• S3 E7: Arbejdsliv med Jenny-Margrethe Vej, del 2
    Feb 20 2026
    I denne episode kan du høre anden og sidste del af min snak med Jenny-Margrethe Vej om hendes arbejdsliv.

    Jeg har inviteret Jenny, fordi hun har prøvet alt muligt, inden hun nu er landet i et arbejdsliv, som hun trives med og ikke bliver syg af. Som barn fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne læse videre. Det var fint, for hun ønskede sig også mest at eje og drive en rideskole.

    Sidenhen kom hun på efterskole, tog en handelseksamen og endte på jurastudiet. Og så kørte arbejdslivet ellers med IT-projektlederjob, et skift til datalogistudiet og en stribe af stressdiagnoser, inden Jenny blev diagnosticeret med AuDHD og erkendte, at hendes arbejdsliv skulle se helt anderledes ud for at passe til hende.

    I denne episode kan du blandt andet høre om, hvordan Jenny arbejder med ugelister frem for daglige to do-lister, og hvordan fleksibilitet er helt essentielt for hende.

    Og så kan du høre, hvordan hun håndterer de mange skift, der er, når man har en patchwork-karriere som Jennys, hvor man ikke kun har et enkelt job.

    Du kan finde Jenny på LinkedIn eller på Diagnoseklubbens hjemmeside

    Du kan finde Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    59 Min.
  • S3 E6: Arbejdsliv med Jenny-Margrethe Vej, del 1
    Feb 13 2026
    Velkommen til første del af min samtale med Jenny-Margrethe Vej om hendes arbejdsliv.

    Jeg har inviteret Jenny, fordi hun har prøvet alt muligt, inden hun nu er landet i et arbejdsliv, som hun trives med og ikke bliver syg af. Som barn fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne læse videre. Det var fint, for hun ønskede sig også mest at eje og drive en rideskole.

    Sidenhen kom hun på efterskole, tog en handelseksamen og endte på jurastudiet. Og så kørte arbejdslivet ellers med IT-projektlederjob, et skift til datalogistudiet og en stribe af stressdiagnoser, inden Jenny blev diagnosticeret med AuDHD og erkendte, at hendes arbejdsliv skulle se helt anderledes ud for at passe til hende.

    I denne første episode taler vi blandt meget andet om, hvordan hendes vej igennem skole og uddannelsessystem så ud, om at starte på jura og droppe ud igen og så starte på datalogistudiet i trods, fordi hun fik at vide, at "piger kan ikke kode".

    Vi taler også om at crashe gentagne gange i arbejdslivet, om at finde ud af, hvad man er god til, og om hvad det betød for Jenny at få diagnosen AuDHD som voksen.

    Du kan finde Jenny på LinkedIn eller på Diagnoseklubbens hjemmeside

    Du kan finde Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    57 Min.
  • S3 E5: Sårbarhed og traumer med Tine Nøhr
    Feb 6 2026
    I denne episode taler jeg med autismevejleder Tine Nøhr om den sårbarhed, usikkerhed og de traumer, som mange autister har med sig.

    Vi taler om, hvad det betyder, hvis man ikke har lært grænsesætning som lille, og hvordan det kan forstærkes af at mærke ting med forsinkelse, så man først bagefter opdager, at "hov, det var egentlig ikke så rart".

    Tine introducerer begrebet "trauma of invalidation", altså den mekanisme, at mange er blevet misforstået og underkendt i deres følelser og oplevelser og hvordan det sætter sig i nervesystemet.

    Vi taler også om værdien af validering og spejling og det kæmpe forløsning, det kan være, når man som sendiagnosticeret finder sammen med andre, som ligner en selv, og bliver bekræftet i, at man faktisk er helt okay.

    Og så taler vi om terapi, om bivirkninger og forkerthedsfølelse og om behandleres og terapeuters ansvar for at sikre sig, at behandlingen faktisk virker, og om hvor svært det kan være at stå ved sin egen oplevelse i terapi-situationer.

    Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    1 Std. und 6 Min.
  • S3 E4: Svimmelhed med Lotte Jacobsen
    Jan 30 2026
    Velkommen til en episode, hvor Lotte Jacobsen og jeg taler om svimmelhed.

    Vi taler om, hvor invaliderende og skræmmende det kan være, og hvor håbløst det kan føles, når diverse undersøgelser viser, at der ikke er noget galt.

    Det handler om, hvordan det føles at stå alene med svimmelheden, når lægerne giver op, og om at være sin egen projektleder og prøve at navigere i de mange forskellige tilbud og muligheder, der er derude, for at få den fordømte svimmelhed til at gå væk.

    Det var en lettelse at opdage diagnosen PPPD (funktionel svimmelhed), fordi den for os begge endelig har givet en forklaring og en præcis beskrivelse af det, vi oplever.

    Den udspringer for neurodivergente ofte af stress, press, udbrændhed, sanseoverload og alt det andet, som bringer vores nervesystem på overarbejde. Så kommer svimmelheden, og den glemmer desværre at tage hjem igen.

    Vi ramte den store, voldsomme svimmelhedsmur i hhv. september 2021 og april 2022, og vi er begge endelig i bedring. Så der er håb - også selvom du måske har været svimmel længe.


    Her er link til artikel om PPPD fra Ugeskrift for Læger

    Du kan finde Dr. Yonit Arthur på YouTube eller her


    Link til video, hvor Dr. Yonit Arthur forklarer begrebet "neural circuit dizziness" - et paraplybegreb for uforklarlig svimmelhed, som beskriver, hvordan symptomerne kommer fra neurale kredsløb i hjernen, som laver upræcise vurderinger og forudsigelser, og altså ikke skyldes fysisk sygdom.

    Link til Anna Bogdanovas bog "Smertefri"


    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

    Find Lotte Jacobsen på LinkedIn
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    1 Std. und 1 Min.
  • S3 E3: "Kender du taske-typen?" med Anette Jacobsen
    Jan 23 2026
    Velkommen til en episode, som handler om alt det, vi bærer med os ... altså helt fysisk.

    Katrine har overtalt Anette til at tømme sin magiske rygsæk og fortælle om alt det, hun har med sig, og hvorfor.

    Det handler om at være beredt og om hvor vigtigt det er at sørge for sine behov og sit velbefindende. For det er fx ikke dejligt med undersaltet mad, appelsinsaft på fingrene eller tørre læber.

    Det handler også om, hvor forskellige vi er, og hvor vi finder frihed. Friheden kan åbenbart både ligge i mange ting eller ingenting.

    Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmeside

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    56 Min.
  • S3 E2: Inklusion med Iselin Seier Islin
    Jan 16 2026
    Velkommen til en episode, som handler om inklusion af neurodivergente på arbejdsmarkedet.

    Jeg taler med Iselin Seier Islin, stifter af Inklusion 2.0, som bl.a. trækker på sin baggrund fra skoleområdet, når hun taler om inklusion.

    Vi taler om lighed og værdighed og om, hvordan sproget er med til at forme vores virkelighed.

    Og så taler vi om, hvorfor mange ellers velmente inklusionstiltag ikke virker efter hensigten, om at one size fits none, og vi deler vores egne erfaringer med et arbejdsmarked, som ikke var tunet ind på at imødekomme behov og få det bedste ud af deres medarbejdere.

    Inklusion er komplekst, men det er vigtigt!


    Du kan kontakte Iselin på LinkedIn eller på https://inklusion2.dk/

    Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys insta

    Undervejs taler vi bl.a. om Christian Groes' bog "Vi er alle anderledes".
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    57 Min.
  • S3 E1: Craftpsykologi med Tine Nøhr
    Jan 9 2026
    Velkommen til denne episode, hvor jeg har inviteret Tine Nøhr til at fortælle om craft og psykologien bag, specielt med fokus på neurodivergens.

    Craft er en betegnelse for "håndens arbejde" og dækker over alle mulige slags håndarbejde og håndværk.

    Du kan høre om, hvad craft er for noget, og hvorfor det er så godt for os.

    Tine fortæller også om sine egne projekter, og jeg har den kæmpe glæde at opdage, at jeg crafter meget mere, end jeg troede.

    Det er en samtale om at lade lysten drive værket og om at ære og acceptere, at det faktisk er rigtig godt for mennesker at nørkle med noget og bruge deres skaberkraft.

    Det handler ikke om at lave kunst, at være perfekt eller at lave noget, som verden aldrig har set før. Det handler om glæden ved det sensoriske, altså følelsen af stof, duften af træ, smagen af hjemmebagt brød eller synet af en masse farver.

    Og så handler det om selvforglemmelse. At bringe kroppen i nutid og være til stede med det, man laver.

    God fornøjelse!


    P.S.: Den her samtale vækkede min lyst til at tegne igen. Og det føltes for en gang skyld ikke skamfuldt, at jeg doodlede, mens jeg redigerede denne episode. Nu har Tine lært mig, at det hedder "koblet opmærksomhed", og at det faktisk er en god ting.


    Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.

    Anne Kirketerp står bag begrebet craftpsykologi. Hende finder du bl.a. på www.craftpsykologi.dk. Hun har også skrevet bogen "Craftpsykologi".

    Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    59 Min.
  • S2 E17: Et tilbageblik på 2025 med Anette Jacobsen
    Dec 26 2025
    Velkommen til den store sæsonfinale. En liveepisode, hvor vi skåler i Pepsi Max og taler om alt det gode, sjove, spændende, udfordrende og drænende fra året, der gik. Altså det, vi kan huske ...

    TAK for i år, dejlige lyttere. Vi er sindssygt glade og taknemmelige for jer! 🧡🧡

    /Anette & Katrine
    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    1 Std. und 57 Min.