Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Titelbild

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Von: Videnskab.dk
Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

Saisonale Sparangebote | 0,99 € pro Monat für die ersten 3 Monate

Danach 6,99 €/Monat. Bedingungen gelten. Monatlich kündbar.
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & gesundes Leben Politik & Regierungen Stündlich Wissenschaft
Folgen
  • 110-årige bærer på en overflod af særlige celler Immunforsvaret ændrer sig gennem livet Studiet kan ikke afgøre, om cellerne hjælper dem med at leve længere Forskerne kan måske en dag udnytte de særlige T-celler

    110-årige bærer på en overflod af særlige celler Immunforsvaret ændrer sig gennem livet Studiet kan ikke afgøre, om cellerne hjælper dem med at leve længere Forskerne kan måske en dag udnytte de særlige T-celler
    Oct 19 2026
    Hvad er det egentlig, der gør, at nogle mennesker ikke bare bliver 80 eller 100 år, men når helt op på 110 leveår eller mere?
    Et nyt studie peger på, at nøglen til det lange liv måske kan være en lille 'dræbercelle' i immunforsvaret.
    Forskerne har nemlig fundet en usædvanlig type immuncelle, der var særligt mange af blandt de 110-årige i studiet.
    Cellen var en særlig variant af en såkaldt T-celle. T-celler er kendt som dræberceller i vores immunforsvar, fordi de slår infektioner og virus ihjel.
    T-cellen, som forskerne fandt i overflod blandt de 110-årige, var en særlig dræbercelle, som af forskere kaldes 'CD4 cytotoksisk T-celle'.
    "Det er en interessant observation," siger Sine Reker Hadrup, der er professor og sektionsleder på Institut for Sundhedsteknologi på DTU, hvor hun forsker i immunologi og cancer.
    "Men det er langt hen ad vejen også et studie, der rejser flere spørgsmål end svar," siger den danske professor, der har læst studiet for Videnskab.dk.
    I studiet har forskerne set på en lille gruppe japanske ældre, der blev mellem 70 og 110 år gamle, og det var iøjnefaldende, at jo ældre de blev, desto flere af de særlige dræberceller havde de.
    De særlige T-celler fyldte mere end fire gange så meget hos den ældste gruppe på mindst 110 år som hos de 70-99-årige.
    Men hvad antallet af de mange celler betyder, er langt sværere at svare på.
    Blandt andet bestod studiet kun af 28 personer, og det er en meget lille gruppe at konkludere noget skråsikkert ud fra.
    T-celler er en type hvide blodlegemer i immunforsvaret.
    De særlige dræberceller, der er undersøgt i studiet her, er interessante, fordi tidligere forskning har hævdet, at disse dræberceller i visse sammenhænge kan slå tumorceller ihjel.
    I pressemeddelelsen bliver cellerne ligefrem omtalt som "cancer-killing immune cells" - altså kræftdræbende immunceller.
    "Det synes jeg måske er lidt af en overfortolkning," siger Sine Reker Hadrup.
    Tidligere forskning har indikeret, at nogle t-celler kan dræbe kræftceller. Men i det nye studie viser forskerne ikke, at de pågældende t-celler kan slå kræft ihjel, understreger hun.
    De særlige T-celler er ofte fundet i kræftknuder, men det betyder ikke nødvendigvis, at de angriber kræften. Cellerne kan også blive tiltrukket af miljøet omkring en tumor uden at spille en aktiv rolle i kampen mod kræftcellerne.
    Et af de store spørgsmål er, om de mange særlige dræberceller på den ene eller anden måde hjælper de allerældste med at holde sig raske og dermed kan være nøglen til et længere liv.
    En anden forklaring på de mange celler kan nemlig også bare være, at immunforsvaret hos de ældre har produceret flere af dem, fordi det har været i arbejde i mere end 100 år.
    "Det synes jeg er svært - eller faktisk umuligt - at konkludere ud fra det her studie," siger Sine Reker Hadrup.
    For at komme tættere på et svar skulle man ifølge professoren følge mennesker gennem mange år og undersøge, om ændringer i cellerne hænger sammen med senere sygdom og levetid.
    Det er dog svært, når kun ganske få mennesker ender med at blive 110 år.
    Hvis de særlige T-celler en dag viser sig faktisk at være gavnlige, rejser det et oplagt spørgsmål: Kan man så udnytte dem medicinsk?
    Hvis fremtidige studier faktisk viser, at de særlige dræberceller hjælper med at fjerne kræftceller, aldrende celler eller andre skadelige celler, kan man i princippet forestille sig det, vurderer Sine Reker Hadrup.
    Men der er et godt stykke vej endnu.
    Det nye studie giver altså ikke en opskrift på at blive 110 år gammel. Til gengæld peger det på en usædvanlig forandring i immunforsvaret hos de allerældste, som forskerne nu kan undersøge nærmere.
    Næste skridt bliver måske at finde ud af, hvad de særlige celler faktisk reagerer på - og om de er med til at holde de allerældste raske eller blot er et resultat af et ekstremt langt liv.
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    4 Min.
  • James Webb-teleskopet opdager uventet forandring i mystiske ringe langt ude i Solsystemet Utroligt, at ringene overhovedet er fundet Revet fra hinanden af tyngdekraften

    James Webb-teleskopet opdager uventet forandring i mystiske ringe langt ude i Solsystemet Utroligt, at ringene overhovedet er fundet Revet fra hinanden af tyngdekraften
    Oct 18 2026
    Solsystemet gemmer på mange overraskelser. Én af dem hedder Chariklo, som er den største kendte kentaur i vores solsystem.
    En kentaur, som er en særlig klasse af kentaur-asteroider i det ydre solsystem, er en fjern samling af sten og støv, som kredser langt væk fra Solens varme.
    Chariklo har en diameter på blot 250 kilometer og består sandsynligvis af grus og sten fra Solsystemets begyndelse.
    Men Chariklo har et ringsystem. To tætpakkede og smalle ringe ligger som snore omkring den iskolde og golde asteroide.

    Hvad disse ringe er for noget, vender vi tilbage til, men de er under forandring, ifølge et nyt studie. En stor forskergruppe har beskrevet målinger af ringene foretaget med James Webb-teleskopet.
    Det er uventet, fortæller Vincent Kofman, som er planetforsker ved Center for Planetarisk Beboelighed ved Universitetet i Oslo (UiO).
    Han har set på de nye resultater om Chariklo, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
    Forventningen er, at meget lidt ændrer sig så langt ude i Solsystemet, og det ydre solsystem er et ret søvnigt sted, ifølge Vincent Kofman.
    "Så lidt solenergi når derud til at sætte ting i gang," siger han.
    "Det er i hvert fald vores forståelse set fra det indre solsystem."
    Et Chariklo-år varer hele 62 jordår. Den kredser om Solen mellem Saturn og Uranus og er en isrig asteroide, som ikke bevæger sig ind i det indre solsystem, sådan som kometer gør.
    Men det nye studie viser netop, at der sker noget med disse ringe. Ringene er blevet målt ved hjælp af James Webb-teleskopet, som altså er et ekstremt følsomt instrument.
    Det sætter tingene i perspektiv, ifølge Kofman.
    "Vi antager, at vi ved, hvad der sker derude, når vi bor på øverste etage, men det viser sig, at der sker meget i stueetagen, som også er meget spændende," siger han om resultaterne.
    Teleskopet er blevet brugt til at måle et glimt af ringene. Disse ringe er næsten ufatteligt små set fra Jorden. De burde være næsten umulige at se.
    "At vi overhovedet fandt dem til at begynde med, er utroligt," siger han.
    Ringene blev opdaget i 2013, men der er stadig meget, der er usikkert ved dem.

    Vincent Kofman sammenligner det med at studere en vaskemaskine på Månens overflade set fra Jorden. Størrelsesforholdene er omtrent de samme.
    Hvis ringene havde været på Månen, svarer det til at se på en 1 meter lang streg på Månens overflade, siger Vincent Kofman.
    Når Chariklo og ringene passerer foran lyset fra en fjern stjerne bag ringen, kan forskere foretage målinger af, hvor gennemsigtige eller tætte disse ringe er.
    Og forskerne ser altså en ændring over tid sammenlignet med tidligere målinger af ringene. Præcis hvad der sker her, ved forskerne ikke helt, men ringe kan ændre sig på flere måder.
    Det kan for eksempel være, at ringene bombarderes med mikrometeoritter, eller at de bliver påvirket af kraftige magnetfelter.
    Forskerne peger på, at forandringerne kan hænge sammen med isrige partikler fra en anden, lille måne, som kredser sammen med Chariklo.
    Det er muligt, at ringene er materiale fra denne anden måne, som også forstyrrer og ændrer ringene på grund af tyngdekraftsforstyrrelser.
    Det er en sandsynlig forklaring, mener Vincent Kofman. Han peger på, at kentaurerne som Chariklo ofte kan finde en anden sten, og at de kan kredse om hinanden. Astronomerne kalder dette 'binære objekter'.
    "Idéen om, at der er en måne eller et andet lille objekt, som er med til at forme ringen, er en sandsynlig forklaring," siger han.
    Hvis ringen består af materiale fra en lille måne, som bliver revet fra hinanden af tyngdekraften, kan det gøre det lettere at undersøge, hvad disse objekter er lavet af, siger han.
    "Nu, hvor vi ved, at disse objekter kan være meget mere dynamiske, tror jeg, at der kommer til at være langt større interesse for at studere dem," siger Vincent Kofman.
    Det vides ikke, hvordan det kommer til at udvikle sig i fremtiden. Kentaurer kan befinde sig i ustabile baner, fordi de påvirkes af de store, ydre planeter. Ringene kan også være ganske ustabile if...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.
  • Det er nu ti år siden, et ukendt skadedyr skabte vild panik Aldrig set i naturen Masser af insekter nye steder Insekt med trøndersk overskæg Skægkræ i øret Lidt viden, større frygt Store afslag på boliger Gift mod kakerlakker Gør kun lidt skade

    Det er nu ti år siden, et ukendt skadedyr skabte vild panik Aldrig set i naturen Masser af insekter nye steder Insekt med trøndersk overskæg Skægkræ i øret Lidt viden, større frygt Store afslag på boliger Gift mod kakerlakker Gør kun lidt skade
    Oct 18 2026
    Pludselig var alle i Norge bange for et lille insekt.
    Hvis man fandt skægkræ i boligen, kunne du både få afslag i prisen og ringe til avisen. I dag bekymrer vi os langt mindre om dem.
    Det er 10 år siden, at skægkræ fik en plads i det officielle norske register over skadedyr. Og et år senere, i 2017, fik kræet også stor opmærksomhed i Danmark.
    "De fandtes ikke tidligere i Norge," fortæller forsker Anders Aak fra Afdeling for Skadedyrskontrol ved den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet.
    Ingen ved, hvor skægkræene kom fra.
    "De kom sandsynligvis hertil med importerede varer," siger Anders Aak.
    "Det interessante ved skægkræ er, at de aldrig er blevet fundet udendørs i naturen. Første gang, de blev beskrevet i den videnskabelige litteratur, var indendørs i Sydafrika i 1905," fortæller Anders Aak.
    Her blev de beskrevet som et problem i huse og bygninger. Kort tid efter fulgte Australien med rapporter om skægkræ og derefter USA i 1930'erne.
    Der gik yderligere 100 år, før skægkræet blev fundet i Norge.
    "Vi indså, at der var et problem, et par år før vi begyndte at føre statistik i 2016," fortæller Anders Aak.
    Det var skadedyrsfirmaerne, der opdagede det nye insekt.
    Folk tog kontakt, fordi de havde fået rigtig mange sølvfisk, som dukkede op mange forskellige steder i huset.
    Sølvfisk fandtes allerede i Norge.
    De kan kun leve i vådrum med høj luftfugtighed, som badeværelser og vaskerum.
    Skægkræ spreder sig derimod til hele huset.
    Johan Mattson fra firmaet Mycoteam skrev i tidsskriftet Insekt-Nytt, at observationerne var mærkelige og overraskende. De nåede frem til, at insektet med det latinske navn Ctenolepisma longicaudatum var kommet til landet.
    Nu gjaldt det om at finde et forståeligt norsk navn.
    Skægkræet har langt flere hår i ansigtet end sin slægtning sølvfisken. Johan Mattson syntes, at det lignede et stort overskæg.
    "Derfor overvejede vi at give arten navnet trønderkre," skriver han i Insekt-Nytt, med henvisning til Trøndelag, hvis mænd traditionelt forbindes med store overskæg.
    Men navnet blev 'skjeggkre' (skægkræ), og på det tidspunkt var insektet blevet fundet i ni parcelhuse i Oslo og Akershus.
    Derefter eksploderede antallet af fund. Og kort tid efter begyndte de første fund af skægkræ i Danmark i 2017 at dukke op.
    "Det udviklede sig til et voldsomt hysteri," fortæller Anders Aak.
    Aviser og andre nyhedsmedier var fulde af historier om angreb af skægkræ.
    Den første omtale kom i 2014 i en kort nyhedsmeddelelse fra det norske nyhedsbureau, Avisenes nyhetsbyrå.
    Flere aviser bragte notitsen:
    "Et nyopdaget insekt findes sandsynligvis i boliger over hele landet. Det ligner en sølvfisk og elsker at spise gamle bøger."
    Anders Aak og hans kolleger talte antallet af medieomtaler.
    "Da det var værst, skulle man bare ringe til en journalist, hvis man fandt skægkræ. Vi fandt ud af, at der var én nyhedshistorie for hver femte bekæmpelse af skægkræ."
    Der var overskrifter som "Skægkræ invaderer norske hjem", "Har du først fået dem indenfor, kan du nemt tabe en million kroner" og "Vågnede med skægkræ i øret".
    Til sammenligning var der næsten ingen nyheder om bekæmpelse af væggelus, selvom de ifølge Anders Aak er et langt større problem.
    I 2016 blev der gennemført 511 bekæmpelser af skægkræ i huse og bygninger.
    Tre år senere var tallet omkring 7.000.
    Siden har det ligget på omtrent samme niveau, dog med en stigning de seneste to år til mellem 8.000 og 9.000 bekæmpelser.
    I begyndelsen vidste hverken forskerne eller skadedyrsfirmaerne, hvordan man bekæmpede skægkræene, og det var med til at øge frygten.
    Forsikringsselskaberne modtog bunker af krav om at få dækket udgifterne til bekæmpelse af skægkræ.
    Før 2014 havde selskabet NHF, der i dag hedder Vis, ikke modtaget et eneste krav om kompensation for bekæmpelse af skægkræ.
    Fem år senere handlede 43 procent af alle selskabets skadedyrssager om skægkræ. Det er omkring 2.600 sager.
    Efterhånden begyndte boligkøbere at kræve afslag i prisen, hvis der var skægkræ i boligen, og en del gik re...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    8 Min.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Noch keine Rezensionen vorhanden