Folgen

  • Grønlandsk forsker reagerer på stormagternes spil om hjemlandet

    Grønlandsk forsker reagerer på stormagternes spil om hjemlandet
    Jan 26 2026
    Den grønlandske forsker Arnârak Patricia Bloch er lettet over den tale, Donald Trump holdt forleden ved World Economic Forum i den schweiziske alpeby Davos.
    Talen bliver tolket som et signal om, at han trækker sine trusler om at tage Grønland tilbage med magt.
    I stedet vil han nu angiveligt sætte sig ned med NATO's generalsekretær for at forhandle om en fredelig Grønland-aftale.
    Først grinede de, så tog de det alvorligt
    Arnârak Patricia Bloch erkender, at det har været svært at tage den amerikanske præsident alvorligt.
    "Det er jo flere år siden, han sagde, at han ville købe Grønland. Dengang grinede vi bare," siger hun.
    Men i den seneste tid er det gået op for hende og hendes familie, at de er nødt til at tage det alvorligt.
    Arnârak Patricia Bloch arbejder i øjeblikket på en ph.d. ved Statens Institut for Folkesundhed i Danmark. Hun forsker i selvmordsforebyggelse blandt unge inuitter i Grønland.
    I et debatindlæg på Videnskab.dk's norske søstersite, forskning.no, kritiserer hun debatten om Grønland for at handle om strategiske ressourcer frem for om de mennesker, der bor der. Hun skriver, at det i dag er landkort, militærbaser og mineraler, der dominerer diskussionen.
    Selv er hun som selvmordsforsker optaget af, at grønlændere bliver forstået og respekteret.
    "I Grønland handler forebyggelse af selvmord ikke kun om sundhedsvæsenet, men om tilhørsforhold, relationer og kultur – og om, hvordan vi taler om hinanden og om os selv," skriver hun.
    Ikke almindeligt at eje jord
    Meget af debatten om ejerskab af Grønland – herunder Trumps udtalelser om at ville købe eller overtage Grønland – kolliderer med grønlændernes eget syn på at eje land. I Grønland er det ikke almindeligt at eje jord, fortæller Arnârak Patricia Bloch.
    "Vi er ganske enkelt for ydmyge som folk til at eje Moder Jord," forklarer hun.
    "Derfor er det mærkeligt, når nogen taler om at overdrage ejerskab."
    I tillæg er det en vigtig del af grønlandsk kultur at være imødekommende og tage godt imod besøgende, fortæller Arnârak Patricia Bloch.
    "Gæstfrihed er en stor del af vores kulturarv. Og den blev udnyttet af Danmark, da landet blev koloniseret," mener hun.
    Dengang blev grønlænderne heller ikke spurgt om, hvad de ønskede.
    "Nu frygter vi, at det sker igen. At gæstfriheden bliver udnyttet, og at befolkningen ikke får indflydelse på beslutninger, som handler om os."
    Savner, at vi taler om Grønland som samfund
    Efter utallige overskrifter i både international, norsk, dansk og grønlandsk presse savner Arnârak Patricia Bloch, at Grønland bliver omtalt som et samfund.
    Hun vil læse om bygderne, menneskene, erhvervslivet og hverdagen; om hvordan det grønlandske samfund faktisk er.
    "Jeg savner det menneskelige aspekt," siger hun.
    Arnârak Patricia Bloch frygter, at en aftale om Grønland kan blive indgået uden, at befolkningen bliver inddraget.
    "Det er jo grønlænderne, der skal leve med konsekvenserne," siger hun.
    Høj selvmordsrate
    Arnârak Patricia Blochs forskning beskæftiger sig med et alvorligt samfundsproblem i Grønland. Grønland har nemlig én af de højeste selvmordsrater i verden.
    Ifølge Statens Institut for Folkesundhed begår mellem 40 og 60 grønlændere selvmord hvert år. Det svarer til en selvmordsrate på omkring 88 pr. 100.000 indbyggere.
    I 2024 var selvmordsraten i Danmark 9,7. Antallet af selvmord er omkring 560 om året (gennemsnittet for perioden 2021-2024 er 558 selvmord ifølge Sundhedsstyrelsen). I Norge er tallet 13, ifølge den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet.
    Årsagerne er mange og komplekse, ifølge Arnârak Patricia Bloch.
    Hun ved fra sin forskning i selvmord i Grønland, at Danmarks kolonisering og moderniseringen i 1950'erne og 60'erne har bidraget til, at mange har mistet følelsen af tilhørsforhold til deres hjemsted.
    "Meget handler om at føle sig fremmed i sit eget land," siger hun.
    Danskerne byggede boligblokke og fabrikker
    Da Grønland blev moderniseret, opførte danskerne boligblokke, skoler, børnehaver, kirker og fabrikker. Grønlænderne skulle forlad...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    7 Min.
  • Hvad er retinol? Kan det udløse akne? Og er det sikkert?

    Hvad er retinol? Kan det udløse akne? Og er det sikkert?
    Jan 26 2026
    Retinol, som pludselig findes overalt i hudplejeprodukter, lover at give en ren, fast og mere 'ungdommelig hud.
    Men hvad siger videnskaben egentlig? Og er der risici forbundet med brugen af retinol?
    Måske har du også hørt, at retinol kan øge risikoen for solskoldning – og måske endda forværre akne.
    For nogle kan retinol hjælpe med at mindske fine rynker. Men det er ikke alle, der har gavn af retinol.
    Her er, hvad du bør vide.
    Hvad er retinol?
    Retinol hører til en gruppe kemiske forbindelser, der kaldes retinoider. Retinol er en form for A-vitamin, som er vigtig for blandt andet hud, syn og immunforsvar.
    Alle retinoider virker, ved at enzymer i huden omdanner dem til deres 'aktive' form, nemlig retinsyre.
    Du kan købe retinol i cremer og andre produkter, som du smører direkte på huden, og de fleste kan fås uden recept.
    De bliver ofte markedsført som 'anti-age-produkter', fordi retinol kan hjælpe med at reducere fine linjer, rynker og give en mere jævn hudtone (for eksempel ved pigmentforandringer eller ar efter akne).
    Retinol virker også let eksfolierende og kan derfor hjælpe med at rense porerne.
    Stærk retinoid-behandling mod akne kræver dog en recept, fordi disse produkter indeholder en mere potent udgave af retinsyre (Tretinoin), som er et reguleret lægemiddel i blandt andet USA, EU (herunder Danmark, red.), Storbritannien og Australien.
    Hvordan bruges retinol i hudpleje?
    En af de mest udbredte påstande om retinol er, at det hjælper med at mindske synlige tegn på aldring. Men hvordan virker det egentlig?
    Med alderen bliver hudens barriere svækket, og det gør huden mere sårbar over for tørhed, skader og irritation.
    Retinol kan modvirke denne naturlige udtynding ved at stimulere dannelsen af keratinocytter, som er de mest almindelige celler i overhuden (epidermis), som beskytter mod skader og fugttab.
    Retinol sætter også gang i produktionen af kollagen (et vigtigt protein, der giver huden struktur og elasticitet) og fibroblaster (celler, der danner kollagen og støtter hudens opbygning).
    Det øger også den hastighed, hvormed huden udskifter gamle celler med nye.
    Med tid kan alt dette være med til at mindske fine linjer, gøre mørke pletter på huden lysere og give en mere jævn hudtone. Huden kan også komme til at se mere ren og friskere ud.
    Men selvom det virker, sker det ikke fra den ene dag til den anden.
    Du har måske også hørt om periode med såkaldt 'purging', som er en midlertidig forværring af akne, når man lige er begyndt at bruge retinoider.
    Forskning har vist, at huden i nogle tilfælde kan blive irriteret, og at akne kan blusse op i starten. Men der mangler stadig mere forskning for helt at forstå den sammenhæng.
    Husk solcreme
    Ved de koncentrationer, der normalt bruges i hudpleje (0,1–0,3 procent), er bivirkningerne som regel milde.
    De fleste, der oplever irritation, som for eksempel rødme, tørhed eller afskalning, når de begynder på retinol, kan opbygge tolerance med tiden. Denne tilvænningsfase kaldes ofte 'retinisation'.
    Retinol gør huden mere følsom over for Solens UV-stråler – det kaldes fotosensitivitet.
    Den øgede følsomhed kan føre til solskoldning, irritation og en større risiko for hyperpigmentering (mørke pletter eller ujævn farve i huden).
    Derfor anbefales det kraftigt at bruge en solcreme med bredspektret beskyttelse med minimum SPF 30 hver dag, når man bruger retinolprodukter.
    Hvem bør ikke bruge retinol?
    Retinol ikke er egnet til hverken børn eller unge, medmindre det er ordineret af en læge, for eksempel som behandling mod akne.
    Folk med sensitiv hud eller hudlidelser som eksem (tør, kløende og irriteret hud) og rosacea (kronisk rødme og sart hud) kan opleve, at retinol er for kraftigt og irriterende.
    Hvis du bruger retinol sammen med andre aktive hudplejeingredienser, som for eksempel frugtsyrer (AHA'er), kan det føre til overeksfoliering og skade hudbarrieren.
    Det er også vigtigt at være opmærksom på, at den aktive form af retinol (retinsyre) er teratogen, hvilket betyder, at det kan give fosterskader. S...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
  • Frygten for kvæg presser løverne væk fra savannen

    Frygten for kvæg presser løverne væk fra savannen
    Jan 26 2026
    Teorien om sameksistens på savannen lyder enkel: Bøndernes kvæg græsser om dagen og lukkes inde om natten, netop når løverne vågner og går på jagt. På den måde burde husdyr og rovdyr kunne deles om pladsen i et slags skiftehold.
    Men virkeligheden er langt mere kompleks, fremgår det af en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
    Et nyt studie viser, at mængden af kvæg i landskabet har store konsekvenser for løvernes (Panthera leo) adfærd. Løverne undgår konsekvent de områder, hvor kvæg græsser meget - også på tidspunkter, hvor kvæget slet ikke er til stede.
    Studiet er ledet af ph.d.-studerende Niels Mogensen fra Institut for Biologi ved Aarhus Universitet. Sammen med lokale har han gennem ni år fulgt løver, andre rovdyr og græssende husdyr i Masai Mara og seks andre lokalt drevne naturreservater i det sydvestlige Kenya.
    Forskerne har systematisk kortlagt, hvor og hvornår løver og husdyr opholder sig. Studieområderne blev opdelt i felter på én gange én kilometer, og hver gang forskerne bevægede sig gennem et felt, registrerede de både vilde dyr, husdyr og den tilbagelagte distance.
    Resultatet viser et klart mønster: Jo mere kvæg, desto mindre bruger løverne området. Løverne har nemlig lært at forbinde kvæg og hyrder med fare.
    "Løverne har en naturlig frygt for kvæg og deres hyrder, og i takt med at der kommer mere kvæg, er det løverne, der viger. De ændrer simpelthen adfærd," siger Niels Mogensen ifølge pressemeddelelsen.
    Det opsigtsvækkende er, at løverne reagerer, selvom de sjældent møder mennesker direkte. Alligevel har menneskets brug af landskabet skabt områder, som løverne konsekvent undgår.
    Når løverne presses sammen på mindre områder, kan det få alvorlige konsekvenser. De kan blive skubbet ind i uegnede habitater, komme i konflikt med andre løveflokke og få sværere ved at opfostre unger.
    Samtidig øges risikoen for, at løverne bevæger sig tættere på landsbyer, hvilket kan skabe utryghed blandt lokalbefolkningen og i sidste ende forværre konflikterne mellem mennesker og vilde dyr.
    Ifølge forskerne peger resultaterne på, at bedre planlægning kan mindske presset på løverne uden at udelukke lokalbefolkningen.
    Mere målrettet og roterende græsning, klare grænser for hvor kvæg må færdes, og bedre beskyttelse af løvernes foretrukne opholdssteder kan give rovdyrene mere plads.
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    2 Min.
  • Online-samtaler: En skrattende forbindelse giver hak i troværdigheden, tyder nyt studie på

    Online-samtaler: En skrattende forbindelse giver hak i troværdigheden, tyder nyt studie på
    Jan 26 2026
    Store dele af vores daglige samtaler foregår i dag gennem skærme som videosamtaler.
    Undervisning. Eksamener. Jobsamtaler. Forretningsmøder. Lægekonsultationer. Psykologsamtaler. Møder med socialrådgiveren, jobcenteret eller kommunen.
    Stort set alle samtaler i vores liv er mulige online som et alternativ til ansigt-til-ansigt-samtalen.
    Men du bør være varsom med at vælge en digital løsning, hvis samtalen har stor betydning for dig. Det peger et nyt, amerikansk studie i tidsskriftet Nature på.
    Hvis forbindelsen svigter, videoen hakker, eller lyden driller, vil resultatet af samtalen nemlig være dårligere, lyder konklusionen:
    Prøveløsladelsen er sværere at få, hvis der er digitale udfald i videosamtalen. Det samme er jobbet. Og sundhedspersonalets troværdighed falder også, når videoen hakker, fryser, eller lyden glipper flere gange under samtalen, ifølge studiet.
    "Jeg synes, der er tale om nogle ret opsigtsvækkende fund," siger Jesper Aagaard, der er lektor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk:
    "Studiet viser for det første, at tekniske udfald mindsker den tillid og troværdighed, man har til sin samtalepartner. For det andet peger de på, at videosamtaler er kommet for at blive og ikke bare forsvinder igen," forklarer han.
    Forskerne bag studiet finder desuden, at effekten fra hakkende forbindelse på videosamtaler rammer socialt skævt.
    Mennesker med dårligt internet og gamle telefoner og computere oplever flest udfald - enten grundet økonomi eller en bopæl i yderområder, der typisk har dårligere internet.
    Det er Jesper Aagaard enig i. Og han har svært ved at se, hvad der kan gøres ved det. For digitale udfald vil altid opstå, og den negative vurdering af samtalepartneren sker ikke bevidst.
    En ubehagelig fornemmelse
    Et enkelt udfald eller to afgør ikke alene, om man får jobbet eller ej. Men de digitale udfald spiller faktisk en betydelig rolle ifølge den nye forskning.
    I analyser af 472 høringer om prøveløsladelse faldt sandsynligheden for prøveløsladelse fra 60 procent til 48 procent, når der opstod tekniske udfald.
    I et eksperiment med 497 deltagere faldt tilliden til sundhedspersonale fra 77 procent til 61 procent, når der var tekniske udfald.
    I et studie med 3.000 deltagere blev kandidater til et job generelt vurderet dårligere, selv ved korte, enkeltstående udfald i forbindelsen.
    Hvorfor sker det?
    Forskerne forklarer det som en ubehagelig fornemmelse, når vi pludselig opdager, at samtalen ikke er, som den burde være. Samtalen går fra at være virkelig til pludselig at være en bizar og falsk robot-agtig samtale.
    Den omvæltning skader vores relation til samtalepartneren.
    "Ved længere udfald stopper samtalen helt. Det interessante er derfor de kortvarige udfald i ellers velfungerende videosamtaler, fordi disse udfald påvirker interaktionen, i en tilstrækkelig grad til at samtalen forekommer 'off', og det hele går skævt," siger Jesper Aagaard.
    Studiet udmærker sig desuden ved at bygge på en solid blanding af forskellige typer af undersøgelser, fortæller den danske forsker.
    Lidt for langt fra virkeligheden
    Begejstringen for studiet deles dog ikke af alle forskere.
    På Københavns Universitet angriber Rikke Nielsen forskernes brug af eksperimenter, der ikke har rod i virkeligheden:
    "Det svarer lidt til lignende undersøgelser, hvor man giver studerende 'matadorpenge', for at se hvad de vil bruge deres penge på," siger Rikke Nielsen, der er adjunkt på Københavns Universitet og forsker i professionel kommunikation, relationer og tillid, til Videnskab.dk.
    Rikke Nielsen mener, at studiets brug af eksperimenter tillægges for stor værdi. Og de kan altså ikke bruges til at sige, at udfald i videosamtaler er et stort og bredt problem, lyder hendes pointe.
    Tag de vigtige samtaler fysisk
    Jesper Aagaard peger dog alligevel på, at vigtige samtaler så vidt muligt ikke bør foregå på skrattende, digitale forbindelser.
    "Den mest oplagte løsning ville være at undgå, at betydningsfulde samtaler afvikles som...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.
  • Zone nul: Den nye bølge af ubesværet motion

    Zone nul: Den nye bølge af ubesværet motion
    Jan 25 2026
    Det virker næsten alt for nemt: Motionister, der stiller og roligt triller afsted på cyklen. Løbere, der trisser langsommere, end de fleste af os gør under opvarmningen. En spadseretur i sneglefart.
    Alligevel er det netop denne type bevægelse, der ligger i hjertet af det, man nu kalder 'zone nul'-træning.
    Konceptet vender op og ned på den klassiske 'det skal gøre ondt før det gør godt'-kultur, vi kender fra fitnesscenteret og diverse træningsapps.
    Her handler det ikke om at hive efter vejret eller presse os selv til det yderste, men tværtimod om at bevæge os så langsomt, at vi uden problemer kan føre en afslappet samtale undervejs.
    For nogen er det en rolig gåtur. For andre lidt let yoga, et par stræk mens kaffen bliver færdig eller bare en tur rundt i haven med lugejernet.
    Et alternativt udgangspunkt
    Fællesnævneren er, at pulsen forbliver lav; lavere end den, mange aktivitetsmålere og fitness-trackere registrerer som zone 1.
    Inden for udholdenhedstræning dækker zone 1 normalt over 50-60 procent af den maksimale puls.
    Zone nul ligger under det niveau. Faktisk er forskere uenige om, hvorvidt det overhovedet giver mening at regne det som en selvstændig træningszone.
    Men uden for forskningsverdenen har begrebet vundet indpas de seneste år som en praktisk fællesbetegnelse for ultralet aktivitet med overraskende fordele.
    En af fordelene er tilgængelighed.
    Mange træningsråd lægger ofte vægt på intensitet: sprintintervaller, højintense fitnesssessioner og det motiverende 'det skal gøre ondt før det gør godt'.
    For ældre, syge eller personer, der skal tilbage efter en skade, kan det føles uoverkommeligt.
    Zone nul-træning tilbyder et alternativt udgangspunkt.
    Den stille styrke i det lette
    Forskning har vist, at selv meget let aktivitet kan forbedre flere helbredsmarkører, blandt andet blodcirkulation, regulering af blodsukker og mental trivsel.
    En daglig gåtur i et roligt tempo kan for eksempel mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
    Og så er der spørgsmålet om restitution. Elitesportsudøvere har længe vidst, at de ikke kan træne hårdt hver dag.
    Kroppen har brug for tid til at komme sig. Her kommer de lette træningssessioner ind i billedet. Det er ikke spild af tid, men vigtige redskaber til restitution. Det samme gælder for personer, der skal balancere arbejde, familie og stress.
    En session i zone nul kan mindske spændinger uden at dræne energien. I stedet for at falde om på sofaen efter arbejde kan en stille og rolig gåtur på en halv time faktisk genoprette energien.
    Vi sætter barren for højt
    Forskere i mental sundhed peger på endnu en fordel: regelmæssighed.
    Mange af os opgiver træningen, fordi vi sætter barren for højt. En rutine baseret på zone nul-aktiviteter er lettere at holde fast i.
    Derfor bliver gevinsterne, som bedre søvn, bedre humør og lavere risiko for kroniske sygdomme, ved med at blive bygget op over måneder og år.
    Der er naturligvis grænser. Hvis målet er at løbe et maraton eller markant forbedre konditionen, er let bevægelse alene ikke nok. Kroppen har brug for udfordringer med højere intensitet for at blive stærkere.
    Men et 'alt eller intet'-mindset, hvor man enten træner hårdt eller slet ikke, risikerer at overse pointen.
    Zone nul kan være fundamentet, hvorpå anden træning bygges, eller ganske enkelt stå alene som en sundhedsfremmende vane.
    At forskere stadig diskuterer definitionen, er i sig selv interessant.
    I idrætsvidenskaben taler mange hellere om 'mindre end zone 1 eller 'aktiv restitution' end zone nul.
    Men navnet ser ud til at have bidt sig fast; måske fordi det fanger idéen om anstrengelsesfri bevægelse.
    Begrebet 'zone nul' fjerner presset. Der er ikke behov for dyrt udstyr eller den nyeste gadget. Hvis du bevæger dig uden at presse kroppen, så gør du det rigtigt.
    Skærer igennem støjen
    Netop den enkelhed kan forklare, hvorfor konceptet er så tiltrækkende.
    Råd og tips om motion kan ofte virke overvældende: hvor mange minutter om ugen, hvilken puls, hvor mange skridt.
    Zone nul skærer igennem støjen. Buds...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.
  • Handyr har større risiko for at blive ædt af løver

    Handyr har større risiko for at blive ædt af løver
    Jan 25 2026
    En familie i Sydafrika driver to kæmpestore indhegnede naturreservater.
    Det ene reservat hedder Lekgaba og er nogenlunde på størrelse med Lolland. Det andet hedder Korannaberg og er på størrelse med Møn.
    Trods størrelsesforskellen er de to reservater stort set ens. Samme vegetation, klima og dyreliv bestående af dyr som giraffer, zebraer og vortesvin.
    Den store forskel er rovdyrene i de to reservater. I Korannaberg er der løver, og i Lekgaba er der vilde hunde og geparder.
    "Reservaterne giver en unik mulighed for at undersøge konsekvenserne af forskellige rovdyrsamfund," siger Elizabeth Le Roux, der er lektor på Aarhus Universitet og medforfatter til et nyt studie om rovdyrene, til Videnskab.dk.
    Med kameraovervågning, observationer i felten og optællinger af dræbte byttedyr, fandt forskerne frem til et bemærkelsesværdigt fund i særligt løvernes reservat.
    Løverne kan og vil gerne angribe større dyr end vilde hunde og geparder. Og:
    "Løver har en tydelig kønspræference, når de jager," siger hovedforfatter Andrew Abraham også fra Aarhus Universitet, der pointerer, at studiet er udført i samarbejde med University of Pretoria i Sydafrika.
    Løver jager og spiser hanner langt oftere end hunner. Blandt gnuer, røde koantiloper og giraffer er kønsbalancen særligt skæv, ifølge studiet.
    Hanner lever mere risikofyldte liv
    Elizabeth Le Roux forklarer, at løvernes præference skyldes to ting: Hannernes adfærd udsætter dem for større fare end hunnernes. Og hannerne oplever forskellige økologiske pres og social adfærd, der kan drive dem ud i mere risikable områder.
    "Hos mange arter er hannerne mere sårbare. Hunnerne lever ofte i store flokke, hvor mange øjne kan holde øje med rovdyr, der nærmer sig," siger Elizabeth Le Roux og fortsætter:
    "Når hunner for eksempel har unger, er de ofte mere forsigtige, mens hannerne oftere udviser risikabel adfærd og bevæger sig mere rundt alene. Det gør dem mere udsatte for rovdyr, og derfor bliver de oftere jagtet."
    Hos mange arter bliver ældre hanner skubbet ud af de større flokke og må risikere at møde løverne alene eller i små ungkarlegrupper, fortæller hun.
    Det kan lyde som en uheldig og skæv kønsfordeling, der er en stor ulempe for arterne. Men det behøver det ikke være, ifølge forskerne.
    En han-impala eller han-giraf kan parre sig med mange hunner og give afkom. Det kan hunner ikke. Derfor er en overvægt af hunner ikke nødvendigvis en ulempe for en bestand, hvorimod en mangel på hunner er rigtig skidt for bestandens vækst.
    Forsøger at efterligne naturen
    Feltarbejdet i studiet er foregået i et reservat i Sydafrika. Det vil være tæt på umuligt at foretage studiet i den vilde natur, hvor mange af dyrene bevæger sig over langt større områder, og flere rovdyr angriber samme byttedyr.
    Resultaterne fra studiet er derfor også svært at oversætte en til en til den vilde natur. For eksempel fordi der i den vilde natur vil være flere rovdyr end kun løver, hvilket formentlig vil ændre tallene fra studiet.
    Elizabeth Le Roux mener dog, at studiet giver en vigtig lære om rovdyrets betydning for byttedyr, også i naturen:
    "Studiet hjælper med at forstå, hvorfor man i nogle populationer ser en skæv kønsratio, og i dette tilfælde viser det, at løver har en klar præference for hanner."
    Men studiet er endnu vigtigere for de vildtforvaltere, der råder over indhegnede rovdyrsamfund, hvor der er blevet færre rovdyr.
    Her kan studiet hjælpe med at forstå, hvilke dyr der skal fjernes for at efterligne et så naturtro dyresamfund som muligt. Dog kun når der er tilstrækkelig store bestande til at efterligne rovdyr og tynde ud i bestande, hvilket sjældent er tilfældet, ifølge Elizabeth Le Roux.
    Hunner og hanner må ikke fjernes i blinde, hvad der kan være tilfældet i mange vildtområder. Det kan ifølge forskerne få voldsomme konsekvenser for den pågældende arts reproduktion.
    Zoo-direktør: "Afgørende viden"
    Mads Frost Bertelsen er zoologisk direktør i Zoologisk Have i København og meget begejstret for den brugbare viden.
    "Jeg var godt be...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
  • Sjældent fund i England: "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog"

    Sjældent fund i England: "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog"
    Jan 24 2026
    Arkæologer i Norfolk i England har gjort et meget sjældent fund.
    De har afdækket en samling genstande fra jernalderen, blandt andet en usædvanlig velbevaret krigstrompet i bronze, et såkaldt carnyx-horn, som er et stort, buet blæseinstrument, der blev brugt i krig og til ceremonielle formål.
    "Dette ekstraordinære fund vil bidrage enormt til vores forståelse af jernalderens verden," siger Fraser Hunter fra National Museums Scotland, der selv forsker i carnyx-horn, i en pressemeddelelse.
    "Jeg har set carnyxer fra hele Europa, og grundig forskning i og konservering af disse utroligt skrøbelige rester vil forandre vores syn på lyd og musik i jernalderen."
    Et andet fund er et vildsvinehoved, der er udført i bronze, og som engang har siddet på toppen af et militærbanner. Desuden har forskerne fundet flere skjoldbuler og en genstand af jern, som endnu ikke er identificeret.
    Genstandene blev fundet under en udgravning foretaget af Pre-Construct Archaeology i forbindelse med et ejendomsudviklingsprojekt, skriver avisen The Guardian og hjemmesiden Historic England.
    De arkæologiske skatte stammer ifølge The Guardian sandsynligvis fra det første århundrede e.v.t. og kan have en forbindelse til en ikonisk skikkelse i Storbritanniens historie.
    For 2.000 år siden boede icenerne i Norfolk. Det var en keltisk stamme, som i år 60 eller 61 e.v.t. gjorde oprør mod romerne under ledelse af krigerdronningen Boudicca.
    Særlig status
    Det er et unikt og spændende fund ifølge Ingar Mørkestøl Gundersen, som er arkæolog og har studeret keltisk og angelsaksisk arkæologi og i dag arbejder ved Valdresmusea i Norge.
    Ingar Mørkestøl Gundersen påpeger, at der endnu ikke er offentliggjort en videnskabelig artikel om det nye fund, men at medieomtalen giver et lille indblik.
    "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog, men meget sjældent oplever," siger han.
    "Carnyx-horn har en helt særlig status. De er næsten mytologiske, i den forstand at de er så tæt knyttet til den måde, vi i dag opfatter keltisk kultur på, og samtidig er de så sjældne."
    Hornene dukker jævnligt op i populærkulturen, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "I tegneserien 'Asterix' er der flere afbildninger af dem. De er også velkendte fra samtidige beskrivelser og fra enkelte billedfremstillinger, men der findes kun få bevarede eksemplarer."
    Knyttet til keltisk krigsførelse
    Fundet er et såkaldt depotfund, hvilket betyder, at genstandene i sin tid blev gravet ned, måske for at beskytte dem i urolige tider.
    I depotfundet fandt arkæologerne carnyx-horn, herunder en næsten komplet udgave udformet som et snerrende rovdyr.
    Hornene er fremstillet af bronze og er meget skrøbelige, så de skal stabiliseres, før der kan foretages yderligere undersøgelser.
    Carnyx-horn kobles ofte med den keltiske kultur, især med keltisk krigsførelse, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "Det er lidt enkelt sagt en krigstrompet. Lignende instrumenter blev også brugt andre steder i Europa. De er meget kunstfærdigt udført og har formentlig haft en særlig tung symbolsk betydning."
    Trompeten havde et langt mundstykke og ragede højt op over krigernes hoveder. Ifølge Historic England blev de brugt af keltiske stammer i Europa til at inspirere krigerne under kamp.
    Kraftfuld lyd i forbindelse med menneskeofringer
    Den mest kendte afbildning af carnyxer i brug ses på det danske Gundestrup-kar (også kaldet Gundestrup-kedlen), der består af tolv buede plader samt fem inder- og syv yderplader, og som er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder omkring år 1, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "På den ene plade ses tre personer med hver deres carnyx bag en gruppe krigere, som er tilskuere til en menneskeofring. Motivet i sig selv sætter virkelig fantasien i gang."
    Rekonstruktioner viser, at instrumenterne har haft en meget gennemtrængende lyd.
    Der er ikke gjort fund af lignende krigstrompeter i Skandinavien, men i Frankrig blev der i 2004 gjort et større fund, fortæller Ingar Gundersen.
    Her blev flere eksemplarer fundet i no...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    8 Min.
  • Fra minedrift til atommissil-base: USA's militære tilstedeværelse trækker lange skygger i Grønland

    Fra minedrift til atommissil-base: USA's militære tilstedeværelse trækker lange skygger i Grønland
    Jan 24 2026
    Præsident Donald Trumps insisteren på, at USA vil overtage Grønland: "…uanset om de vil det eller ej", er blot det seneste kapitel i et gensidigt afhængigt og ofte kompliceret forhold mellem USA og Arktis' største ø; et forhold, der strækker sig mere end hundrede år tilbage, men som på det seneste har været i strid modvind.
    14. januar 2026 mødtes amerikanske, danske og grønlandske embedsmænd i Det Hvide Hus for at drøfte Trumps intentioner.
    Danmarks udenrigsminister sagde efterfølgende til pressen, at selv om parterne havde en "grundlæggende uenighed", ville de "fortsætte dialogen".
    Trumps udmeldinger mødte også kritik i Kongressen.
    Den republikanske senator Mitch McConnell sagde, at en overtagelse af Grønland vil være at "sætte ild til en hårdt tilkæmpet tillid hos loyale allierede", og det uden at levere reel forandring i USA's adgang til Arktis.
    Mere aggressiv end nogensinde
    Selvom USA i årtier har ført politik i Grønland, som amerikanske ledere har anset for strategisk og økonomisk nødvendig, er Trumps tilgang mere aggressiv end nogen tidligere præsidents.
    Som jeg beskrev i min bog fra 2024, 'When the Ice is Gone', der handler om Grønlands miljømæssige, militære og videnskabelige historie, var en række af de tidligere amerikanske idéer for Grønland ikke meget mere end ingeniørmæssige fantasier, mens andre afspejlede en uhæmmet og brovtende militær selvsikkerhed.
    Men verden i dag er ikke den samme som dengang, USA sidst havde en signifikant militær tilstedeværelse i Grønland, for flere årtier siden under Den Kolde Krig.
    Før USA igen kaster sig hovedkulds over den isdækkede ø, bør de lære af tidligere fejltagelser og tage højde for, hvordan Jordens hastigt forandrende klima grundlæggende er ved at ændre regionen.
    Tidlig amerikansk udnyttelse af Grønlands metaller
    I 1909 hævdede den amerikanske flådeofficer Robert Peary, at han havde vundet kapløbet om at nå Nordpolen – en mildest talt opsigtsvækkende påstand, som allerede dengang var årsag til stor debat.
    Forinden havde Peary tilbragt flere år med at udforske Grønland med hundeslæde, og han tog ofte, hvad han fandt, med sig.
    I 1894 overtalte han seks grønlændere til at rejse med ham til New York, angiveligt med løfter om værktøj og våben til gengæld.
    Inden for få måneder var alle undtagen to af inuitterne døde af sygdomme.
    Peary tog også tre enorme stykker af Cape York-meteoritten, som grønlænderne kaldte Saviksoah.
    Det var en unik metalkilde, som grønlandske inuitter i flere århundreder havde brugt til at fremstille jagtudstyr og værktøj.
    Det største stykke af meteoritten, Ahnighito, vejede 34 ton. I dag står den på American Museum of Natural History, som angiveligt betalte Peary 40.000 amerikanske dollar for meteorit-stykkerne.
    Anden Verdenskrig: Strategisk placering og mineraler
    Anden Verdenskrig satte Grønland på det strategiske landkort for det amerikanske militær.
    I foråret 1941 underskrev Danmarks ambassadør en traktat, der gav det amerikanske militær adgang til Grønland for at beskytte øen mod Nazityskland og bidrage til krigsindsatsen i Europa.
    Traktaten er fortsat gældende i dag.
    De nye amerikanske baser i det vestlige og sydlige Grønland blev afgørende for at fly på vej fra USA til Europa kunne mellemlande og tanke op.
    Hundredvis af amerikanske soldater var udstationeret i Ivittuut, en fjerntliggende by på Grønlands sydkyst, hvor de bevogtede verdens største kryolitmine.
    Det sjældne mineral blev brugt til at smelte aluminium, som var afgørende for produktionen af fly under krigen.
    På grund af sin geografiske placering var Grønland også helt central for militære vejrudsigter over Europa, da målinger herfra gjorde det muligt at forudsige vejret på de europæiske slagmarker, når officerer planlagde deres operationer under Anden Verdenskrig.
    Både amerikanerne og tyskerne opførte vejrstationer i Grønland, hvilket indledte det, historikere har kaldt 'vejrkrigen'.
    Der var kun begrænset kampaktivitet, men allierede patruljer gennemsøgte rutinemæssigt øens østkyst for na...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    10 Min.