Vis mig dit CV Titelbild

Vis mig dit CV

Vis mig dit CV

Von: Akademikernes A-kasse - Produceret af Heartbeats
Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

ZEITLICH BEGRENZTES ANGEBOT. Nur 0,99 € pro Monat für die ersten 3 Monate. 3 Monate für 0,99 €/Monat, danach 9,95 €/Monat. Bedingungen gelten. Jetzt starten.

Über diesen Titel

Bag de fleste titler i et CV kan der gemme sig historier, der handler om tvivl og svære valg. Det fortæller en række kendte og mindre kendte danskere om, når vi dykker ned i deres CV. Du kan bl.a. møde tidligere minister Manu Sareen, journalist Paula Larrain og skuespiller og psykolog David Owe.

I løbet af et helt arbejdsliv får de fleste menneskers CV nemlig knaster eller huller, eller forgrener sig i uventede retninger.

Samtalerne med de 10 gæster kan forhåbentlig inspirere og motivere dig til at tage dit eget arbejdsliv op til revision og genoverveje skønhedspletterne på dit CV.

-
Vært: Louise Graa Christensen
-
Produceret af Heartbeats
-
Produktion: Andreas Skøtt Lenstrup & Emilie Westh Wold
-
Klip: Andreas Skøtt Lenstrup

© 2025 Vis mig dit CV
Erfolg im Beruf Ökonomie
  • Dy Plambech: ”Man skal kunne leve med kaos”
    Oct 20 2025

    Dy Plambeck er en af de danske forfattere, der rent faktisk kan leve af at skrive. I hendes romaner, hvoraf flere er prisbelønnede, beskæftiger hun sig med alt fra provinsens skæve eksistenser til moderne familiekonstellationer.

    Men det er ikke kun bøger, hun bygger sit arbejdsliv på. Det er også bl.a. salmer, klummer og skrivekurser for børn og unge. Og hun vil gerne aflive myten om forfatteren som en ensom skæbne på et lille, mørkt kammer, der taster derudaf i en flimrende lampes skær. En forfatterkarriere som Dys er nemlig et kludetæppe af mindre projekter, som man skal lære at balancere, ligesom det gælder for andre selvstændige.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    40 Min.
  • Jens Lundgren: ”Jeg følte mig efterladt på perronen”
    Sep 10 2025

    Medmindre du afskar dig fra alle medier under Corona, er der nok en klokke, der ringer, når du hører navnet Jens Lundgren. For den 65-årige professor ved Københavns Universitet og overlæge ved infektionsmedicinsk klinik på Rigshospitalet, var nemlig her, der og alle vegne i Corona-årene, hvor han navigerede i og kommunikerede om smittebekæmpelsen og blev rådgiver for Sundhedsstyrelsen.

    Inden da nød han stor international anerkendelse, blandt andet for sin forskning inden for HIV-behandling. Men da de år, hvor Jens var helt fremme i bussen, når det kom til at hjælpe myndigheder og danskere med at navigere i pandemien, var slut, følte han sig efterladt på perronen. Og nu står han et sted, hvor den ellers
    lange og imponerende forskerkarriere nærmest skal bygges op på ny.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    37 Min.
  • May Lifschitz: ”Jeg har faktisk en plads her i verden”
    Aug 13 2025

    30-årige May Lifschitz har udover et CV, der peger i mange retninger, en mission i sit arbejdsliv: At der skal være plads til alle – også dem, der falder uden for normerne. Det har præget hendes karriere, hvor hun som model og skuespiller har været med til at rykke ved grænserne for, hvad man kan som transkønnet kvinde.

    Med en uddannelse i Kunsthistorie og Moderne Kultur & Kulturformidling går hendes kærlighed til kunst og kultur igen i forskellige jobs, der bl.a. også indbefatter arbejde på et galleri og som kurator.

    Nu har hun lige færdiggjort en uddannelse som personlig træner, og nye projekter pibler frem i højt tempo.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    36 Min.
Noch keine Rezensionen vorhanden