En af Klaus’ lettere sarkastiske poster på Bluesky fik Thomas til at tænke på det økonomiske begreb om Baumols omkostningssyge, en effekt i den samlede samfundsøkonomi, der opstår, når produktivitetsforøgelser ikke er jævnt fordelt på sektorer og aktiviteter.

Omkostningssygen har store implikationer for, hvordan man kan forstå velfærdssamfundets langsigtede udvikling og forholdet mellem den offentlige og den private sektor, men er stort set fraværende i den bredere debat.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Klaus overrasker Thomas med, at der skal tales om noget, som Thomas har arbejdet med i godt halvandet årti, nemlig self-tracking og Quantified Self. Klaus har lige så længe forstået det principielt brugbare i at indsamle data fra sin egen hverdag, især med forbedring af ens helbred for øje. Men han må vedgå, at han ikke fik gjort noget ved det, før det blev let tilgængeligt og mainstream. Da Thomas startede på self-tracking og at udvikle teknologi og metode til det, var det noget mærkeligt og nørdet noget. Der er løbet meget vand i åen siden. Det bliver det også til en snak om, hvordan lægevidenskaben stadig har svært ved at indarbejde self-tracking: Når det epistemiske fundament er bygget op omkring kliniske studier af grupper af folk og gennemsnitlige effekter, er det svært at tage “n-of-1” til sig.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree

Generativ AI med de store sprogmodeller, LLM’erne, er det største, der er sket inden for softwareudvikling i de fire årtier, hvor Thomas har skrevet instruktioner til computere for at få dem til at gøre det, som han gerne vil have dem til. Og det er altså ikke softwareudviklingen bag LLM’erne, som det handler om: Det er det, at man kan bruge LLM’erne til at lave software med. Det synspunkt står han ikke alene med inden for softwarebranchen, og Klaus er da heller ikke afvisende over for tanken.

For bedre at kunne forklare hvorfor bliver et nyligt foredrag af Andrej Karpathy (eks-OpenAI, eks-Tesla AI) om “Software 3.0” til afsættet for en tur op gennem historien fra den håndkodede og tilstræbt forudsigelige software 1.0 til den probabilistiske og fabulerende 3.0.

****

Nu også på YouTube — hvis du bedst kan lide din podcast med uden video. https://youtube.com/@silberblom

****

Hvem betaler for Silberbauer & Blomseth?

Det gør vi selv. Vores indhold er på ingen måde egnet til sponsorer eller reklamer for proteinpulver, VPN-forbindelse eller e-bøger. Så hosting, udstyr og alt det der er på egen regning.

Det eneste vi beder om til gengæld (hvis du altså kan lide det, vi laver) er at du smider stjerner, og måske oven i købet en lille anbefaling, efter os på Apple Podcast. Det betyder alverden. Vi higer jo allesammen efter anerkendelse i en eller anden form.

Husk at følge os på Bluesky (@silberblom)

Linktree