Folgen

  • Ø-Guld: Grassolin - Spiller bonderøven ud af bukserne
    Dec 27 2025

    Velkommen til en podcast om det sydsjællandske festband, Grassolin, som spiller de udødelige klassikere fra Gasolin, dem som vi alle sammen kender, men nu i spritnye arrangementer inspireret af amerikansk folk og bluegrass, og serveret af et band der har fået ry for at spille bonderøven ud af bukserne!

    Podcasten er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Musikken vi hører i podcasten spilles af Grassolin - Sydsjællands førende boy-band - som de kalder sig med et glimt i øjet, og en ræv bag øret. Podcasten her er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

    En aften i starten af december besøger jeg spillestedet Bartof Station som ligger i en kælder på Frederiksberg i København for at få en snak med de fire herrer bag Grassolin. Bandet består af Nikolaj Rysager på guitar og sang, Søren Korshøj på violin og kor, Michael Engman Torp på bas og kor og Ronni Øhlers Hauptman på vaskebræt, trommer og kor, og sammen spiller de med stor kærlighed til, og respekt for, Kim Larsen og Gasolin, på store og små scener over hele landet, fra Skagen Festival i Nord, til Tønder Festival i syd, fra Bramfri Festival i Rudkøbing, til Pakhus 8 i Præstø, og den her aften altså på spillestedet Bartof Station på Frederiksberg i København.

    Der er udsolgt på Bartof Café, og stedets ejer drøner rundt for at sikre sig at alle får en plads. Stemningen er god og snakken går, og imens folk sætter sig med en øl eller et glas vin, får jeg lige en snak med bandet. Jeg har bare taget en lille harddisc recorder med, så lyden bliver noget 'håndholdt', men planen er at veksle mellem optagelser foretaget på stedet, og musik fra bandets live-album, som de optog live for nogle år siden.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    36 Min.
  • Ø-Guld: De Dysted Spillefolk - Kom som du er!
    Dec 22 2025

    Velkommen til en podcast om det sydsjællandske spillemandslaug, De Dysted Spillefolk, som i 2025 kunne fejre deres 50-års jubilæum. Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Musikken vi hører i løbet af podcasten spilles af De Dysted Spillefolk på en af deres faste tirsdags øveaftener i Folkemusikhuset i Fensmark. Orkestret startedes i 1975 af den københavnske musiker og musikpædagog, Fin Alfred Larsen, ikke længe efter at han var flyttet til Dysted Gamle Skole, omkring 8 kilometer fra Næstved. Efter en tid savnede han musikken, så han satte en annonce i den lokale avis hvor han efterlyste nogen at spille med. Resten er folkemusikhistorie, og den her podcast er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

    Fin Alfred leder De Dysted Spillefolk i 13 år, ud fra princippet om at alle kan være med, man kan komme når man har tid, og det skal være sjovt at spille. Den linje har skiftende orkesterledere kørt videre siden, og i 2025 består orkestret af omkring 38 spillefolk som drager ud og spiller på plejehjem og i forsamlingshuse mere end 20 gange om året.

    De Dysted Spillefolk er et udpræget selvkørende orkester, næsten anarkistisk på den gode måde. Først efter at have eksisteret i over 40 år bliver det i 2019 nødvendigt for dem at danne en decideret forening, ellers har de klaret beslutningerne over en kop kaffe. De har sammen med de øvrige brugere passet på det gamle forsamlingshus som de i sin tid får brugsretten til af kommunen – på betingelse af at de selv holder huset ved lige, og i øvrigt er med til at fylde det med aktiviteter – og grunden til at man overhoved starter foreningen De Dysted Spillefolk, er at man får at vide i banken at hvis orkesteret ikke er en forening, kan orkestret ikke have en bankkonto. Og det er svært at klare sig uden sådan en nu om dage.

    I folkemusikhuset som drives af paraplyforeningen Storstrøms Folketone finder man nu om dage både folkedansere, amatørteater, ungdomsskole, bridgeklub, Folkecafé og altså masser af spillemænd og -fruer.

    Jeg besøger De Dysted Spillefolk i Fensmark Folkemusikhus på en øveaften i december – orkestret øver altid om tirsdagen – og dér taler jeg med violinist Marianne Hansen som har været det hun kalder for ’forspiller’, for orkestret siden 2015. Men allerede i marts måned 2025 talte med violinist og Oldermand Palle Fritz Nielsen, og menigt medlem af orkestret siden tidernes morgen, harmonikaspiller og kontrabassist, Henrik Petersen, i forbindelse med at orkestrets 50-års jubilæumsfest.

    Tilrettelæggelse: Morten Alfred Høirup.

    Få mere at vide på www.dystedspil.dk

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    38 Min.
  • Ø-Guld: A Collaboration with Language
    Dec 16 2025

    Hey there. Welcome to the podcast. My name is M.C. Hansen.

    I’ve been writing songs since I first picked up the guitar at the age of 18. I wrote before I could sing. I rhymed before I could play. Making stuff up and communicating in a way that makes people remember stuff they’d forgotten. Things they didn’t know they cared so much about. That’s my drug and I just can’t get enough of it.

    On this podcast I talk to musicians and writers, poets and thinkers about the bits and pieces that make up a good song or a great poem.

    I’m interested in the big difference a small change can can make or as Steve Earle puts it "I have a low tolerance for mediocrity in music and life. I'm into pain and joy and the in-between doesn't interest me."

    This podcast is produced by MC Hansen for Mediehaven, and is supported by Øernes Kunstfond. Thank you!

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    49 Min.
  • Ø-Guld: Dreamers' Circus på Musik Over Præstø Fjord
    Dec 10 2025

    Velkommen til en podcast om den prisbelønnede dansk-svenske trio, Dreamers’ Circus. Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Musikken i podcasten spilles af Dreamers’ Circus og en samling af gode venner og kollegaer som de har inviteret med på scenen på festivalen Musik over Præstø Fjord, og den her podcast er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

    En dejlig sen sommernat – eller måske rettere en dejlig tidlig sommermorgen – i starten af august, optog vi den internationalt anerkendte trio, Dreamers’ Circus, imens de spillede til bal på folkemusik-festivalen Musik over Præstø Fjord.

    Ballet foregår i festivalens nye store telt, som bærer navnet Dansetoppen. Her har man etableret et virkelig godt dansegulv af træ. Langs siderne og for enden af rummet kan folk sidde oppe på ’publikumspodierne’ og nyde musikken og følge med, hvis de ikke lige selv deltager i dansen.

    Musik over Præstø Fjord er en nordisk folkemusikfestival, som traditionen tro løber af stablen i Anne Gretes Kamille og Søren Korshøjs store og frodige baghave i Nørre Smidstrup, lige ved Tappernøje, ikke langt fra Præstø.

    På festivalen finder man bl.a. instrument workshops, balladesang, folkedans, lyttekoncerter, bålhytte, fælles-spisning, gøglertrupper, vikingeboder, cirkus, kulsvierpandekager, buskspil, dansetræer, kyssebænke, og meget, meget mere.

    Dreamers’ Circus er af vores mest berejste bands i disse år. De turnerer året rundt og spiller koncerter på festivaler og koncertscener i store dele af verden, ikke mindst i Japan, Storbritannien og USA. Men samtidig har alle i trioen et særligt forhold til familiefestivalen Musik over Præstø Fjord.

    Trioen består af violinist Rune Tonsgaaard Sørensen, som er vokset op i Roskildes folkemusikmiljø, han er i øvrigt også kendt for sit arbejde med den klassiske musik i The Danish String Quartet. Så er der pianist og harmonikaspiller Nikolaj Busk, og endelig har vi den dansk-svenske violinist og ikke mindst citternspiller, Ale Carr, som kommer fra en familie af danske og svenske spillefolk. Alle tre musikere bidrager til trioens repertoire med melodier som de selv komponerer, og de komponerer også sammen, samtidig med at de også går på eventyr i den nordiske folkemusiktradition.

    I efteråret 2025, nogle måneder efter at bandet har spillet på Musik over Præstø Fjord, møder jeg Ale Carr, en sen eftermiddag, midt i myldretiden på Københavns Hovedbanegård. Her sætter vi os og får en kop kaffe imens han fortæller om Dreamers’ Circus nære forhold til bl.a. Fanø, om glæden ved at spille til dans i Danmark når man ellers mest spiller koncerter rundt omkring i verden, og om kærligheden til festivalen Musik over Præstø Fjord.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    58 Min.
  • Ø-Guld: Vaev - Rigsspillemanden og lyddesigneren
    Dec 8 2025

    Velkommen til en podcast om folktronica duoen VAEV som består af den jyske pianist, producer & lyddesigner, David Mondrup, og den fynske violinist og rigsspillemand, Poul Lendal.

    Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Musikken spilles af Poul Lendal som i løbet af den her podcast vil håndtere adskillige instrumenter, inklusiv violin, seljefløjte og rumlepotte, og af David Mondrup som betjener diverse tangentinstrumenter, inklusiv harmonium, melodika og så naturligvis laptop.

    Den her podcast er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

    Da vi får at vide at folktronica duoen VAEV skal spille en koncert på Højskolen Marielyst som har hjemme i et gammelt badehotel i feriebyen Marielyst 12 km syd for Nykøbing Falster, tænker vi at her har vi chancen for at optage en helt unik duo på den danske folkemusikscene. Højskolen har eksisteret siden 1971, og den har altid haft et aktivt folkemusik miljø omkring sig. Det er faktisk i det her specifikke højskolemiljø, at David Mondrup er vokset op med sin familie – hans far underviste på højskolen, og hans forældre bor endnu på egnen.

    David underviser til dagligt i elektronisk musik på Engelsholm Højskole, og Poul er som sagt rigsspillemand – en betegnelse som dækker over en lille gruppe danske traditionsspillemænd som nørder igennem med den danske folkemusiktradition.

    Jeg får en snak med Poul og David imens vi spiser sammen med aftenens publikum, som består af en større gruppe pensionister, som har meldt sig til et højskoleophold som har sang og musik som gennemgående tema.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    51 Min.
  • Ø-Guld: Dancing Trees - A Podcast about the Festival Musik over Præstø Fjord
    Nov 30 2025

    This podcast features conversations with Anne Grete Kamilles and Søren Korshøj, the founders of this festival Musik over Præstø Fjord, as well as selected participants from this year's festival.

    One of the most notable stages at the festival is the stage called The Dancing Tree.

    But what is a Dancing tree? And what does it mean to those I've spoken to?

    That's what this podcast is about.

    Thanks for listening.

    Produced for Radiofolk and Mediehaven by Liv Vester Larsen. Financially supported by Statens Kunstfond.

    Music featured in the intro and outro: Dansetræet (The Dancing Tree) by Søren Stensby, played by the group Fjärin.

    Other music featured in this podcast: Syv ege (Seven Oaks) by MC Hansen.

    Realsound recordings of music and atmosphere at this year's festival by Liv Vester Larsen.

    Musik over Præstø Fjord: www.mopf.dk

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    1 Std. und 3 Min.
  • Ø-Guld: Maren Halberg Larsen & Jørgen Dickmeiss - Et liv med folkemusik
    Nov 20 2025

    Velkommen til en podcast om de to prisbelønnede folkemusikere, harmonikaspiller Maren Halberg Larsen og violinist Jørgen Dickmeiss, fra Fyn. Podcasten er en del af serien Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik og den scene den er en del af.

    Musikken som starter podcasten synges og spilles af de to musikere under en koncert som de for nogen tid siden spillede i Indien med indiske musikere og kollegaer. Men det kommer vi tilbage til i løbet af den her podcast som er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

    En eftermiddag i november fik jeg besøg af Maren Halberg og Jørgen Dickmeis. Det var en af de dage hvor der sker en hel masse og alle har travlt, men vi satte os ud i mit køkken hvor jeg havde sat en kylling i ovnen hvis nu nogen skulle være sultne. Den nåede vi ikke at få spist, men vi nåede til gengæld at få en rigtig god snak om at danne par og spille i duo sammen, om helt bevidst at give plads til at man hver især kan spille med andre bands, og om hvordan de to musikere kom i gang med at spille musik.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    58 Min.
  • Ø-Guld: Jullie Hjetland - Sanger, musiker, komponist & performer
    Nov 7 2025

    Velkommen til en podcast om den prisbelønnede dansk-norske sanger, komponist og performer, Jullie Hjetland. Podcasten her er en del af en serie med titlen Ø-Guld - Folkemusik i Danmark som handler om at dokumentere og formidle øernes folkemusik, og den scene den er en del af.

    Podcasten er produceret af RadioFolk.dk for Mediehaven, og er støttet af Øernes Kunstfond. Tak for det!

    På en smuk efterårsdag i slutningen af oktober, tog jeg toget til den midtsjællandske stationsby, Hvalsø, for at mødes med Jullie Hjetland. Byen ligger et sted mellem Roskilde, Ringsted og Holbæk.

    Jullie Hjetland arbejder i et krydsfelt mellem folkemusik, teatermusik, filmmusik, electronica, performance og meget mere. Hun arbejder ofte solo under kunstnernavnet Lukkif, men også i forskellige partnerskaber, bl.a. med den elektroniske musiker og producer Rumpistol, og med folkbandet Basco.

    Men vores liv består jo ikke kun af kærlighed, inspiration, arbejde og glæden over at skabe ting som vores medmennesker kan bruge i deres tilværelse. Nogen gange bliver vi også nødt til at forholde os til alvorlige udfordringer som f.eks. vores helbred. Det kender vi alle sammen til.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    1 Std. und 16 Min.