Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Titelbild

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Von: Videnskab.dk
Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

Über diesen Titel

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & gesundes Leben Politik & Regierungen Wissenschaft
Folgen
  • Bjørne i dvale kan lære os at bekæmpe muskeltab

    Bjørne i dvale kan lære os at bekæmpe muskeltab
    Mar 14 2026
    Når brune bjørne går i vinterhi, tilbringer de op til seks måneder næsten uden at bevæge sig og uden at spise, drikke eller motionere.
    Alligevel kommer de om foråret ud af deres huler med musklerne stort set intakte.
    For mennesker ville en tilsvarende periode med inaktivitet normalt føre til alvorligt muskeltab, svækkelse og langvarige helbredsproblemer. Selv få ugers sengeleje efter en operation kan reducere vores styrke og bevægelighed.
    For ældre mennesker, hospitalsindlagte og personer med kroniske sygdomme kan længere tids immobilitet permanent forringe livskvaliteten.
    Hvordan klarer bjørnene det, når mennesker ikke kan?
    For at finde svaret har mine kolleger og jeg undersøgt, hvordan bjørne beskytter deres muskler, mens de er i hi. Vores fund, offentliggjort i Acta Physiologica, peger på, at forklaringen ligger dybt inde i bjørnenes muskelceller, og i måden de håndterer energi på gennem lange perioder uden aktivitet.
    Muskelcellernes 'energifabrikker' bliver omstruktureret
    Muskelceller er afhængige af små 'kraftværker' eller 'energifabrikker' kaldet mitokondrier, som leverer den energi, der skal til for både bevægelse og basale funktioner.
    Mitokondrierne omdanner næringsstoffer til brændstof, så musklerne kan trække sig sammen, reparere sig selv og tilpasse sig belastning.
    Hos mennesker, der er inaktive i længere tid, falder både mitokondriernes antal og effektivitet. Energiproduktionen falder, musklerne svækkes, og det bliver vanskeligere at genvinde styrken.
    Bjørne vælger en anden strategi.
    I løbet af dvaleperioden har deres muskler færre mitokondrier, men dem, der er tilbage, arbejder til gengæld mere effektivt. I stedet for at lade energisystemet forfalde optimerer bjørnene det.
    De gør det af med alt det unødvendige og bevarer det essentielle; lidt som at lukke en række el-værker ned, når energibehovet er lavt, og så opgradere de resterende værker til at køre mere effektivt.
    Mitokondrier fungerer som cellens kraftværker ved at omdanne næringsstoffer til energi (ATP) gennem en række tæt forbundne kemiske reaktioner. Bjørnene omorganiserer dette system i løbet af deres dvale.
    Alternativ energitilførsel
    Vores forskning viser, at de stiller om til en alternativ energitilførsel, som fungerer bedre ved lav kropstemperatur. Nogle dele af det sædvanlige energimaskineri nedtones, mens andre bliver vigtigere.
    Samtidig bevarer bjørnene evnen til at omsætte både fedt og kulhydrater.
    Fedt leverer det meste af energien om vinteren, men denne fleksibilitet er vigtig. Hvis forholdene ændrer sig, kan musklerne hurtigt omstille sig.

    Denne omstrukturering gør det muligt for bjørnene at producere nok energi til at bevare muskelvævet, selvom deres stofskifte bliver sænket dramatisk.
    Temperaturen spiller en afgørende rolle.
    Når bjørnens krop køler ned i løbet af dvalen, bliver de kemiske reaktioner i kroppen langsommere. I stedet for at modarbejde denne proces tilpasser deres muskler sig. Mitokondriernes struktur og funktion ændrer sig på måder, der passer til de koldere forhold.
    Naturligt beskyttelsessystem
    Denne temperaturstyrede regulering fungerer som et naturligt beskyttelsessystem.
    Det begrænser skader, reducerer spild og hjælper med at forhindre det forfald, der normalt følger efter lange perioder uden bevægelse.
    For at forstå disse ændringer undersøgte vi vilde brune bjørne i Sverige både om vinteren og om sommeren.
    Om vinteren krævede det sporing af bjørnene til deres skjulte hi under den dybe sne. Holdene arbejdede sammen med vildtbiologer og dyrlæger for sikkert at overvåge dyrene og tage små muskelprøver.
    Om sommeren stod vi overfor en anden udfordring.
    Her bevæger de aktive bjørne sig over enorme områder og er svære at komme tæt på. Vi brugte helikoptere til at lokalisere dem, og fagfolk bedøvede dem forsigtigt, så vi sikkert kunne tage biopsier.
    Tydeligt mønster
    Så snart prøverne var indsamlet, blev de hurtigt analyseret. Den vigtigste metode, vi brugte, måler, hvor godt mitokondrier producerer energi i realtid, og den kan ...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
  • Usædvanlige grave i Italien: Børn begravet som 'krigere'

    Usædvanlige grave i Italien: Børn begravet som 'krigere'
    Mar 14 2026
    To små børn i Italien blev for næsten 2.500 år siden begravet med bronzebælter, som normalt kun blev givet til voksne krigere.
    Det skriver Livescience på baggrund af nye arkæologiske fund.
    Fundet stammer fra udgravninger i byen Pontecagnano i Syditalien. Her har arkæologer undersøgt en gammel gravplads under området, hvor der tidligere lå en tobaksfabrik.
    I alt har de afdækket 34 grave fra det fjerde og tredje århundrede før vores tidsregning. Omkring halvdelen af gravene tilhørte børn mellem to og ti år.
    To af børnene, der var mellem fem og ti år gamle, skilte sig dog ud. De var begravet med store bronzebælter, som typisk findes i grave med voksne mænd fra den førromerske samnitiske kultur. Samnitterne var krigeriske stammer, der levede i bjergområderne i Syditalien.
    I samnitternes grave var gravgaver ofte forskellige, alt efter om det var mænd eller kvinder.
    Mænd blev typisk begravet med genstande, der viste deres rolle som krigere, for eksempel spydspidser, kastespyd og bronzebælter.
    Kvinder fik derimod ofte smykker som ringe og brocher.
    Arkæologer har udgravet i Pontecagnano siden 1960'erne. Indtil nu har udgravningerne afsløret mere end 10.000 grave fra perioden mellem det niende og tredje århundrede før vores tidsregning.
    Det er heller ikke første gang, et barn bliver fundet med et sådant bælte. Tidligere har arkæologer fundet en 12-årig begravet med et bronzebælte samme sted. Ifølge arkæologerne er disse fund af stor betydning.
    Forskerne ved dog endnu ikke, hvorfor nogle børn blev begravet med genstande, der normalt var forbeholdt voksne krigere. En mulig forklaring er ifølge dem, at gravgaverne skulle vise den rolle, børnene forventedes at få senere i livet
    Udgravningerne i den syditalienske by Pontecagnano fortsætter, og de samlede resultater vil først blive offentliggjort, når forskerne er færdige med at analysere fundene.
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    2 Min.
  • Dårligt nyt for solsorte: Usutuvirus har etableret sig i Danmark

    Dårligt nyt for solsorte: Usutuvirus har etableret sig i Danmark
    Mar 14 2026
    "Jeg blev faktisk forskrækket over, at solsorten sad der inde under bladene mellem mine krukker," fortæller Jannie Geneser, haveejer fra Vordingborg.
    "Den blev siddende. Normalt vil en fugl flyve, hvis jeg kommer for tæt på og rumsterer."
    "En halv time efter var den trillet om og lå og var død," beretter hun.

    Jannie Geneser er langtfra den eneste haveejer, som har oplevet solsorte, som pludselig dratter om og dør.
    Et nyt studie viser, at en virus kaldet usutuvirus har slået sig ned i Danmark og er særligt hård ved solsorte.
    "Før har vi påvist antistoffer for usutuvirus i trækfugle, men vi har ikke påvist selve virusset før i Danmark. Det er det helt nye," siger Ann Sofie Olesen, seniorforsker på Statens Serum Institut og medforfatter til det nye studie.
    Vi skal vænne os til sygdommen
    Studiet, der netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, har undersøgt 85 døde solsorte, som blev sendt ind til forskerne fra danske haveejere i 2024, hvor det hidtil første registrerede udbrud af usutuvirus i Danmark fandt sted.
    66 procent af de undersøgte solsorte havde høje virusmængder i hjernen.
    Herudover finder studiet også usutuvirus i to store flagspætter og en rød glente.
    Ifølge Ann Sofie Olesen viser det nye studie, at vi også fremadrettet vil kunne opleve udbrud, hvor haveejere vil finde døde og forpjuskede solsorte rundtomkring i haven.
    "Vi skal vænne os til, at vi har sygdommen i Danmark, og at vi sandsynligvis med jævne mellemrum vil se udbrud, ligesom vi så det i 2024," siger hun.
    Spreder sig med trækfugle
    Usutuvirus spredes af den lille brune fuglemyg (Culex), som er almindelig i Danmark. Myggene stikker sjældent mennesker, men suger blod fra fugle.
    "Myggen optager virus, når den tager et blodmåltid fra en smittet fugl, og så kan myggen overføre virus til en ny fugl," forklarer Ann Sofie Olesen.
    Oprindeligt stammer usutuvirus fra Afrika. Den er navngivet efter Usutu-floden i det sydlige Afrika, hvor virusset første gang blev opdaget i 1959. I de senere årtier er virusset imidlertid rykket længere nordpå og har etableret sig i Europa.
    "Usutuvirus kan sprede sig via trækfugleruter, så det er sandsynligvis trækfugle, der har taget smitten med op til Danmark fra sydligere egne," fortæller Ann Sofie Olesen.

    Hidtil har man ikke vidst, om usutuvirus faktisk kunne etablere sig i Danmark eller blot kunne påvises i form af antistoffer hos trækfugle. Det nye studie viser dog, at flere helt unge solsorte er døde af virusset, hvilket ifølge Ann Sofie Olesen er et tegn på, at de højst sandsynligt er blevet smittet her i landet.
    "Vi observerede også dødelighed i nogle unge fugle. De burde ikke have været på træk uden for Danmark, så de er sandsynligvis ikke smittet i udlandet," siger hun.
    Konklusionen får opbakning fra læge og epidemiolog Tyra Grove Krause, som også hæfter sig ved, at det nye studie ikke kun har fundet antistoffer fra usutuvirus i fuglene, men også aktiv virus. Det underbygger, at sygdommen er til stede i Danmark og spredes mellem fuglene ved hjælp af myg.
    "Antistoffer er bare et spor af, at virus har været til stede på et eller andet tidspunkt. Når virus kan påvises i fuglene, er det, fordi der er en infektion her og nu. Så er det tættere på, og der kan være en risiko for smittespredning," siger Tyra Grove Krause, som arbejder ved Statens Serum Institut, men ikke har været en del af det nye studie.
    Dør inden for en uge
    Ann Sofie Olesen fortæller, at studier har vist, at solsorte normalt dør inden for en uge efter smitte.
    De virker svækkede, har mat, forpjusket eller mangelfuld fjerdragt, er afmagrede og har bevægelsesforstyrrelser. Ved obduktion finder forskerne blandt andet forstørret milt, blødninger i kraniet og tomme maver.
    Fugleforsker Henning Heldbjerg påpeger, at det kan skabe bekymring hos haveejere, når solsorte pludselig dratter om og dør i haven.
    "Solsorten er virkelig en elsket fugl. Den opholder sig tæt ved folk, yngler i hækken og brændestablen, og den synger smukt," siger Henni...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
Noch keine Rezensionen vorhanden