Hvorfor er der så stor bekymring over Irans atomprogram? Og hvad kan der nu ske?
Artikel konnten nicht hinzugefügt werden
Leider können wir den Artikel nicht hinzufügen, da Ihr Warenkorb bereits seine Kapazität erreicht hat.
Der Titel konnte nicht zum Warenkorb hinzugefügt werden.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
Der Titel konnte nicht zum Merkzettel hinzugefügt werden.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
„Von Wunschzettel entfernen“ fehlgeschlagen.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
„Podcast folgen“ fehlgeschlagen
„Podcast nicht mehr folgen“ fehlgeschlagen
Hvorfor er der så stor bekymring over Irans atomprogram? Og hvad kan der nu ske?
-
Gesprochen von:
-
Von:
Über diesen Titel
Angrebene sker, på et tidspunkt hvor bekymringen over Irans atomprogram vokser, og det rejser større spørgsmål om, hvad udviklingen betyder for den globale indsats for at afværge spredningen af atomvåben.
Det korte svar er: Det ser ikke godt ud.
Der er to anlæg til berigelse af uran I Iran: ét i Natanz og ét i Fordow. Der findes også et anlæg i Isfahan, som blandt andet producerer vigtige materialer til selve berigelsesprocessen.
I Natanz står en hal fyldt med centrifuger, som er maskiner, der roterer med ekstrem hastighed for at berige uran. Det berigede uran kan bruges som brændstof i atomkraftværker eller som den centrale ingrediens i atomvåben.
Det er nogenlunde det samme, der sker ved Fordow-anlægget, såvidt vi ved. Det er et mindre anlæg end Natanz, og store dele af anlægget ligger dybt begravet under et bjerg.
For at uran kan have våbenkvalitet eller være våbenanvendeligt ('weapons grade'), skal det have en renhed tæt på 90 procent. Det er muligt at fremstille en bombe med lavere berigelsesgrad, men det er langt mindre effektivt. Derfor sigter man mod omkring 90 procent.
Atomaftalen (den såkaldte Joint Comprehensive Plan of Action (JCPOA)), som blev underskrevet i oktober 2015, da Barack Obama var præsident, gik ud på, at Iran begrænsede sin kapacitet til at berige uran og reducerede sit lager af beriget uran. Til gengæld ophævede USA en række økonomiske sanktioner.
Men i 2018 trak Donald Trump USA ud af atomaftalen. Det skete, på trods af at andre parter i aftalen, herunder EU, udtrykte beklagelse over beslutningen.
Iran overholdt aftalen i en periode, selv efter at USA genindførte sanktionerne. Men i de senere år er Iran begyndt at berige uran til højere niveauer - helt op til omkring 60 procent.
Vi ved, at Iran stadig ikke har nået at berige uran til våbenanvendeligt niveau (cirka 90 procent), men de er meget tættere på at kunne bygge en bombe end tidligere.
Og det bliver værre endnu: Efter Israels angreb på atomfaciliteterne er store dele af Irans lager af beriget uran nu uden opsyn. FN's atomenergiagentur (IAEA) foretager ikke inspektioner i øjeblikket , og det kommer sandsynligvis heller ikke til at ske i den nærmeste fremtid.
Iran kan også påstå, at dele af lageret blev ødelagt under angrebene, men vi har ingen måde at kontrollere, om det passer.
Både Natanz og Fordow har omfattende, beskyttede underjordiske anlæg. Ifølge satellitbilleder ser det ud til, at overjordiske dele af Natanz-anlægget er blevet voldsomt beskadiget.
Rafael Grossi, som er generaldirektør for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), fortalte, at centrifugerne i Natanz formentlig er blevet alvorligt beskadiget, hvis ikke helt ødelagt. Skaderne skyldes sandsynligvis strømafbrydelser, selvom det underjordiske anlæg ikke blev ramt direkte.
Rafael Grossi sagde også, at der ikke er synlige skader på det underjordiske anlæg i Fordow, som ligger skjult 80-90 meter under et bjerg.
I modsætning til USA har Israel ikke adgang til dybt penetrerende våben, der kan ødelægge så dybtliggende strukturer fuldstændigt.
Derfor er det centrale spørgsmål nu: Har Israel gjort nok skade på centrifugerne inde i anlæggene? Eller har Irans indsats for at beskytte og forstærke faciliteterne været effektiv?
Det kan tage tid, før vi får et klart svar.
Iran har tidligere haft et hemmeligt atomvåbenprogram, som lagde grundstenen for, at landet en dag ville kunne bygge en atombombe.
Det ved vi, fordi IAEA - som led i den diplomatiske proces omkring den tidligere atomaftale, som Trump skrottede - officielt vurderede, at Iran tidligere havde et sådant program.
Det var i strid med traktaten om ikke-spredning af atomvåben (NPT).
Iran havde ganske vist ikke bygget atomvåben eller foretaget prøvesprængninger, men de havde en plan. Denne plan, som hed Projekt AMAD, blev lagt på hylde...
Das sagen andere Hörer zu Hvorfor er der så stor bekymring over Irans atomprogram? Og hvad kan der nu ske?
Nur Nutzer, die den Titel gehört haben, können Rezensionen abgeben.Rezensionen - mit Klick auf einen der beiden Reiter können Sie die Quelle der Rezensionen bestimmen.
Es gibt noch keine Rezensionen