Dårligt nyt for solsorte: Usutuvirus har etableret sig i Danmark Titelbild

Dårligt nyt for solsorte: Usutuvirus har etableret sig i Danmark

Dårligt nyt for solsorte: Usutuvirus har etableret sig i Danmark

Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

Details anzeigen

Über diesen Titel

"Jeg blev faktisk forskrækket over, at solsorten sad der inde under bladene mellem mine krukker," fortæller Jannie Geneser, haveejer fra Vordingborg.
"Den blev siddende. Normalt vil en fugl flyve, hvis jeg kommer for tæt på og rumsterer."
"En halv time efter var den trillet om og lå og var død," beretter hun.

Jannie Geneser er langtfra den eneste haveejer, som har oplevet solsorte, som pludselig dratter om og dør.
Et nyt studie viser, at en virus kaldet usutuvirus har slået sig ned i Danmark og er særligt hård ved solsorte.
"Før har vi påvist antistoffer for usutuvirus i trækfugle, men vi har ikke påvist selve virusset før i Danmark. Det er det helt nye," siger Ann Sofie Olesen, seniorforsker på Statens Serum Institut og medforfatter til det nye studie.
Vi skal vænne os til sygdommen
Studiet, der netop er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports, har undersøgt 85 døde solsorte, som blev sendt ind til forskerne fra danske haveejere i 2024, hvor det hidtil første registrerede udbrud af usutuvirus i Danmark fandt sted.
66 procent af de undersøgte solsorte havde høje virusmængder i hjernen.
Herudover finder studiet også usutuvirus i to store flagspætter og en rød glente.
Ifølge Ann Sofie Olesen viser det nye studie, at vi også fremadrettet vil kunne opleve udbrud, hvor haveejere vil finde døde og forpjuskede solsorte rundtomkring i haven.
"Vi skal vænne os til, at vi har sygdommen i Danmark, og at vi sandsynligvis med jævne mellemrum vil se udbrud, ligesom vi så det i 2024," siger hun.
Spreder sig med trækfugle
Usutuvirus spredes af den lille brune fuglemyg (Culex), som er almindelig i Danmark. Myggene stikker sjældent mennesker, men suger blod fra fugle.
"Myggen optager virus, når den tager et blodmåltid fra en smittet fugl, og så kan myggen overføre virus til en ny fugl," forklarer Ann Sofie Olesen.
Oprindeligt stammer usutuvirus fra Afrika. Den er navngivet efter Usutu-floden i det sydlige Afrika, hvor virusset første gang blev opdaget i 1959. I de senere årtier er virusset imidlertid rykket længere nordpå og har etableret sig i Europa.
"Usutuvirus kan sprede sig via trækfugleruter, så det er sandsynligvis trækfugle, der har taget smitten med op til Danmark fra sydligere egne," fortæller Ann Sofie Olesen.

Hidtil har man ikke vidst, om usutuvirus faktisk kunne etablere sig i Danmark eller blot kunne påvises i form af antistoffer hos trækfugle. Det nye studie viser dog, at flere helt unge solsorte er døde af virusset, hvilket ifølge Ann Sofie Olesen er et tegn på, at de højst sandsynligt er blevet smittet her i landet.
"Vi observerede også dødelighed i nogle unge fugle. De burde ikke have været på træk uden for Danmark, så de er sandsynligvis ikke smittet i udlandet," siger hun.
Konklusionen får opbakning fra læge og epidemiolog Tyra Grove Krause, som også hæfter sig ved, at det nye studie ikke kun har fundet antistoffer fra usutuvirus i fuglene, men også aktiv virus. Det underbygger, at sygdommen er til stede i Danmark og spredes mellem fuglene ved hjælp af myg.
"Antistoffer er bare et spor af, at virus har været til stede på et eller andet tidspunkt. Når virus kan påvises i fuglene, er det, fordi der er en infektion her og nu. Så er det tættere på, og der kan være en risiko for smittespredning," siger Tyra Grove Krause, som arbejder ved Statens Serum Institut, men ikke har været en del af det nye studie.
Dør inden for en uge
Ann Sofie Olesen fortæller, at studier har vist, at solsorte normalt dør inden for en uge efter smitte.
De virker svækkede, har mat, forpjusket eller mangelfuld fjerdragt, er afmagrede og har bevægelsesforstyrrelser. Ved obduktion finder forskerne blandt andet forstørret milt, blødninger i kraniet og tomme maver.
Fugleforsker Henning Heldbjerg påpeger, at det kan skabe bekymring hos haveejere, når solsorte pludselig dratter om og dør i haven.
"Solsorten er virkelig en elsket fugl. Den opholder sig tæt ved folk, yngler i hækken og brændestablen, og den synger smukt," siger Henni...
Noch keine Rezensionen vorhanden