I denne episode bevæger vi os ind i et grænseland. Et sted hvor tænkningen ikke længere marcherer frem, men drypper. Langsomt. Uafvendeligt.

"Afdrypning, helvedesvandet & kæntre" er en meditation over det øjeblik, hvor mennesket ikke længere kan holde sig oprejst i sine egne forklaringer. Hvor kontrol bliver til vægt. Hvor det, vi troede bar os, pludselig begynder at tage vand ind.

Ordene, jeg læser i denne episode, stammer fra min nyligt udgivne bog: ”Filosofisk neuro-gymnastik. En protreptisk påmindelse om værdighed.” Her undersøges ikke løsninger, men holdninger. Ikke teknikker, men stillinger i livet.

Hvad gør vi, når noget siver? Når det brænder? Når vi er nødt til at lade os kæntre for overhovedet at kunne bevæge os videre?

Helvedesvandet er ikke nødvendigvis det ekstreme. Det er ofte det trivielle. Det gentagne. Det, vi vænner os til – og derfor holder op med at stille spørgsmål til.

Denne episode kredser om værdighedens paradoks: at den nogle gange først bliver synlig, når vi mister fodfæstet.

Musikken, der ledsager oplæsningen, er hentet fra mit album: ”Ambient Life”. Nummeret hedder: "Floating Epiphany" – et lydligt rum, hvor tanken kan give slip, og hvor erkendelsen ikke falder som et svar, men flyder frem som en erfaring.

Lyt med. Ikke for at forstå alt. Men for at mærke, hvad der drypper. Hvad der brænder. Og hvad der måske skal kæntre, for at noget andet kan komme til syne.