I denne episode bevæger vi os ind i tre eksistentielle bevægelser, som ofte leves – men sjældent tænkes til ende: Ravage, at sørge og at hovere.

Ravage er ikke blot at ødelægge. Det er også at bryde igennem. At lade noget falde fra hinanden, fordi det ikke længere kan bære sandhed, værdighed eller liv. Ravagen er den ubehagelige klarhed, hvor illusioner mister deres beskyttende funktion.

At sørge er ikke svaghed. Sorg er tænkningens langsomme gang gennem tabet. Det er kærlighedens efterklang. I sorgen lærer vi, at det, der havde værdi, ikke kan erstattes – kun bæres videre i en anden form.

At hovere er den mest forførende bevægelse. Triumfen, der mister målestokken. Den stille eller larmende fryd over den andens fald. Men hvor hoveriet tager over, fordamper værdigheden – både hos den, der triumferer, og den, der rammes.

Ordene, jeg læser op her, stammer fra min bog: "Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed". De er skrevet som øvelser i opmærksomhed, ikke som konklusioner. Som invitationer til at standse op og mærke, hvad der egentlig er på spil i vores måder at føle, dømme og handle på.

Musikken i episoden er min egen, fra albummet "Ambient life". Nummeret hedder: "Deep melting" – og det er netop en smeltning, jeg håber, denne episode kan åbne for: en blødgøring af forsvaret, en langsom opløsning af hårde kategorier, en bevægelse tilbage mod værdighedens stille centrum.

Lyt ikke for at forstå alting. Lyt for at lade noget virke.

Velkommen til Filosofi med Gørtz.