Folgen

  • Møbler til hele verden – uden salg i butikker. Gæst: Anders Stampe, CEO & Owner af Karup Design
    Jan 16 2026

    Anders Stampe står bag Karup Design, en dansk møbelvirksomhed med hovedsæde i Herning og hele verden som marked. Det særlige ved Karup Design er, at alt salg foregår online – enten via deres egen webshop eller gennem digitale forhandlere. Du finder ikke deres produkter i fysiske butikker, og det er et bevidst valg.

    I denne episode taler vi om, hvordan man skaber vækst og international tilstedeværelse uden fysiske salgskanaler, og hvordan en virksomhed kan skalere til markeder som USA med en 100 % onlinebaseret tilgang.

    Vi kommer også ind på møbelbranchens udvikling, arven fra dansk møbeldesign, og hvordan man designer produkter med globalt appel. Samtidig sætter vi fokus på de strategiske valg bag Karup Designs model og hvorfor det giver mening at holde sig til webbaseret salg i en tid, hvor mange stadig satser på retail.


    Karup Design: https://karupdesign.com/da-dk


    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    42 Min.
  • 2026 - hvad skal vi forvente? Gæster: Sofie Dolva, Evelyne Durhuus Daugberg og Morten Dybdahl
    Jan 2 2026

    Hvordan bliver 2026 for dansk detailhandel, modebranchen og livsstilsindustrien? I årets første episode af MERK Podcast har jeg inviteret tre stærke profiler til en nytårssamtale, hvor vi sammen forsøger at tegne konturerne af det år, vi lige er trådt ind i.

    Mine gæster er: Sofie Dolva, Director at CIFF og Evelyne Durhuus Daugberg, Group Buying Director, Boozt.com samt Morten Dybdahl, Brand Director, Matinique & WoodWood

    Vi taler om retailens udvikling, både i forhold til forbrugernes forventninger, butikslukninger, kæders styrke og de små aktørers overlevelseskraft. Samtidig zoomer vi ind på de store bevægelser i markedet: Hvilken rolle spiller AI og teknologi, og hvordan påvirker det virksomhedernes måde at arbejde og konkurrere på?

    Vi vender også blikket ud mod verden: Hvordan ser eksporten ud i begyndelsen af 2026, og hvilke internationale tendenser vil sætte sit præg på de danske virksomheder i år? Webhandel kontra fysisk butik er stadig et centralt tema, har vi fundet balancen, eller er der stadig kamp om forbrugerens opmærksomhed og købsadfærd?

    Og så runder vi selvfølgelig også modeugen i slutningen af januar, hvad kan vi forvente af årets første brancheevent?

    Det er en episode med både perspektiv og personlighed, hvor vi forsøger at forstå og måske forudsige, hvad 2026 vil bringe.

    Godt nytår

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    1 Std. und 2 Min.
  • En ung stemme fra retail. Gæst: Mille Rosengren Jensen, Manager Trainee hos Matas
    Dec 19 2025

    I denne episode af MERK Podcast taler jeg med Mille Rosengren Jensen, der som 20-årig har truffet et aktivt valg om at gøre karriere i detailhandlen. Mille er Manager Trainee i Matas A/S og repræsenterer en ny generation af unge, som både er ambitiøse, målrettede og nysgerrige på de mange muligheder, detailbranchen kan tilbyde.

    Men hvorfor er det så få unge, der vælger retail som karrierevej? Hvad kan vi som branche gøre bedre? Og hvordan ser Mille selv på en fremtid i branchen også når livet på et tidspunkt skal kombineres med familie og andre prioriteter?

    Vi taler om image, muligheder, fordomme og fremtid og om hvorfor Mille allerede nu ser en meningsfuld og udviklende vej i retail.


    Matas: https://www.matas.dk/


    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    38 Min.
  • Den stille modebevægelse i supermarkederne. Gæst: Jette Radich Thunbo, Group Vice President & Category Director i Salling Group
    Dec 5 2025

    Når man siger “mode”, tænker de fleste på kampagner, catwalks og kollektioner, men ikke på supermarkedets bøjler mellem dagligvarer og discounttilbud. Men virkeligheden ser anderledes ud: tøj i hypermarkets er en af modens største, men nok mest oversete forretninger.

    I denne episode taler jeg med Jette Radich Thunbo, Group Vice President & Category Director i Salling Group, om den del af modebranchen, som de fleste danskere møder i deres hverdag, men som sjældent bliver anerkendt i modebranchen.

    Vi taler om, hvorfor der stadig findes en usynlig grænse mellem “rigtig” mode og hverdagstøj. Om hvordan design, kvalitet og ansvar kan løftes, også når prisen skal være tilgængelig. Og om den forbruger, der uden forbehold køber både mælk, mascara og mode i ét og samme greb.

    For måske er det netop her, midt i det praktiske og nære, at fremtidens mode begynder - der, hvor stil ikke handler om status, men om hverdagen?

    God fornøjelse

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    45 Min.
  • Den lokale skohandler i global konkurrence. Gæst: Peter Tang, ejer af Tang Sko, Frederiksberg
    Nov 21 2025

    Hvordan er det egentlig at drive en selvstændig skobutik i dag? Og hvad kræver det at holde fast og stå fast i en tid, hvor kæderne og webhandlen fylder mere og mere?

    I denne episode af MERK Podcast besøger Nikolai Klausen den lokale skohandler Peter Tang, som driver Tang Sko med to fysiske butikker på Frederiksberg og i Vanløse. Sammen taler de om glæden ved at være selvstændig, kampen for at overleve i en presset branche og hvad det er, den lokale butik kan, som de store ikke kan.

    Vi kommer omkring konkurrence fra kæder og onlinehandel, nødvendigheden af at skille sig ud, betydningen af kundeloyalitet og hvordan fremtiden ser ud for de små, uafhængige butikker. Og ikke mindst: Hvad skal der til for, at næste generation har mod på at vælge livet som selvstændig?

    Episoden er en ærlig og inspirerende fortælling om kærlighed til faget, det lokale engagement og modet til at gå sin egen vej i detailhandlen.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    39 Min.
  • Fra idé til virksomhed. Gæster: Pia Fritzemeier og Jette Bullinge, stiftere af BePart
    Nov 7 2025

    I denne episode af MERK Podcast taler jeg med Pia Fritzemeier og Jette Bullinger, makkerparret bag virksomheden BePart, som de selv har skabt fra bunden. De har valgt at forlade etablerede stillinger i modebranchen for at bygge noget nyt op og det har de gjort på deres egne præmisser, med egne titler, og en forretningsmodel, der bygger på netværk, erfaring og evnen til at se muligheder, hvor andre ser udfordringer.

    BePart er både bindeled og løftestang. Med mere end 300 skandinaviske brandrelationer og tætte forbindelser til både online platforme, fysiske retailkæder og globale aktører arbejder de med branded stock, off-price, private label og konceptudvikling, altid med fokus på, hvordan man skaber værdi for alle involverede.

    Vi skal tale om at turde blive iværksætter i en branche under pres, om hvilke muligheder og benspænd der møder dem som kvinder, netværkere og forretningsudviklere i livsstilsbranchen og om hvordan modebranchen i dag kræver både mod, fleksibilitet og kompromisløs professionalisme.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    37 Min.
  • Brand Extension, når brands og butikker bliver til oplevelser. Gæst: Martin Michael Hansen, CEO & Senior Partner, Yellow Umwelt
    Oct 24 2025

    I denne episode har jeg besøg af Martin Michael Hansen, CEO og Senior Partner i det kreative bureau Yellow Umwelt, som arbejder med nogle af Danmarks stærkeste brands. Samtalen handler om brand extension, altså det, der sker, når mode- og livsstilsbrands bevæger sig ud over deres kerneprodukt og ind i oplevelser, rum og fællesskaber. Det kan være pop-up restauranter, branded træningscentre, gallerier, hoteller eller kaffebarer. Men hvorfor gør de det?

    Vi dykker ned i, hvordan de store globale brands bruger brand extension til at styrke identitet og tilknytning, og hvordan man som mindre retailer eller brand kan lade sig inspirere, selv uden de enorme budgetter.

    Undervejs kommer vi omkring konkrete eksempler fra både ind- og udland, og Martin deler sin viden om, hvordan de store aktører arbejder strategisk og kreativt med brandoplevelser og hvordan mindre brands kan bruge samme tilgang i en lokal og realistisk skala.

    Vi skal også tale om processen bag, fra den første idé til det visuelle udtryk og eksekveringen på SoMe, presse og fysiske oplevelser.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    43 Min.
  • Kulturen, karrieren og attraktivitet i JYSK. Gæst: Peter Frost, HR Manager, JYSK Danmark
    Oct 10 2025

    I denne episode af MERK Podcast stiller vi skarpt på én af Danmarks største og mest veldrevne detailvirksomheder: JYSK.

    Gæsten er Peter Frost, HR Manager i JYSK Danmark, og samtalen kredser om noget af det, der har gjort JYSK til en international succeshistorie, nemlig evnen til at opbygge og fastholde en stærk medarbejderkultur i en branche, hvor medarbejderloyalitet og rekruttering ofte er en udfordring.

    Hvordan arbejder JYSK med at tiltrække unge til retailbranchen? Hvad gør de for at fastholde og udvikle deres ansatte og hvad betyder det for kulturen, når medarbejdere har karriereveje internt i virksomheden?

    Vi taler også om detailuddannelsen, er den tidssvarende? Er den attraktiv nok i dag og hvad kan vi som branche gøre for at styrke interessen og løfte niveauet?

    God fornøjelse

    Her kan du finde MERK.

    Mehr anzeigen Weniger anzeigen
    49 Min.