Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Titelbild

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Von: Videnskab.dk
Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiene & gesundes Leben Politik & Regierungen Stündlich Wissenschaft
Folgen
  • Gennembrud i behandling af den mest dødelige kræft: Overlevelsestid fordoblet Det ændrer landskabet Fordobling af overlevelsen Færre bivirkninger Stopper et protein, som er gået amok Beviser, at det er muligt Flere studier på vej Kan også virke mod andre typer kræft

    Gennembrud i behandling af den mest dødelige kræft: Overlevelsestid fordoblet Det ændrer landskabet Fordobling af overlevelsen Færre bivirkninger Stopper et protein, som er gået amok Beviser, at det er muligt Flere studier på vej Kan også virke mod andre typer kræft
    Jun 28 2026
    Bugspytkirtelkræft anses for at være verdens dødeligste kræft.
    Fem år efter diagnosen lever kun lige under 15 procent af patienterne.
    Hvis kræften har spredt sig til andre organer før diagnosen, er overlevelsen efter fem år på under 4 procent.
    Med få og diffuse symptomer opdages sygdommen ofte sent, og i flere årtier har der ikke været fremskridt i behandlingen.
    Det var derfor følelsesladet, da forskere præsenterede resultaterne for en ny pille mod bugspytkirtelkræft på verdens største kræftkonference i USA for nylig.
    Studiet blev samtidig offentliggjort i The New England Journal of Medicine.
    Pillen kurerer ikke kræften, men fordoblede overlevelsen hos patienterne sammenlignet med dem, der fik kemoterapi.
    Kræftlægerne i salen rejste sig spontant og gav studiet stående bifald. Ord som 'game-changer' og 'gennembrud' blev brugt i flæng.
    "Disse resultater ændrer hele landskabet," sagde Dr Rachna Shroff fra University of Arizona Cancer Centre til avisen The Guardian.
    Rachna Shroff har behandlet bugspytkirtelkræft i 16 år, men har ikke været involveret i studiet.
    "Da jeg først læste om resultaterne, græd jeg," siger hun.
    "Dette studie kan få store konsekvenser for vores patienter, og jeg lykønsker virkelig forskerne."
    500 patienter, som havde bugspytkirtelkræft med spredning, var med i studiet. De havde alle været igennem standardbehandling før de blev udvalgt til at deltage i det kliniske forsøg.
    Halvdelen fik standardkemoterapi. Den anden halvdel fik en pille ved navn daraxonrasib.
    Median overlevelse for dem, der fik kemoterapi, var 6,6 til 6,7 måneder.
    Median overlevelse for dem, der fik daraxonrasib, var 13,2 måneder.
    Median bruges ofte i stedet for gennemsnit i kræftforskning, fordi tallet ikke påvirkes af, at nogle få patienter måske lever meget kort eller meget længe.
    Daraxonrasib havde også færre bivirkninger.
    1,2 procent af patienterne måtte stoppe med denne behandling på grund af bivirkninger, mod 11,2 procent af dem, der fik kemoterapi.
    "Det er meget lovende resultater for en kræftform, som er forbundet med en af de dårligste prognoser, og hvor behandlingsmulighederne har været begrænsede," siger professor og overlæge Knut Jørgen Labori.
    Han forsker i og behandler bugspytkirtelkræft ved Oslo universitetshospital.
    Daraxonrasib repræsenterer et nyt princip for behandling af bugspytkirtelkræft, som kan udvikles videre, ifølge professoren.
    Daraxonrasib-tabletterne retter sig mod noget, som kaldes RAS-protein.
    RAS-proteinet kontrollerer, hvordan celler vokser og deler sig. Det kan slå væksten fra eller til.

    Ved KRAS-mutation låses RAS-proteinet fast i "skru på"-positionen, hvilket fører til ukontrolleret cellevækst.
    KRAS-mutation forekommer også i andre kræftformer, men hyppigst ved bugspytkirtelkræft, fortæller Knut Jørgen Labori. Hele 90 procent af bugspytkirtelkræft-patienter har KRAS-mutation.
    Den nye tabletbehandling blokerer RAS-proteinet og hæmmer signalerne, som gør, at svulsten vokser, og at sygdommen udvikler sig.
    "Selvom effekten foreløbig ser ud til at være tidsbegrænset, så viser resultaterne, at målretning af RAS kan give klinisk betydelig sygdomskontrol hos denne patientgruppe," siger Knut Jørgen Labori.
    "Dette gør behandlingsprincippet meget lovende og understøtter videre udvikling af denne type lægemidler," siger han.
    Det er den amerikanske kræftforsker Rachna Shroff, interviewet i The Guardian, helt enig i.
    "RAS-revolutionen er landet," siger hun.
    "Og dette studie beviser princippet om, at målrettet behandling mod KRAS i bugspytkirtelkræft er mulig og effektiv."
    Daraxonrasib er i dag ikke godkendt af lægemiddelmyndigheden FDA i USA eller EMA i Europa, men mens der afventes eventuel godkendelse åbnes der i USA for begrænset adgang gennem noget, som kaldes et Expanded Access Program, fortæller Tormod Kyrre Guren, som er kræftlæge og kræftforsker ved Oslo universitetshospital.
    Det betyder, at enkelte patienter uden andre behandlingsalternativer kan få adgang til tabletterne også uden for kliniske studier. De...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    5 Min.
  • Foretrækker du Messi eller Ronaldo? Dit politiske ståsted spiller måske ind

    Foretrækker du Messi eller Ronaldo? Dit politiske ståsted spiller måske ind
    Jun 27 2026
    Om du holder med Ronaldo eller Messi ved dette VM kan hænge sammen med din politiske overbevisning.
    Det skriver Nanyang Teknologiske Universitet i Singapore i en pressemeddelelse på baggrund af en ny international undersøgelse.
    I undersøgelsen, der blev foretaget online med mere end 10.000 respondenter fra 26 lande, fremgik det, at personer, der identificerede sig som mere liberale, havde en tendens til at foretrække Messi, mens de, der identificerede sig som mere konservative, havde en tendens til at foretrække Ronaldo.
    Sammenhængen er dog stærkest blandt yngre respondenter, fremgår det af undersøgelsen.
    På landeniveau vurderede respondenter i 11 lande Ronaldo mest positivt, mens 8 lande foretrak Messi. I de resterende syv lande var der ikke nogen statistisk klar præference mellem den portugisiske og den argentinske fodboldspiller.
    Det tyder på, at politisk identitet kan være forbundet med kulturelle præferencer, der ellers ikke har meget at gøre med politik, lyder det fra undersøgelsens forfatter og lektor på Nanyang Teknologiske Universitet, Saifuddin Ahmed.
    "Messi og Ronaldo udviser markant forskellige offentlige personligheder. Messi forbindes ofte med et mere stille, holdorienteret image, mens Ronaldo er kendt for åbent at udtrykke sine ambitioner og fejre individuelle præstationer," forklarer han og uddyber:
    "Folk er måske mere tiltrukkede af den spiller, hvis offentlige image stemmer overens med deres bredere værdier."
    Forskerne undersøgte også, om andre personlige karakteristika og medievaner var forbundet med præferencen for henholdsvis Messi og Ronaldo – såsom forbrug af korte højkantsvideoer og selvværd.
    Respondenter, der fik flere af deres nyheder gennem højkantsvideoerne på TikTok og Instagram, og respondenter med højt selvværd var også mere tilbøjelige til at foretrække Ronaldo.
    Messi var mest populær i Argentina, flere vesteuropæiske lande, USA, Canada og Sydkorea.
    Ronaldo fik højere gennemsnitlige ratings i flere lande i Nordafrika, Mellemøsten og Sydøstasien.
    Forskere fandt dog ingen sammenhæng mellem et lands FIFA-rangliste og respondenternes præferencer.
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    2 Min.
  • Vi kan hjælpe koraller med at tilpasse sig et opvarmet hav Fulgte koralbestand i otte år Sjælden mulighed Genetisk kobling Tilpasning til fremtiden

    Vi kan hjælpe koraller med at tilpasse sig et opvarmet hav Fulgte koralbestand i otte år Sjælden mulighed Genetisk kobling Tilpasning til fremtiden
    Jun 27 2026
    I takt med at den globale opvarmning tager til, fører ekstreme hedebølger til omfattende tab af tropiske koralrev.
    De fleste koraller er afhængige af bittesmå algeceller, som lever i deres væv, hvor de udfører fotosyntese og producerer energi.
    Korallerne bruger denne energi til at opbygge deres skeletter, som danner selve revets struktur.
    I en verden, der bliver varmere og varmere, er udviklingen af tolerance over for hedebølger afgørende, hvis koralbestandene skal overleve. Naturlig tilpasning sker over mange generationer og er sandsynligvis allerede i gang.
    Men tempoet i denne tilpasning kan blive overhalet af opvarmningen af havet.
    Derfor opfordrer forskere og forvaltere af koralrev nu til såkaldt 'styret evolution' for at fremskynde tilpasningen.
    En lovende metode er selektiv avl, hvor man forsøger at fremme egenskaber, der giver bedre tolerance over for hedebølger. Vores nye studie undersøger, hvordan sådanne tiltag kan hjælpe korallerne med at modstå fremtidige hedebølger.
    Ved at se nærmere på det genetiske grundlag for varmetolerance og andre vigtige egenskaber som vækst, energireserver og reproduktion, viser vi både mulighederne for og begrænsningerne ved evolutionær tilpasning til ekstrem varmestress.
    Studiet tager udgangspunkt i en opdrættet koralbestand, som vi har fulgt gennem otte år i Palau, som er en øgruppe i det vestlige Stillehav.
    Kvantitativ genetik kan kaste lys over komplekse egenskaber som vækst og varmetolerance, som typisk er styret af hundredevis til tusindvis af gener.

    Det er værktøjer, som kan hjælpe os med at maksimere evolutionære fremskridt gennem selektion, og de har længe været brugt i landbrug og dyreavl – fra de afgrøder, vi spiser, til de hunde, vi har i vores hjem.
    To centrale begreber er vigtige her:
    'Genetisk værdi' beskriver, hvor egnet et individ er til avl.
    'Genetiske korrelationer' beskriver, hvordan forskellige egenskaber har et fælles genetisk udgangspunkt.
    Til beregning af dette skal man måle bestemte egenskaber som varmetolerance og samtidig vide noget om slægtskab mellem individer, for eksempel om de er hel- eller halvsøskende. Det er dog svært hos vilde koraller, som spreder sig vidt og ofte ikke er beslægtede med deres nærmeste naboer på revet.
    Vores opdrættede bestand, som rummer både beslægtede og ubeslægtede individer, giver en sjælden mulighed for at anvende kvantitativ genetik på voksne koraller.
    Forestil dig, at en voldsom hedebølge har ført til omfattende koraldød.
    Hvilke koraller bør vi vælge til formering eller avl?
    Det kan virke oplagt at vælge de overlevende, men overlevelse alene er ikke nødvendigvis tegn på genetisk robusthed over for varme.
    En koral kan have overlevet tilfældigt.
    Måske stod den i skygge eller havde større energireserver, mens alle dens slægtninge døde. Hvis man vælger sådanne individer til avl, vil det ikke nødvendigvis gøre fremtidige generationer mere modstandsdygtige.
    Hvis hele familier derimod enten overlever eller dør, tyder det på, at der er et genetisk grundlag for varmetolerance. Her kan kvantitativ genetik hjælpe med at træffe mere kvalificerede valg.
    Men uden naturligt forekommende hedebølger, hvordan finder vi så på forhånd de mest robuste koraller?
    Her har vi brug for en såkaldt proxy, en egenskab, der er let at måle, og som genetisk hænger sammen med (og derfor kan forudsige) et individs evne til at overleve en hedebølge.
    Vi testede korallernes varmetolerance under fire forskellige temperaturpåvirkninger: fra en måneds eksponering ved 32,5 °C til et hurtigt varmechok på op til 38,5 °C.
    Disse temperaturer ligger over det, man normalt ser i naturen.
    I takt med at de eksperimentelle forhold blev mere ekstreme, fandt vi, at koblingen til overlevelse under marine hedebølger blev svagere.
    De forskellige former for varmetolerance bygger nemlig på lidt forskellige biologiske mekanismer, så det er afgørende at vælge de rigtige egenskaber at teste.
    Hvis vi vælger de forkerte indikatorer, vil det ikke forbedre korallernes evne til at overleve...
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    6 Min.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Noch keine Rezensionen vorhanden