil komme mere smitte i fremtiden. Men hvornår det sker, og hvor slemt det bliver, kan vi ikke sige med sikkerhed."
    Ældre og immunsvækkede er mest sårbare
    De mest sårbare over for alvorlig sygdom vil være ældre mennesker og folk med et immunforsvar, som i forvejen er svækket, ligesom man ser det med eksempelvis influenza.
    I værste tilfælde kan sygdommen føre til hjernebetændelse, men ifølge forskerne sker det kun sjældent – hos under 1 procent af dem, som bliver smittet med vestnilvirus.
    "Det mest normale er, at man aldrig får symptomer eller måske har et ukompliceret sygdomsforløb, der kan minde om influenza. Men hvis man er så uheldig at få hjernebetændelse, er dødeligheden forholdsvis høj – måske omkring 10 procent, men igen; det sker kun for meget få," siger Christian Kanstrup Holm.
    Opdagelsen af vestnilvirus i Danmark i et specialeprojekt lavet af en dyrlægestuderende på Københavns Universitet. Hun fortæller, at det har været overrumplende at se, hvor meget opmærksomhed fundet har fået.
    "Det har været helt vildt at følge med i medierne i denne uge og se, hvor meget omtale mit speciale har fået. Det havde jeg aldrig regnet med," fortæller dyrlægestuderende Camilla Kallehauge-Larsen, der gjorde opdagelsen som en del af hendes afsluttende specialeprojekt på Københavns Universitet i samarbejde med Statens Serum Institut
    Sådan blev vestnilvirus opdaget
    For at undersøge om vestnilvirus var kommet til Danmark, "kimede" Camilla Kallehauge-Larsen med egne ord landets dyrlæger ned med henblik på at lokke dem til at tilsende blodprøver fra heste.
    22 dyrlæger landet over indvilgede i at være med i projektet og sendte hende blodprøver fra 822 raske heste, som i forvejen skulle have taget blodprøver af andre årsager.
    I 4 ud af de 822 heste fandt Camilla Kallehauge-Larsen og hendes samarbejdspartnere spor efter vestnilvirus i form af antistoffer – altså stoffer, som hestenes kroppe udskiller, når de skal bekæmpe vestnilvirus. De fire fund blev bekræftet på et laboratorium i Frankrig.
    "Det betyder, at vi har fundet tegn på vestnilvirus i 0,5 procent af de heste, som er undersøgt. Så man behøver ikke være så bekymret, men man kan være opmærksom på det, særligt som hesteejer," siger Pia Ryt-Hansen, som er adjunkt ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og hovedvejleder på projektet.
    De fire heste, som havde antistoffer mod vestnilvirus i blodet, kom fra Sønderjylland og Lolland-Falster, hvilket ifølge forskerne passer med teorien om, at sygdommen spreder sig med myggene sydfra mod Danmark.
    Fundet af vestnilvirus i Danmark er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt studie – og dermed heller ikke gennemtjekket af andre forskere i den såka...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    7 Min.
  • Vild mission skulle løse kæmpe gåde - nu er den lagt på is

    Vild mission skulle løse kæmpe gåde - nu er den lagt på is
    Jan 23 2026
    Der er en god og dårlig nyhed om den amerikanske rumfartsorganisation NASA's netop vedtagede budget for 2026.
    Den gode nyhed er, at det verdensførende rumagentur ikke slankes nær så meget som frygtet. Den amerikanske præsident, Donald Trump, havde ellers truet med massefyringer og en halvering af NASA's midler.
    Sådan gik det langt fra. I stedet har Kongressen i USA givet NASA næsten lige så store økonomiske muskler som sidste år. Cirka 154 milliarder kroner i runde tal.
    Men så er der den dårlige nyhed: Et af rumfartens helt store projekter, missionen Mars Sample Return, mister sin økonomiske støtte og går nu en uvis fremtid i møde.
    Missionen skulle efter planen hente sten- og jordprøver hjem fra den røde planet i starten af 2030'erne – prøver, der måske kan afklare et af rumforskningens helt store spørgsmål: Har der været liv på Mars?
    Det får vi ikke svar på lige foreløbig.
    Fra flere sider lyder det ligefrem, at Mars Sample Return nu er død og begravet.
    Så langt vil John Leif Jørgensen, professor i rumteknologi ved DTU Space, dog ikke gå.
    "Det er lidt en overreaktion, synes jeg. Missionen er ikke nødvendigvis død, den er sat på vågeblus og bliver nu som minimum markant forsinket," siger han.
    Jagten på liv
    John Leif Jørgensen er helt tæt på Mars Sample Return.
    Professoren og hans afdeling på DTU Space arbejder netop nu på udviklingen af de navigationskameraer, der skal gøre det muligt for missionens fartøjer at lande og lette på Mars engang i fremtiden.
    "Det arbejde fortsætter," siger John Leif Jørgensen.
    "Vores samarbejde med NASA styrkes netop nu med nye kontrakter, og teknologien kan også bruges i forbindelse med månelandinger. Som jeg ser det, får vi nu formentlig afprøvet instrumenterne på Månen, inden turen går til Mars."
    John Leif Jørgensen er også en af hovedmændene bag instrumentet PIXL, som er monteret på Mars-roveren Perseverance. Roveren har siden 2021 trillet rundt på Mars og indsamlet 30 sten- og jordprøver. Det er disse prøver, Mars Sample Return som udgangspunkt skal bringe hjem til Jorden.
    PIXL-instrumentet kan afsløre den præcise sammensætning af grundstoffer og kemiske forbindelser i sten og jord og bidrog sidste år til den måske mest spændende opdagelse på Mars hidtil.
    I et bredt omtalt studie i Nature, som John Leif Jørgensen er medforfatter på, præsenterede et stort internationalt forskerhold de til dato stærkeste indikationer på forhistorisk liv på vores naboplanet.
    Forskerne har analyseret millimetersmå pletter på en rødlig klippe, der kan være skabt af mikrobiologisk liv på Mars for flere milliarder år siden.
    "Det er ikke et endegyldigt bevis på forhistorisk liv på Mars, men vi kan ikke finde andre forklaringer på de data, vi har analyseret. Var prøverne fundet på Jorden, ville ingen være i tvivl om, at det var rester af milliarder år gammelt liv," siger John Leif Jørgensen.
    Der er dog grænser for, hvad forskerne kan undersøge på afstand, understreger han.
    "Før vi kan være helt sikre, skal vi have prøverne hjem, så vi kan skyde på dem med alt, hvad videnskaben kan mønstre i laboratoriet. Det er derfor, Mars Sample Return er så vigtig."
    Dyr darling
    At missionen nu sættes i bero, skyldes ifølge John Leif Jørgensen først og fremmest prisen.
    "Missionen er blevet dyrere og dyrere med årene, og nu er de amerikanske politikeres tålmodighed tilsyneladende brugt op," siger han.
    Mars Sample Return er et samarbejde mellem NASA og den europæiske rumfartsorganisation ESA, men det er NASA, der dækker størstedelen af udgifterne. Og de er ikke små.
    I starten af dette årti lød vurderingen, at missionen ville koste i omegnen af 35-45 milliarder kroner at gennemføre, men i 2023 var estimatet vokset til 70 milliarder kroner. Det er en smule mere end prisen på James Webb-teleskopet, verdens dyreste rumteleskop.
    Af samme årsag har Kongressen i USA flere gange truet med at trække støtten.
    Samtidig er tidsplanen for missionen skredet ad flere omgange. Det oprindelige mål var at bringe prøverne hjem til Jorden senest i 2033....
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
  • Professor føler sig "udskammet" fra Folketingets talerstol

    Professor føler sig "udskammet" fra Folketingets talerstol
    Jan 22 2026
    Det sker under en debat mellem politikere i Folketingssalen 15. januar 2026.
    Dansk Folkeparti har indkaldt til debat om andelen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, og pludselig ender overlæge og professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital med at blive nævnt i både positive og negative vendinger.
    Først citerer De Radikales ordfører på området, Samira Nawa, forskeren for at have skrevet, at indvandrere venter længere på at få tildelt førtidspension end ikke-etniske danskere.
    Derefter svarer Dansk Folkepartis ordfører Nick Zimmermann tilbage til Samira Nawa:
    "Lige præcis den her læge (…) er ikke for mig en professionel eller en ekspert inden for området. Altså, det er helt klart og tydeligt, at han har en venstredrejet politisk agenda."
    Han tilføjer:
    "Det er jeg slet ikke et sekund i tvivl om."
    Kommentarerne vækker harme hos Morten Sodemann. Han beskriver det som "weird at blive miskrediteret på landets fineste talerstol uden mulighed for genmæle".
    Tilbage står spørgsmålet om, hvad man egentlig må sige som forsker eller politiker?
    Et større problem?
    Nick Zimmermann ønsker ikke at forholde sig til spørgsmålet om, hvordan en politiker må omtale en forsker. Han understreger, at han står ved sine udtalelser, men afviser at stille op til interview med Videnskab.dk.
    Morten Sodemann arbejder med sundhed blandt indvandrere. Det er ikke første gang, han oplever at blive kritiseret af en politiker, siger han.
    Han har tidligere skrevet om sin opfattelse af kritikken i et opslag på LinkedIn og i en artikel til magasinet Ræson. Til Videnskab.dk siger han sådan her:
    "Jeg oplever, at det især er, fordi jeg beskæftiger mig med indvandrere, at debatten om mig som forsker bliver så betændt."
    Det er udtryk for et større problem i dansk politik, mener han.
    "Det politiske miljø er fyldt med rovdyr på savannen, der især er med til at skræmme yngre forskere væk fra debatten," siger han og fremhæver en undersøgelse fra 2023, der viser, at 31 procent af ph.d.-studerende er bange for at udtale sig om emner relateret til deres egen forskning.
    Er den her type kritik ikke bare en præmis for at være forsker?
    "Jeg ved ikke, hvem der skulle have opstillet den præmis."
    "Jeg bliver ikke bare nævnt, jeg bliver også omtalt på en måde, som diskriminerer, hvad jeg står for - uden nogen form for argumentation (fra Nick Zimmermann, red.)."
    Nick Zimmermann anklager dig for at have en venstredrejet politisk agenda. Hvad vil du sige det?
    "Ikke noget."
    "Hvad skal jeg sige til det? Det er jo hans opfattelse, så det må du spørge ham om."
    Forskningsresultater mistænkeliggøres
    Sagen med Morten Sodemann og Nick Zimmermann er ikke en isoleret begivenhed.
    For eksempel i 2021 da det tidligere folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) fra talerstolen i Folketinget kaldte religionsforskeren Jakob Skovgaard-Petersen for en "notorisk enøjet" forsker, der ikke er til at stole på.
    Flere forskere og universitetsledelser mener, at sagerne er udtryk for en bredere tendens, hvor forskningsresultater mistænkeliggøres, når de kolliderer med politiske ønsker.
    Tidligere har over 3.000 forskere underskrevet et åbent brev i protest mod det, de kalder en "politisk motiveret mistænkeliggørelse" af forskningen.
    Ifølge Morten Sodemann svigter Folketinget deres ansvar for at beskytte den frie debat. Han efterlyser, at Folketingets Præsidium tager ansvar for tonen og beskytter de eksperter, der inviteres ind i debatten, men som ender som skydeskive.
    Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Folketingets formand, Søren Gad (V), men han har ikke ønsket at udtale sig.
    Morten Sodemann har i forbindelse med en tidligere sag rettet henvendelse til Folketingets formand, hvor han har fremlagt sin kritik af folketingspolitikeres tone. I sit svar skriver Søren Gade, at debatterne skal foregå i en ordentlig tone, men at det er "en naturlig del af debatten, at holdninger af og til trækkes skarpt op."
    Formanden forklarer også, at Grundloven giver folketingsm...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    4 Min.