Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Titelbild

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Von: Videnskab.dk
Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

Nur 0,99 € pro Monat für die ersten 3 Monate

Danach 9.95 € pro Monat. Bedingungen gelten.

Über diesen Titel

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & gesundes Leben Politik & Regierungen Wissenschaft
Folgen
  • Ko bruger kost som kløpind: De er måske klogere, end vi tror

    Ko bruger kost som kløpind: De er måske klogere, end vi tror
    Jan 19 2026
    I Østrig bor en brun schweizisk ko ved navn Veronika. I mange år har den levet i et åbent, grønt landskab som kæleko for en økologisk landmand.
    For ti år siden opdagede landmanden, at koen Veronika kunne finde på at samle pinde op og bruge dem til at klø sig selv.
    Efter at have set videooptagelser af det opsigtsvækkende fænomen valgte forskere fra University of Veterinary Medicine i Wien at teste koens evner til at samle redskaber op. Da forskerne mødtes med Veronika, placerede de en fejekost på jorden foran hende.
    I flere forsøg viste det sig, at koen Veronika samlede kosten op og brugte den på vidt forskellige måder til at klø sig.
    Resultaterne af de forsøg er nu udgivet i et nyt studie i Current Biology. Studiet indikerer, at vi har undervurderet køers kognitive evner, mener forskerne bag.
    Måske ikke så kognitivt begrænsede
    "Videoerne af Veronica, som klør sig, er både helt vildt fine og meget tankevækkende," siger lektor Maria Vilain Rørvang, der forsker i køers adfærd og kognition ved Sveriges Landbrugsuniversitet. Hun har ikke været involveret i studiet.
    Det er ikke sjældent, at køer bider i og løfter ting med munden, forklarer hun. Men det særlige er den specifikke måde, koen Veronika brugte kosten.
    "Der, hvor det bliver rigtig spændende, er, når man ser, at hun skifter mellem, hvilken ende af kosten hun har hvor på kroppen," siger Maria Vilain Rørvang.
    Som en kløpind brugte Veronika kostens børste, når hun skulle klø sig på ryggen og siderne. Når hun derimod skulle klø sin underkrop omkring navlen og yveret, brugte hun tilsyneladende bevidst enden af kosteskaftet. Andre gange så det ud til, at hun justerede sit greb for at få et bedre greb om kosten.
    Forskerne dokumenterer 76 gange, hvor Veronika bruger kosten i konsekvente bevægelser.
    "Det er jo noget af det, der taler for, at det her ikke bare er en tilfældighed. Men at det er en bevidst handling og en bevidst brug af et redskab," siger Maria Vilain Rørvang.
    Studiet er begrænset af, at der kun er tale om en enkelt ko. Der findes heller ikke tidligere studier, som kan kvalificere, om koen Veronika virkelig bruger kosten på en bevidst måde.
    Alligevel kan resultaterne antyde, at køer faktisk er kloge nok til at bruge redskaber.
    Vi taler oftest om køer i forbindelse med produktion og landbrug, men vi ved forbavsende lidt om deres indlæringsevner, siger hun.
    Men selvom vi måske ikke ser på køers intelligens på samme måder som aber eller krager, er det ikke ensbetydende med, at køer ikke kan løse hverdagsproblemer på ganske raffinerede måder.
    "Køer kan måske ikke regne, men det har de heller ikke haft brug for," siger Maria Vilain Rørvang.
    "Nu er der her en ko, som kan finde ud af at bruge redskaber. Så det kan godt være, at køer kan lære sig at bruge redskaber, hvis de er i et miljø, hvor det er nødvendigt."
    Veronikas rammer kan have haft betydning
    Man har ikke tidligere set samme systematiske beskrivelser af, at køer bruger redskaber på denne måde.
    Det bunder formentlig i, at de fleste fritgående kvæg eller kvæg i stalde har mulighed for at klø sig på anden vis ifølge Maria Vilain Rørvang. For eksempel ved at klø sig på en roterende børste i en stald eller på et træ.
    "Det er derfor ikke sikkert, at de har haft brug for at lære den her lidt mere komplekse adfærd," siger hun.
    "Men det er ikke det samme som at sige, at de ikke kan."
    De fleste køer lever ikke i samme miljø som koen Veronika og har derfor ikke haft samme mulighed for at interagere med forskellige objekter.
    Forskerne bag studiet vurderer, at Veronikas lange levetid, daglige kontakt med mennesker og liv på græs har skabt gode omstændigheder for, at hun kunne eksperimentere.
    "Hun er jo en ganske gammel ko, hvis man sammenligner med almindelige danske malkekøer, så hun har haft mange år til at lære sig alt muligt," siger Maria Vilain Rørvang.
    Danske malkekøer bliver cirka tre til fire år gamle, før de slagtes, ifølge Landbrug og Fødevarer. Veronikas præcise alder fremgår ikke af studiet, men landmanden Witgar ...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.
  • Testkits, som måler vores 'biologiske alder', er populære - men er de pengene værd?

    Testkits, som måler vores 'biologiske alder', er populære - men er de pengene værd?
    Jan 19 2026
    Vi kan nok alle bedst lide forestillingen om, at vi ældes godt. Nu lover en simpel blod- eller spyttest at være i stand til at afsløre, om det passer, ved at måle vores 'biologiske alder'.
    Mange deler stolt deres 'unge' resultater på de sociale medier – og gerne sammen med deres hemmelige tricks til et langt og sundt liv.
    Hvor den kronologiske alder blot fortæller, hvor længe du har levet, forsøger den biologiske alder at vise, hvor gammel din krop egentlig er målt ud fra 'slitagen' helt ned på molekylært niveau.
    Det er let at forstå, hvorfor disse tests appellerer bredt: Sundhedsbevidste forbrugere ser ofte testresultaterne som bekræftelse på, at deres indsats mod aldring virker – eller som bevis på, at de er på rette vej mod et bedre helbred.
    Men hvor pålidelige er disse tests egentlig? Leverer de reelt brugbar viden? Eller er det bare smart markedsføring forklædt som videnskab?
    Hvordan fungerer disse testkits?
    Med tiden er de kemiske processer, der holder kroppen i gang – også kaldet vores 'stofskifteaktivitet' – skyld i skader og nedsat funktion i celler, væv og organer.
    Test af den biologisk alder forsøger at fange nogle af disse forandringer og giver et øjebliksbillede af, hvor godt – eller hvor dårligt – vi ældes på celleplan.
    Aldring påvirker også vores DNA, og små kemiske modifikationer af vores DNA (såkaldte metyleringer) sætter sig på DNA'et og påvirker, hvordan vores gener udtrykkes.
    Disse forandringer sker på forudsigelige måder i takt med både alder og påvirkninger fra omgivelserne – en proces, der kaldes methylering.
    DNA-metyleringen kan måles ved hjælp af 'det epigenetiske ur', som måler graden af methylering i vores gener, og det bruger forskerne til at beregne den biologiske alder.
    Ved at analysere methyleringen på bestemte steder i genomet ud fra prøver fra forsøgspersoner, anvender man forudsigelsesmodeller til at vurdere kroppens samlede slitage og belastning.
    Hvad siger forskningen?
    Selvom udviklingen går stærkt på området, er der solid evidens for brugen af 'det epigenetiske ur' til at måle biologisk aldring i forskningssammenhæng.
    Studier har vist, at epigenetiske målinger af biologisk alder er en bedre indikator for risikoen for død og aldersrelaterede sygdomme end den kronologiske alder.
    'Det epigenetiske ur' viser også en tydelig sammenhæng med livsstil og miljøfaktorer som rygevaner og kostkvalitet.
    Derudover har man fundet, at det kan forudsige risikoen for sygdomme som hjertekarsygdom, som kan føre til blodpropper og slagtilfælde.
    Samlet set peger en stigende mængde forskning på, at 'det epigenetiske ur' er et pålideligt mål for biologisk aldring på befolkningsniveau med en stærk kobling til risikoen for sygdom og død.
    Hvor pålidelige er disse tests på individniveau?
    Selvom testene har stor værdi i forskning på befolkningsniveau, er det en anden sag at bruge 'det epigenetiske ur' til at måle et enkelt individs biologiske alder – og det kræver, at man forholder sig til resultatet med en vis skepsis.
    Når man tester på individniveau, er det måske vigtigste spørgsmål testens 'signal-støj-forhold' – altså, hvor præcis den egentlig er.
    Problemet er, at én enkelt prøve fra en person kan give meget forskellige resultater.
    Et studie fra 2022 viste, at resultaterne kan variere med op til ni år. Det betyder, at en identisk prøve fra en 40-årig person kunne vise en biologisk alder helt ned til 35 år (noget, man ville glæde sig over) – eller helt op til 44 år (noget, der kunne skabe bekymring).
    Stor forskel på kommercielle udbydere
    Selvom der er sket store fremskridt med disse tests gennem årene, er der stadig stor forskel i præcisionen mellem de kommercielle udbydere.
    Så afhængigt af, hvem du sender din prøve til, kan din biologiske alder blive vurderet meget forskelligt.
    En anden begrænsning er, at der i øjeblikket ikke findes en standardiseret metode til disse tests. Kommercielle udbydere udfører testene på forskellige måder og bruger forskellige algoritmer til at beregne den biologiske alder ud fra data...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
  • "Underlødig og manipulerende," siger forskere om ny kampagne for screening

    "Underlødig og manipulerende," siger forskere om ny kampagne for screening
    Jan 19 2026
    "Mennesker er på mange måder ligesom biler."
    Sådan siger skuespiller Bjarne Henriksen i en video fra Kræftens Bekæmpelse, hvor han står på et bilværksted og opfordrer ældre mænd til at blive screenet for tarmkræft.
    Tag imod det offentlige og gratis tilbud om at få tjekket din afføring, lyder opfordringen fra foreningen.
    Eller "syn dig selv", som det hedder i kampagnen, hvor screening bliver sidestillet med et lovpligtigt bilsyn, der tjekker dit køretøj for alvorlige defekter.
    Indholdet i kampagnen er "manipulerende" og "fordummende", siger flere forskere nu til Videnskab.dk og understreger, de er ikke imod screening for tarmkræft.
    De er imod den måde, Kræftens Bekæmpelse udlægger viden på området gennem videoer og pressemateriale.
    "Det her er fordummende og underlødig kommunikation fra en meget stor patientforening," siger Karsten Juhl Jørgensen, professor i evidenssyntese ved Syddansk Universitet.
    John Brodersen, professor i almen medicin ved Tromsø Universitet og seniorforsker ved Rigshospitalet, kalder det et eksempel på, at man "fordrejer og manipulerer i strid med videnskabelig evidens".
    Det er ikke fastslået, at screening af afføring mindsker udbredelsen af sygdommen i befolkningen, siger de.
    "Kræftens Bekæmpelse fremstiller det, som om man næsten har jord i hovedet, hvis man siger 'nej' til screening," siger Karsten Juhl Jørgensen.
    "Man får ikke mulighed for at træffe et velinformeret valg."
    Patientforeningen ser ingen problemer med sin kommunikation.
    Kampagnen er "en succes", lyder det fra foreningens talsperson.
    Tester afføring for usynlig blod
    Hvert år får omkring 4.500 danskere konstateret tarmkræft.
    For at mindske sygdommens dødelighed indførte man fra 2014 derfor gratis screening til alle borgere i alderen 50 til 74 år.
    Hvert andet år får man et brev med tilbud om at aflevere en afføringsprøve.
    Man gnider en prøvepind over sine efterladenskaber og sender pinden tilbage til sundhedsmyndighederne i en lille beholder.
    Afføringen bliver testet for blod, som er usynlig for det blotte øje, og som kan komme fra kræft. Screeningen skal føre til, at man skrider tidligt ind.
    4 ud af 10 danskere gør ikke brug af tilbuddet, viser den seneste opgørelse på området.
    Mænd med korte uddannelser skiller sig ud med en særlig lav deltagelse.
    En "bekymrende" tendens, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse, som derfor har lavet 'Syn dig selv'-kampagnen i et forsøg på at nå netop de mænd, siger Janne Bigaard, projektchef hos Kræftens Bekæmpelse med ansvar for screening.
    "Vi har lavet den her værksteds-lingo for at komme nogle mænd i møde med et sprog, som de forstår."
    Det er helt bevidst, at man i kommunikationen til målgruppen "tager sig nogle sproglige friheder og forsimpler nogle ting", siger hun.
    De forskere, som har set kampagnen for Videnskab.dk, mener at Kræftens Bekæmpelse forholder sig løst til fakta.
    Har screening reduceret tarmkræft i Danmark?
    "Nye tal: Screening har reduceret tarmkræft med 20 procent på ti år".
    Det er overskriften på pressemeddelelsen fra Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med lanceringen af 'Syn dig selv'-kampagnen.
    "Den påstand er der simpelthen ikke belæg for," siger Karsten Juhl Jørgensen.
    Pressemeddelelsen er ledsaget af flere udtalelser fra Kræftens Bekæmpelses talsperson, Janne Bigaard.
    For eksempel, at "tarmkræftscreening er afgørende for, at vi i dag ser færre tilfælde af tarmkræft i aldersgruppen."
    Forekomsten af tarmkræft er faldet med omkring 20 procent, siden man fra 2014 indførte et offentligt screeningsprogram, men årsagen er ikke videnskabeligt fastslået.
    "Jeg kan ikke udelukke, at det danske screeningsprogram har fået forekomsten af tarmkræft til at falde med 20 procent," siger John Brodersen.
    "Men det er en meget bastant udmelding at sige, at det forholder sig sådan. Det er i hvert fald en udmelding, jeg aldrig ville komme med som videnskabsmand."
    Der findes ingen større, kontrollerede studier af screeningsprogrammets effekter i Danmark.
    Brodersen fremhæver et internationalt studie, hvor konkl...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    7 Min.
Noch keine Rezensionen vorhanden