I denne episode møder vi 25-årige Jonas Auda.

Jonas blev diagnosticeret med ADHD som 20-årig, men symptomerne var tydelige allerede i barndommen. Hans skolegang var turbulent, præget af uro, udsmidninger og rollen som “ham der lavede ballade”. Bag adfærden gemte der sig dog en dreng, der havde brug for at blive set rigtigt.

Vi taler om, hvor afgørende de gode voksne i hans liv har været, dem, der så mennesket bag handlingerne og ikke kun problemerne. For Jonas blev det forskellen på at føle sig forkert og føle sig forstået.

Som 23-årig blev han selvstændig vognmand og oplevede stor succes. Han ramte et intenst flow, indtil muren kom. I dag taler han åbent om burnout, om at presse sig selv for hårdt og om at lære at indrette sit liv efter sit nervesystem.

En ærlig samtale om skam, selvforståelse og om, hvor meget relationer og rammer betyder, når man lever med ADHD.

I denne episode møder vi Nanna på 22 år, sygeplejestuderende med ADHD og angst.

Hun har altid kunnet mærke, at der var noget anderledes, men fik først sin diagnose, da hun genkendte sig selv i andres fortællinger. Vi taler om koncentrationsbesvær, følelser der svinger, sensitivitet og det at kunne mærke alles stemninger. Om maskering, overtænkning og følelsen af ikke helt mentalt at være sin alder.

Nanna fortæller også, hvordan faste rammer hjemmefra har hjulpet og hvordan medicin blev et vendepunkt, der gjorde det muligt at være i skole på en helt ny måde.

Et ærligt afsnit om sen forståelse, parforhold og om hvor stor forskel det gør endelig at få et sprog for det, man har kæmpet med hele livet. Et afsnit, der også kan være relevant for forældre, lærere og andre, der står tæt på en ung i en lignende situation.

I dette afsnit møder du Freja på 21 år, som fik sin autismediagnose i februar 2025. Samtalen kredser om det at blive sendiagnosticeret og pludselig skulle forstå sig selv på ny – hvad har været maskering, og hvad er egentlig én selv?

Freja fortæller åbent om forventningspresset i ungdomslivet, om sabbatår, rejser og om at navigere i en hverdag med neurodivergente udfordringer. Hun deler også sin oplevelse med at have været i behandling for en spiseforstyrrelse, hvor hun ikke følte sig set, og hvordan manglen på forståelse for hendes autisme prægede forløbet.

Et sårbart og nuanceret afsnit om identitet, maskering og om at finde fodfæste som ung kvinde med autisme – når brikkerne først falder på plads senere i livet.