Hvad kan narkobarons flodheste fortælle os om Danmarks nye vilde natur?
Artikel konnten nicht hinzugefügt werden
Leider können wir den Artikel nicht hinzufügen, da Ihr Warenkorb bereits seine Kapazität erreicht hat.
Der Titel konnte nicht zum Warenkorb hinzugefügt werden.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
Der Titel konnte nicht zum Merkzettel hinzugefügt werden.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
„Von Wunschzettel entfernen“ fehlgeschlagen.
Bitte versuchen Sie es später noch einmal
„Podcast folgen“ fehlgeschlagen
„Podcast nicht mehr folgen“ fehlgeschlagen
Hvad kan narkobarons flodheste fortælle os om Danmarks nye vilde natur?
-
Gesprochen von:
-
Von:
Über diesen Titel
Siden 1970'erne havde fire flodheste levet i en sump i Escobars private zoo, der også husede zebraer, giraffer og kænguruer. Mens de andre dyr blev flyttet til andre zoologiske haver eller døde, havde ingen et godt svar på, hvad man skulle stille op med flodhestene.
De tonstunge dyr med det enorme gab var umulige at indfange. Derfor endte det med, at flodhestene fik lov at vandre frit omkring på Escobars ejendom.
En dag brød de fri, og nu er de en del af den colombianske natur.
Flodhestene, der oprindelig er afrikanske og aldrig før har været hjemmehørende i Sydamerika, trives i sådan en grad, at der i dag findes knap 200 af dem. Det anslås, at bestanden vil nå 1.000 i 2035.
Den ene fløj af politikere og fagfolk kalder dem "aggressive" og "invasive". De frygter, at det enorme afrikanske pattedyrs indtog vil skade det sydamerikanske økosystem.
Den anden fløj af forskere ser med glæde på flodhestens fremmarch. Flodhestene udfylder et hul for store planteædere, som blev dræbt af mennesker for tusindvis af år siden, lyder det.
"Flodhestene har det strålende. Men mange mener, at de ikke hører til," fortæller adjunkt Jeppe Aagaard Kristensen, der forsker i naturgenopretning og effekten af at udsætte store dyr i økosystemer, til Videnskab.dk.
Danmarks første naturnationalpark er netop indviet i Fussingø i Kronjylland - et område, hvor naturen får førsteret, og biodiversiteten kan boltre sig.
Naturnationalparkerne er første skridt i retningen mod mere vild natur. Og med det fødes oplagte spørgsmål.
Hvad er vild natur egentlig? Hvor går grænsen fra den 'vilde' til den 'ikke vilde' natur?
"Det bliver diskuteret heftigt, hvad basislinjen for vild natur bør være," lyder det fra Jeppe Aagaard Kristensen, der er tilknyttet Institut for Biologi på Aarhus Universitet.
"Jeg mener, at vi har tendens til at have en romantisk indstilling til det," tilføjer han så.
Vi længes efter urokser, stenalderlandskaber og arter, der strejfede eller summede omkring, før vi mennesker fordrev dem. Men det er en "uopnåelig utopi", mener forskeren.
"Vi kan godt have høj biodiversitet og meningsfuld natur, som ikke kun er værdifuld, fordi det er et relikvie af noget gammelt. Idéen om, at så snart et menneske har påvirket naturen, så er det unaturligt og nærmest urent - den er dum og farlig."
Hvorfor det?
"Fordi så kan vi lige så godt lade være. Det er en forkert måde at forstå verden på. Der findes ikke et sted i verden, der ikke er påvirket af menneskets aktivitet. Jeg arbejder selv meget i Arktis, og selv der er økosystemerne påvirket af menneskene," siger han.
I stedet bør vi omfavne nye økosystemer og acceptere, at de på den ene eller anden måde vil være menneskeskabte, lyder budskabet.
Det bringer os tilbage til Pablo Escobars flodheste.
"De bliver puttet ned i en kasse, hvor de bliver stemplet som onde. Mens hjemmehørende arter er gode. I Colombia er de ikke så begejstrede for flodhestene, fordi de har nogle negative effekter på nogle arter. Det har alle planteædere."
"Men planteædere - også de ikke-hjemmehørende - kan også have positive effekter på andre arter, som er afhængige af den rolle, de spiller i økosystemerne. Det er nemt at dokumentere," mener Jeppe Aagaard Kristensen.
Jeppe Aagaard Kristensen var i 2024 med til at udgive en videnskabelig artikel, der netop undersøger, hvilken effekt store planteædere har på planterne i forskellige økosystemer.
I studiet viser forskerne, at diversiteten af planter ikke påvirkes mere positivt eller negativt, alt efter om dyret er hjemmehørende eller ej.
"De fleste biodiversitetsforskere er enige om, at man bør fremme de hjemmehørende arter," siger Jeppe Aagaard Kristensen:
"Men det, der betyder noget, er dyrets egenskaber," siger Jeppe Aagaard Kristensen og peger på en specifik egenskab, der ser ud til at være altafgørende for dyrenes effekt på sammensætningen af plan...
Das sagen andere Hörer zu Hvad kan narkobarons flodheste fortælle os om Danmarks nye vilde natur?
Nur Nutzer, die den Titel gehört haben, können Rezensionen abgeben.Rezensionen - mit Klick auf einen der beiden Reiter können Sie die Quelle der Rezensionen bestimmen.
Es gibt noch keine Rezensionen