Kviksand gemmer sig i danske turistområder - og geolog er vild med det Titelbild

Kviksand gemmer sig i danske turistområder - og geolog er vild med det

Kviksand gemmer sig i danske turistområder - og geolog er vild med det

Jetzt kostenlos hören, ohne Abo

Details anzeigen

Über diesen Titel

I 2020 måtte et redningshold på 15-20 mand rykke ud til stranden ved Vorupør i Thy for at redde Torben Asbjørn Nielsen og hans hund Bailey ud af en knibe, de var vadet ind i.
Året efter endte syvårige Line Becker og hendes far i en lignende situation i samme område. Også hesten Logi på Rømø og hunden Samson ved Ebeltoft har prøvet det.
Ja, i Danmark kan du risikere at blive fanget i kviksand. Et usynligt naturfænomen, man pludselig synker ned i, og som kan være vanskelig at komme ud af igen.
Men så længe man er varsom og tænker sig om, har man sjældent noget at frygte ifølge Søren Munch Kristiansen, lektor i geomorfologi ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet.
"Vi bør se på kviksandet med fascination frem for frygt. Det er ekstremt sjældent så farligt, som det ser ud på film," siger han beroligende til Videnskab.dk.
Men hvordan opstår kviksand? Hvor kan man finde det? Og hvor farligt er det egentlig?
Kviksand er en fællesbetegnelse for flere typer af underlag såsom sand og finere kornstørrelser, der er mere fyldt med vand, end det umiddelbart ser ud til på overfladen.
"Det opstår, når der skabes et stort vandtryk under sand lige i overfladen. Det kan for eksempel være sand, der lige er aflejret i en å. Eller langs kysten, hvor grundvand strømmer ud med større styrke end normalt, mens meget sand flyttes af strømmen langs kysten," forklarer Søren Munch Kristiansen.
"Det er en meget sjælden kombination af forhold i naturen, så kviksand er sjældent, og få mennesker har oplevet det."
Når vand strømmer gennem sandkorn, der forsøger at falde til bunds, lægger sandkornene sig ikke så tæt sammen, som de normalt ville. Dermed mister sandet noget af sin bæreevne og bliver til en mudderagtig masse, som man kan synke ned i, selvom det ligner almindeligt sand på overfladen.
Der er dog et meget vigtigt men, når det kommer til at synke ned i kviksandet:
"Bortset fra få steder ude i Vadehavet kan man mig bekendt ikke synke længere end til knæene eller måske livet i Danmark, før underlaget er stabilt nok til, at man ikke kan synke længere. Vores massefylde er lavere end kviksandets, så vi er lettere og synker ikke længere ned," forsikrer han.
Faren ved kviksand er derfor ikke, at man synker i og forsvinder i det langsomt opslugende dyb som i en anden eventyrfilm.
Den er derimod, at en person har forvildet sig ud i kviksandet, mens vedkommende er alene på stranden eller langt ude i Vadehavet.
Det kan nemlig være 'tungt' at bevæge sig i den halvfaste masse. Og har man ikke kræfterne til det, kan man ende med at stå og fryse eller blive fanget i tidevandet, hvis der ikke er nogen i nærheden til at hjælpe.
Men selv da er der råd, fortæller Søren Munch Kristiansen:
"Hvis du træder meget langsomt ned med først det ene ben og så det andet den vej, du kom fra, kan du normalt langsomt komme tilbage i sikkerhed," beroliger han og fortsætter:
"Når man først én gang har trådt på sandet, vil det langsomt blive bedre at træde på. Så ligger sandkornene nemlig tættere sammen og kan bære mere vægt."
Han har også et råd til dig, der eventuelt hjælper en anden ud af kviksandet:
"Lad være med at gå hurtigt derud, for så kan du selv ende i samme situation. Mærk forsigtigt efter, hvor tæt på personen sandet kan bære. Kast herfra et reb, en planke eller lignende ud, så det bliver nemmere for vedkommende at komme tilbage på 'land'."
Faktisk kan man endda hjælpe med at gøre kviksandet stabilt.
"Hvis du står ved kanten, hvor sandet er begyndt at blive blødt, så få det til at vibrere ved at hoppe lidt. Så lægger sandkornene nede i jorden sig bedre, og du kan komme tættere på personen. Men den metode går langsomt."
I Danmark finder du oftest kviksand ved stranden, og mange af de historier, man kan læse om naturfænomenet i Danmark, foregår i Thy, Vadehavet og lignende kyster med store bølger. Ofte tæt på områder, hvor vandløb løber ud i havet.
Faktisk er det ligefrem muligt at forudsige, hvor og hvornår kviksand kan opstå.
"Hvis man sætter ressourcer af til d...

Das sagen andere Hörer zu Kviksand gemmer sig i danske turistområder - og geolog er vild med det

Nur Nutzer, die den Titel gehört haben, können Rezensionen abgeben.

Rezensionen - mit Klick auf einen der beiden Reiter können Sie die Quelle der Rezensionen bestimmen.