Preben Kok gør i sit nye kampskrift op med en række givne forestillinger og vaner, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv. For eksempel har vi en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet. Det betyder, at vi ofte tynges af skyldfølelse, hvor vi slet ingen skyld kan have - f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom. Og vi har glemt, at sårbarhed kan være frugtbar. Alle nyfødte er helt magtesløse, og det kommer der et liv ud af! Det liv, der gør os klogere og giver os mere og mere erfaring, indtil vi blomstrer og står i fuldt flor.

Den afblomstring, der i alt naturligt liv følger, er forudsætningen for, at der kan sættes frugt. Det gælder for æbletræer - og for mennesker, at vi omdanner det, vi har lært, til visdom. I dag farer mange ældre imidlertid rundt som forpustede unge i stedet for at være viise gamle, der kan berige livet og fællesskabet.

Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med det moderne liv, med skyld og skam og illusionen om det perfekte menneske - og med den indbildte magt over livet, der forårsager stress. Og så spørger han: Hvad mister vi ved kun at træffe beslutninger med forstanden - uden at have troen og myternes nedarvede visdom med.