I årene 1927-1930 var den danske opdagelsesrejsende Henning Haslund-Christensen karavanefører for en stor, kostbar og farlig ekspedition i Centralasien. Karavanen bestod af flere hundrede mænd og kameler, og den bevægede sig både gennem snelandskaber og ørkensand, passerede lovløse områder og krydsede Gobi-ørkenen, hvor tilrejsende ikke før havde vovet sig ind. Henning Haslund-Christensens indsamling af etnografisk materiale på rejsen fik stor betydning for danskeres adgang til og viden om den mongolske kultur og historie, omend den i postkolonial optik også kan kritiseres. Henning Haslund-Christensen (1896-1948) var en dansk løjtnant og opdagelsesrejsende med talent for at formidle sine oplevelser skriftligt. Han tilbragte store dele af sit liv i Asien, hvor han især interesserede sig antropologisk for stammefolk i Mongoliet. Hans observationer og beretninger fik stor betydning for senere tids forskning i mongolsk historie, kultur og etnografi, og en del af det kulturarvsmateriale, han indsamlede på sine rejser, findes i dag på Nationalmuseet. I dokumentarfilmen "Fædre og sønner" fra 2018, undersøger Henning Haslund-Christensens søn og barnebarn en mere mørklagt side af opdagerens historie. For måske levede han et dobbeltliv som britisk agent og våbensmugler.