
Her dyrkede stenalderfolk korn: Nu åbner Danmarks første vilde naturpark
Artikel konnten nicht hinzugefügt werden
Leider können wir den Artikel nicht hinzufügen, da Ihr Warenkorb bereits seine Kapazität erreicht hat.
Der Titel konnte nicht zum Warenkorb hinzugefügt werden.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
Der Titel konnte nicht zum Merkzettel hinzugefügt werden.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
„Von Wunschzettel entfernen“ fehlgeschlagen.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
„Podcast folgen“ fehlgeschlagen
„Podcast nicht mehr folgen“ fehlgeschlagen
-
Gesprochen von:
-
Von:
Über diesen Titel
I over 5.000 år har vi lagt frø og sæd i mulden, der ligger vest for Randers. Men i 2024 skete det for sidste gang.
Området bliver nu til Danmarks første såkaldte naturnationalpark.
Men hvad er så det?
"En naturnationalpark er et stort sammenhængende område, hvor naturen og de naturlige processer i højere grad sættes fri, og vi får en vildere natur," fortæller Naturstyrelsens skovrider ved Fussingø, Uffe Strandby, til Videnskab.dk.
"Formålet er helt overvejende at skabe bedre betingelser for biodiversiteten og samtidig give spændende oplevelses- og fordybelsesmuligheder for friluftslivet," fortsætter han.
Hvad er forskellen på en naturnationalpark og en nationalpark?
"Naturnationalparkerne etableres alene på statsejede arealer og har først og fremmest fokus på naturen og biodiversiteten," forklarer Uffe Strandby.
Fussingø blev udvalgt som naturnationalpark allerede i 2020. Området dækker over 833 hektar - svarende til 1.182 fodboldbaner.
Kastrerede tyre - såkaldte stude - af racen Galloway og krondyr vil græsse i området. Vandets naturlige kredsløb genoprettes, hvilket betyder, at flere dræn vil blive stoppet til og ødelagt, så naturlige vådområder vokser frem.
Skovene skal være urørte, så væltede træer får lov at ligge i skovbunden, fortæller skovrider Uffe Strandby, der kalder Fussingø for et specielt område af flere årsager.
Helt tilbage i 1550'erne blev der opført en borg i Fussingø-området, så området er et gammelt godslandskab. Og så kan der altså spores agerbrug helt tilbage til bondestenalderen.
"Der er en stor vekslen mellem gamle løvskove og store lysåbne arealer, som skaber en spændende variation," siger skovrideren.
Ifølge Naturstyrelsen vil fugle som rødrygget tornskade, sortspætte og hvepsevåge samt insekter som sort vedrovflue og sort blomsterbuk blandt andet få særligt gavn af Naturnationalpark Fussingø.
Jeppe Aagaard Kristensen forsker i naturgenopretning, og han er "meget, meget begejstret", for at Naturnationalpark Fussingø nu slår lågerne op, siger han til Videnskab.dk.
"Det er første gang, vi får udpeget områder, hvor naturen har første prioritet. Det er den altafgørende overskrift, fordi det er det, som vi i naturgenopretnings-kredse har råbt om i mange år," fortæller forskeren, der er adjunkt ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
"Det er ekstremt meget værd for biodiversiteten," siger han.
"Men man kan jo også altid ønske sig mere."
Jeppe Aagaard Kristensen håber, at det, der kommer til at foregå i parkerne "bliver ægte rewilding".
Men han frygter også, at der bliver så store kompromiser, at vi aldrig når derhen.
Hans frygt bunder i, hvordan det gik med de første danske nationalparker, der åbnede i 2008.
"Det er jo paradoksalt, at man er nødt til at tilføje ordet 'natur' foran naturnationalparkerne. Men det skyldes, at da vi fik nationalparkerne, var det også tanken, at naturen skulle have førsteret," fortæller Jeppe Aagaard Kristensen.
"Men vi lavede ikke om på, hvordan vi forvaltede naturen. Så det man foretog sig, fortsatte man i store træk med," fortsætter han.
I Nationalpark Vadehavet sejler fiskere stadig med bundtrawl efter rejer. Og i Mols Bjerge er der intensivt landbrug flere steder, siger forskeren.
"Man blev stukket blår i øjnene med nationalparkerne."
Er nationalparkerne så et forfejlet projekt?
"Det ved jeg ikke. Vi ved ikke, hvad vi ellers ville have brugt vores landskab til. Men det har været med til at skabe bevidsthed om naturen, og hvad der er dejligt ved den."
"Så det kan jo have været en nødvendig forløber for at komme dertil, hvor vi er i dag. Nu tager man det så seriøst med naturgenopretning, selvom det er på mindre områder. Og jeg håber, at det ender godt," slutter Jeppe Aagaard Kristensen.
Das sagen andere Hörer zu Her dyrkede stenalderfolk korn: Nu åbner Danmarks første vilde naturpark
Nur Nutzer, die den Titel gehört haben, können Rezensionen abgeben.Rezensionen - mit Klick auf einen der beiden Reiter können Sie die Quelle der Rezensionen bestimmen.
Es gibt noch keine Rezensionen