Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Titelbild

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Von: Videnskab.dk
Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

Über diesen Titel

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & gesundes Leben Politik & Regierungen Wissenschaft
Folgen
  • Hvad kan narkobarons flodheste fortælle os om Danmarks nye vilde natur?

    Hvad kan narkobarons flodheste fortælle os om Danmarks nye vilde natur?
    Jun 21 2025
    Da den colombianske narkobaron Pablo Escobar - med tilnavnet 'kongen af kokain' - døde i 1993, stod de lokale myndigheder med et uventet problem.
    Siden 1970'erne havde fire flodheste levet i en sump i Escobars private zoo, der også husede zebraer, giraffer og kænguruer. Mens de andre dyr blev flyttet til andre zoologiske haver eller døde, havde ingen et godt svar på, hvad man skulle stille op med flodhestene.
    De tonstunge dyr med det enorme gab var umulige at indfange. Derfor endte det med, at flodhestene fik lov at vandre frit omkring på Escobars ejendom.
    En dag brød de fri, og nu er de en del af den colombianske natur.
    Flodhestene, der oprindelig er afrikanske og aldrig før har været hjemmehørende i Sydamerika, trives i sådan en grad, at der i dag findes knap 200 af dem. Det anslås, at bestanden vil nå 1.000 i 2035.
    Den ene fløj af politikere og fagfolk kalder dem "aggressive" og "invasive". De frygter, at det enorme afrikanske pattedyrs indtog vil skade det sydamerikanske økosystem.
    Den anden fløj af forskere ser med glæde på flodhestens fremmarch. Flodhestene udfylder et hul for store planteædere, som blev dræbt af mennesker for tusindvis af år siden, lyder det.
    "Flodhestene har det strålende. Men mange mener, at de ikke hører til," fortæller adjunkt Jeppe Aagaard Kristensen, der forsker i naturgenopretning og effekten af at udsætte store dyr i økosystemer, til Videnskab.dk.
    Danmarks første naturnationalpark er netop indviet i Fussingø i Kronjylland - et område, hvor naturen får førsteret, og biodiversiteten kan boltre sig.
    Naturnationalparkerne er første skridt i retningen mod mere vild natur. Og med det fødes oplagte spørgsmål.
    Hvad er vild natur egentlig? Hvor går grænsen fra den 'vilde' til den 'ikke vilde' natur?
    "Det bliver diskuteret heftigt, hvad basislinjen for vild natur bør være," lyder det fra Jeppe Aagaard Kristensen, der er tilknyttet Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
    "Jeg mener, at vi har tendens til at have en romantisk indstilling til det," tilføjer han så.
    Vi længes efter urokser, stenalderlandskaber og arter, der strejfede eller summede omkring, før vi mennesker fordrev dem. Men det er en "uopnåelig utopi", mener forskeren.
    "Vi kan godt have høj biodiversitet og meningsfuld natur, som ikke kun er værdifuld, fordi det er et relikvie af noget gammelt. Idéen om, at så snart et menneske har påvirket naturen, så er det unaturligt og nærmest urent - den er dum og farlig."
    Hvorfor det?
    "Fordi så kan vi lige så godt lade være. Det er en forkert måde at forstå verden på. Der findes ikke et sted i verden, der ikke er påvirket af menneskets aktivitet. Jeg arbejder selv meget i Arktis, og selv der er økosystemerne påvirket af menneskene," siger han.
    I stedet bør vi omfavne nye økosystemer og acceptere, at de på den ene eller anden måde vil være menneskeskabte, lyder budskabet.
    Det bringer os tilbage til Pablo Escobars flodheste.
    "De bliver puttet ned i en kasse, hvor de bliver stemplet som onde. Mens hjemmehørende arter er gode. I Colombia er de ikke så begejstrede for flodhestene, fordi de har nogle negative effekter på nogle arter. Det har alle planteædere."
    "Men planteædere - også de ikke-hjemmehørende - kan også have positive effekter på andre arter, som er afhængige af den rolle, de spiller i økosystemerne. Det er nemt at dokumentere," mener Jeppe Aagaard Kristensen.
    Jeppe Aagaard Kristensen var i 2024 med til at udgive en videnskabelig artikel, der netop undersøger, hvilken effekt store planteædere har på planterne i forskellige økosystemer.
    I studiet viser forskerne, at diversiteten af planter ikke påvirkes mere positivt eller negativt, alt efter om dyret er hjemmehørende eller ej.
    "De fleste biodiversitetsforskere er enige om, at man bør fremme de hjemmehørende arter," siger Jeppe Aagaard Kristensen:
    "Men det, der betyder noget, er dyrets egenskaber," siger Jeppe Aagaard Kristensen og peger på en specifik egenskab, der ser ud til at være altafgørende for dyrenes effekt på sammensætningen af plan...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    7 Min.
  • David ser straf som "en sygdom", der spreder sig - så nu går han ny vej som forsker

    David ser straf som "en sygdom", der spreder sig - så nu går han ny vej som forsker
    Jun 21 2025
    David Sausdal sætter sig ved et skinnende nyt bord-bænkesæt ved Pusherstreet.
    Han forsker i kriminalitet og er lidt modstræbende gået med til at møde Videnskab.dk på Christiania for at tale om effekten af strengere straffe. For som han siger, mens han kigger rundt:
    "Det her er altså ikke et symbol på en succes med hårdere straf over for kriminelle. Nærmest tværtimod."
    Frem til april 2024 var Pusherstreet ellers centrum for hård vold og salg af cannabis. Men ikke længere. Denne eftermiddag i maj 2025 er der ingen optakt til åbenlys kriminalitet. Vi sidder over nylagte brosten, og bortset fra en gruppe turister, som spejder efter noget, der er forsvundet, sidder folk roligt og nyder kaffe og sodavand i solen.
    Er Christiania ikke det, David Sausdal, kriminolog og lektor ved Lund Universitet, konstant efterlyser som forsker: et bevis på, at strengere straffe faktisk godt kan føre til mindre kriminalitet?
    "Synes du selv, det er et godt argument," svarer han og smiler skævt, mens han henviser til tal for bandekriminalitet og narkosalg i Danmark.
    "Hverken volden eller narkosalget er mindsket, efter man lukkede Pusherstreet i 2024," understreger han. "Den er bare flyttet andre steder hen, for eksempel til de digitale platforme."
    Han er forberedt.
    Vi skal nemlig diskutere de emner, han selv forsker i og oftest udtaler sig om: bandekriminalitet, vold og effekten af hårdere straffe. Emner, der kan vække stærke følelser - selv hos den forsker, som i 2024 var Danmarks mest citerede kilde på området.
    Nu har han valgt en ny strategi for sin kommunikation, fortæller han.
    Både danske forbrydelser og straffe er under store forandringer. Som sociologen Annette Olesen fra Aalborg Universitet siger til Videnskab.dk:
    "Vi er midt i en brydningstid for kriminaliteten i Danmark."
    Det siger hun med henvisning til, at antallet af anmeldelser er faldet drastisk siden 1990'erne. Samtidig har hun og kolleger dokumenteret en lang række skærpelser af straffeloven, som for alvor blev iværksat fra begyndelsen af 2000'erne.
    Jeg spørger David Sausdal, om ikke de hårdere straffe er medvirkende til den faldende kriminalitet, blandt andet med indførelsen af en særlig 'zone' på Christiania med dobbeltstraf for vold, salg og besiddelse af ulovlige stoffer?
    "Det er jo ikke strengere straf, der har virket her," svarer han og peger rundt på pladsen ved Pusherstreet.
    "Der er i stedet sket det, at man har skabt en langsigtet strategi for en positiv ændring af området. For det første er politiet ikke forsvundet igen, efter hashboderne er væk," siger han og peger på to lokalbetjente, der kommer slentrende forbi på pladsen.
    "Samtidig er de lokale christianitter langt om længe begyndt at samarbejde med ordensmagten. Det er i højere grad den fælles indsats, som sikrer, at banderne ikke kommer tilbage."
    Han henviser til en af de seneste rapporter på området: En sammenligning af målrettede indsatser og 'bandepakker' med mere straf i både Sverige og Danmark.
    "I den rapport finder du ikke nogen tegn på, at hårdere straffe har en positiv effekt," siger han og fortsætter:
    "Og du vil kunne finde interviews fra de sidste 20-30 år, hvor forskere siger det samme."
    Debatten om hårdere straffe "begynder efterhånden at minde om debatten om klimaforandringer", siger han:
    "Stort set alle forskere på området er enige: Strengere straffe forebygger ikke kriminalitet, særligt ikke når det gælder hård bandekriminalitet. Alligevel lytter politikerne ikke."
    Flere politikere er ligefrem begyndt at afvise forskernes konsensus på området. Som Troels Lund Poulsen sagde ved præsentationen af den seneste strafreform:
    "En ting er, hvad forskere og eksperter siger, noget andet er, hvad vi politisk kan holde til at stå på mål for. Det her handler om, at vi vil gøre noget mere for at sikre ofrene."
    Så måske skulle man som forsker skifte kommunikationsstrategi?
    David Sausdal har længe haft tanken, fortæller han. De seneste fem år har han deltaget i et utal af debatter med politikere om hårdere straffe, og ...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    8 Min.
  • Tømmermænd på Copenhell: Vatpind kan vise sig at gøre underværker

    Tømmermænd på Copenhell: Vatpind kan vise sig at gøre underværker
    Jun 20 2025
    "Jeg er meget ramt lige nu," siger 30-årige Mads Vestergaard, der sidder og kigger sløvt ud i luften ved et bord på Copenhells campingområde.
    Overfor ham sidder en række læger og forskere fra Bispebjerg Hospital.
    "Hvor slem vil du sige din hovedpine er på en skala fra et til ti?" spørger en af lægerne.
    "Nok omkring en syv'er," svarer Mads og tilføjer:
    "Vi gik til den i går."
    Mads har ligesom så mange andre festivalgængere til årets største heavy-metal-fest skyllet de mange masende mushpits ned med drinks og øl. Og det giver en slem tømmermændshovedpine.
    Det er lige præcis den type hovedpine, som forskerne fra Bispebjerg Hospital prøver at kurere med et nyt forskningsprojekt.
    De undersøger nemlig om to vatpinde i næsen kan lindre hovedpine hos festivaldeltagerne efter en våd aften.
    "Vi bruger to vatpinde med lokalbedøvende stoffer på. Dem stikker vi ret langt op i næsen på forsøgsdeltagerne. Bedøvelsen giver en afslappende effekt på nerverne - en slags blokade, der allerede virker efter ti minutter," forklarer Christian S. Meyhoff, der er anæstesilæge og leder af forskningsprojektet.
    "Hvad? Skal jeg have en vatpind i næsen? Den havde jeg ikke lige fanget," siger fra Mads Vestergaard.
    Han bakker dog ikke ud og lægger sig frivilligt ned på en slags feltseng med et hvidt lagen på i det skarpe solskin.
    En sygeplejerske kommer over med to våde vatpinde med bedøvende middel på. Hun fører dem sikkert op i næsen på Mads, der ikke virker synderligt påvirket.
    "Det er faktisk helt okay. Det føles lidt som om, jeg skal nyse. Men ellers meget lækkert," siger Mads, før han bliver bedt om at hvile stemmen og ligge ret stille de næste ti minutter, så de opadstrittende vatpinde ikke glider ud.
    Lokalbedøvelsen lammer nogle af de dybereliggende nerver i næsesvælget, og det får samtidig blodkarrene i hjernen til at trække sig sammen igen, forklarer Christian S. Meyhoff.
    "Når man har hovedpine, er det ofte fordi blodkarrene i hjernen udvider sig. Og det her bedøvende middel, får nerverne til at slappe af og blodkarrene til at trække sig sammen igen. Det kan lindre smerterne," siger han, der også er professor på Københavns Universitet.
    Mads Vestergaard stadig på briksen. Han er i zen. Helt afslappet.
    "Nu må du godt rejse dig op," siger en sygeplejerske, efter hun har hevet vatpindene ud.
    Mads sætter sig op i sengen og venter lidt, før han siger:
    "Jeg har det faktisk meget bedre. Ej, det er da spøjst. I går var jeg helt knækket, og nu mangler jeg bare et rundstykke, så er jeg i gang med dagen. Det bliver fedt."
    Ideen bag 'vat-tricket' kommer egentlig fra udlandet, fortæller Christian S. Meyhoff.
    "En af mine lægekolleger på Bispebjerg Hospital havde været til en lægekongres i udlandet. Her havde en anden læge fortalt, at han havde god erfaring med at lindre hovedpine med den her vatpinds-metode," siger han.
    Men idéen blev først for alvor prøvet af noget tid efter, hvor Christian S. Meyhoff og kollega Mads Langelo stod med en ung kvindelig patient i 20'erne.
    "Hun lå ned og havde voldsom hovedpine efter en prøve, hvor vi udtager rygmarvsvæske. Og så tænkte vi 'skal vi ikke prøve den her behandling'," beretter Christian S. Meyhoff.
    Pigen, der før kun kunne ligge ned og ikke tålte lys, rejste sig cirka ti minutter efter, at hun havde fået vatpindene i næsen.
    "Hovedpinen var fuldstændig forsvundet, og hun kunne gå ned og købe en is med sin mor i hospitalets kiosk. Det gav os virkelig blod på tanden," forklarer Christian S. Meyhoff.
    Mads Langelo besluttede sig for at lave en ph.d., hvor han testede metoden yderligere, og Christian S. Meyhoff vejledte projektet. Undersøgelsen talte 40 personer, der blev udsat for vat-testen. Og knap halvdelen havde en gavnlig effekt.
    "Det var et spændende resultat, der giver håb til patienter med mange forskellige typer hovedpine, eksempelvis migræne," siger Mads Langelo, der også er med på Copenhell.
    Nu er forskerne så i gang med at teste effekten af vatpindene igen i en helt ny setting.
    Copenhell er et oplagt sted at af...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.

Das sagen andere Hörer zu Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Nur Nutzer, die den Titel gehört haben, können Rezensionen abgeben.

Rezensionen - mit Klick auf einen der beiden Reiter können Sie die Quelle der Rezensionen bestimmen.

Audible-Rezensionen

Amazon Rezensionen
Es gibt noch keine Rezensionen