Er vi alene i universet?

Det er et spørgsmål, mennesker har stillet sig selv i årtusinder. For hvis der findes liv derude, ændrer det vores forståelse af os selv og vores plads i kosmos. Men måske er tanken om at være helt alene mindst lige så skræmmende.

I tredje episode af Faktisk dykker vi ned i jagten på liv uden for Jorden. Hvordan leder forskere efter planeter omkring fjerne stjerner? Hvad gør en planet beboelig? Og hvor tæt er vi egentlig på at finde de første tegn på liv et andet sted i universet?

I studiet er vært Kasper Vegeberg i selskab med Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk. Han har lavet adskillige videoer om rumforskning og jagten på liv i universet. Sammen ser de nærmere på exoplaneter, Mars, radiobeskeder til fremmede civilisationer og de store spørgsmål, der gemmer sig mellem stjernerne.

Hvor sandsynligt er det, at der findes liv andre steder? Og hvad fortæller forskernes teorier om vores egne chancer for at overleve som civilisation?

Sidst i episoden kigger producer Johanne Hoffmeyer forbi med en overraskende historie fra teknologiens verden. For robotterne bliver stadig mere avancerede, og udviklingen inden for kunstig intelligens går hurtigere end nogensinde.

Men hvor tæt er vi egentlig på de menneskelignende robotter, vi kender fra science fiction – og hvad kan de faktisk finde ud af i dag?

Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne.

Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.

Medvirkende
Vært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dk
Gæst: Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk
Tilrettelæggelse: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Redaktør: Benjamin D’Souza

Links fra podcasten:
Video:
Er der liv i rummet?
Artikler:
Humanoide robotter: Hvor langt er udviklingen kommet?
»Totalt uventet«: Forskere opdager kæmpe hval-kirkegård på 7 kilometers dybde

Kan man være objektivt smuk?

Ja, hvis du tror på de trends, der florerer på sociale medier, hvor ansigter bliver gjort op i mål, vinkler og forbedringspotentiale.

Den logik går igen hos online-tjenester som QOVES, der tilbyder ansigtsanalyser og personlige guides til, hvordan man kan forbedre sit udseende gennem plastikkirurgi, træning eller kosmetik.

QOVES hævder, at analyserne bygger på videnskabelig forskning, men kan skønhed virkelig måles og sættes på formel? Og hvad mener andre forskere om den type videnskab?

I anden episode af Faktisk dykker vi ned i fænomenet looksmaxxing – idéen om at optimere sit udseende til dets fulde potentiale. Det er både en milliardindustri og en trend, der fylder på sociale medier, hvor eksperter og amatører deler råd om alt fra hudpleje til omfattende plastikkirurgi i jagten på det perfekte look.

I studiet er vært Kasper Vegeberg i selskab med kollega Mathilde Kondrup Rasmussen, der er journalist på Videnskab.dk. Hun har ikke bare skrevet om looksmaxing – hun har også købt en guide fra QOVES for at se, hvordan virksomheden vurderer hendes udseende, og hvilke forbedringer den anbefaler.

Sidst i episoden springer vi ind i en abstrakt kunstfilm og ser nærmere på et studie, der undersøger, hvordan den slags film kan påvirke vores evne til at tænke kreativt.

Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne.

Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.

Medvirkende
Vært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dk
Gæst: Mathilde Kondrup Rasmussen, journalist på Videnskab.dk
Tilrettelæggelse: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Redaktør: Benjamin D’Souza

Links fra podcasten:
Artikler:
Jeg betalte 150 dollars for den ultimative guide til looksmaxxing - sådan gik det
Nyt studie: Folk, der så mærkelige kunstfilm, blev mere kreative
Vild evolution: Plante bliver tilsyneladende mere usynlig for at skjule sig for mennesker

Kortfilm:
🎬Kortfilm: Shorts Scientifically-Proven to Combat Brain Rot and Boost Creative Thinking

Studier:
Beauty in Mind: The Effects of Physical Attractiveness on Psychological Well-Being and Distress
A Thing of Beauty is a Joy Forever”? Returns to Physical Attractiveness over the Life Course
Facial Attractiveness and Lifetime Earnings: Evidence from a Cohort Study

I den svenske skærgårds dyb ligger et skibsvrag med en brutal og næsten glemt historie.

Her er forskere nu i gang med nye undersøgelser af Havmanden — et dansk skib, der i 1683 sejler ud fra København med danske straffefanger ombord.

Kursen er sat mod St. Thomas, hvor fangerne skal bruges som slaver i den nye danske koloni. Rejsen udvikler sig til et blodigt opgør, for undervejs begår en del af besætningen mytteri - kaptajnen bliver kastet i havet, og flere mister livet til søs.

Mytteristerne bliver dog senere stillet til ansvar for deres bedrifter og lider en grusom skæbne på Østerbro i København.

I podcasten Faktisk inviterer journalist og vært Kasper Vegeberg journalister fra Videnskab.dk i studiet for at bringe velfortalte historier fra videnskaben til bordet.

I første afsnit får Kasper Vegeberg selskab af kollega og journalist Lise Brix. Sammen folder de den dramatiske fortælling om Havmanden ud og stiller skarpt på, hvad vi kan bruge marinarkæologien til i dag.

Sidst i episoden skal vi forbi Gibraltar til en helt anden historie om Makakaber, der har tilpasset sig et liv omgivet af turister og fast food.

Lyt med, når videnskabens små og store dramaer folder sig ud i lydbølgerne.

Og husk: Hvis du har ris eller ros til Faktisk, så vil vi meget gerne høre fra dig her.

Medvirkende
Vært: Kasper Vegeberg, journalist på Videnskab.dk
Gæst: Lise Brix, journalist på Videnskab.dk
Tilrettelæggelse: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Redaktør: Benjamin D’Souza

Læs artikler fra podcasten her:
Straffefanger i oprør: Arkæologer dykker ned i et af danmarkshistoriens mest dramatiske mytterier
Aber spiser jord for at fordøje turisters junkfood
Hajer tester positive for kokain og koffein i Bahamas