Fortælleren vender tilbage til de dramatiske begivenheder i Kina 1984, hvor han møder den franske baron og eventyrer Arnaud de Rosnay. Dagen efter forsvinder Arnaud. Blev Arnaud likvideret, da han forsøgte at surfe illegalt fra Kina til Taiwan? 

Vi bliver taget tilbage til et Kina, der netop det år åbner sig mod vesten, og vi får indblik i de problemer, som Kina stadig i dag kæmper med i forhold til etniske mindretal, kravet om større personlig frihed og balancen mellem en åben økonomi og et kommunistisk diktatur, der bestemmer over befolkningen. 

Fremfor alt er det historien om den franske adelsmand, fotograf og ekstremsportsmand Arnaud de Rosnay og hans grænseoverskridende projekter. Det er en fortælling om humanismens fremkomst og den globale landsby, der bliver en medierealitet i 1980erne, og om de militære konflikter i Det sydkinesiske Hav, som koster Arnaud livet. 

Gennem den personlige historie får vi indblik i de geopolitiske realiteter, der i dag gør Det sydkinesiske Hav til verdens brændpunkt, stedet hvor Kina og USA strides om hvem der i de kommende årtier skal være dominerende økonomisk og militært.

Indslaget er produceret af kulturgeograf Claus Agø Hansen

Valget af Donald Trump som præsident har chokeret store dele af verden. Denne podcast søger forklaringer på, hvad der sker i USA i disse år. Den undersøger amerikanernes selvforståelse og hvordan, Den amerikanske Drøm har udviklet sig.

Den økonomiske udvikling har siden 1980erne ramt middelklassen og underklassen hårdt i USA. 

I denne periode har USA's indbyggere oplevet den amerikanske drøm forsvinde.

Trump kunne blive præsident, fordi amerikanernes syn på sig selv er ændret, og fordi identitetspolitik og særinteresser har fjernet fokus fra det, der skal binde amerikanerne sammen.

Podcasten giver indsigt i Den amerikanske drøm, økonomi og ulighed, identitetspolitik og amerikanernes selvforståelse. Det sker gennem kulturelle, politiske og historiske nedslag, blandt andet i amerikansk litteratur. 

Indslaget er produceret for Salon Kapitola af kulturgeograf Claus Agø Hansen.

Fra Jerikos tid har mennesket været besat af at bygge tårne. Hvad higer de efter? Vi følger sporet fra Jerikos mure over Babelstårnet og middelalderens kirkebyggerier til nazisternes tårnæstetik, via 9-11 til det 320 meter høje tårn, som Bestsellerkoncernen bygger på den jyske hede.

Claus Agø Hansen inviterer kulturhistorikeren Povl Heiberg Gad i studiet. De to har debatteret Bestsellertårnet i dagspressen. Nu mødes de og graver dybt i tårnenes kulturhistorie, og de søger at finde ud af, hvori menneskets fascination består. 

Tårne er ofte forbundet med hybris, fx straffede Gud menneskene med sprogforbistring, da de stræbte mod himlen og byggede Babelstårnet.

Tårnet er udkigspost, fæstningsværk og ikke mindst magtsymbol. Derfor ramte terrorismen New Yorks tvillingetårne.

Tårne fungerer som mindesmærker, monumenter og som identitetsmarkører. Gåsetårnet i Vordingborg var fx et af Guldalderens mest yndede malermotiver.

Indslaget er produceret for Salon Kapitola af kulturgeograf Claus Agø Hansen.