Musikken blæser ud af højtaleren: Derfor får vi lyst til at danse sammen Hvad er groove? Synkoper sætter gang i dansegulvet Musik på recept Fælles rytme hjælper Musik giver timing
Det gick inte att lägga till artiklar
Tyvärr kan vi inte lägga till artikeln eftersom din kundvagn redan är full.
Titeln kunde inte läggas till i kundvagnen.
Försök igen senare
Titeln kunde inte läggas till i Önskelistan.
Försök igen senare
„Ta bort från Önskelista“ misslyckades.
Försök igen senare
„Följ podcast“ misslyckades
„Sluta följa podcast“ misslyckades
-
Berättare:
-
Av:
Om den här titeln
Og når vi er i flok, så ender vi på floor med de andre.
Men hvad gør rytmen ved hjernen og ikke mindst kroppen?
Det har forskere ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet undersøgt.
I et nyt studie er de dykket ned i, hvordan musik og bevægelse hænger sammen, og hvordan musik kan forbedre eksempelvis gang hos patienter med Parkinson.
"I den nye undersøgelse kan vi se, at musikkens rytme hjælper os med at koordinere bevægelser," forklarer Victor Pando-Naude, der er adjunkt ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag den nye undersøgelse.
"Når vi bevæger os til musik sammen med et andet menneske, så bliver effekten endnu stærkere."
Det vender vi tilbage til, for først skal vi se på en vigtig opdagelse på området:
Et begreb med det stemningsfulde navn 'groove'.
Bevægelse til musik opstår tidligt hos mennesker og ses f.eks. hos babyer.
Et vigtigt begreb er groove, og det er noget, som vi nok alle sammen kender.
"Groove - det, at man får lyst til at bevæge sig til rytmer i musik - afhænger af et finjusteret samspil mellem forudsigelighed fra rytmiske mønstre og overraskelse, der stammer fra rytmiske afvigelser," forklarer Peter Vuust, der er leder af Center for Music In The Brain.
Han er også bassist og professor på Det Jyske Musikkonservatorium.
"Den perfekte balance mellem den forudsigelighed og overraskelse giver os groove-oplevelsen, hvor vi har svært ved at lade være med at bevæge os."
Tidligere forskning fra centeret har vist, at der findes et 'sweet spot', hvor balancen mellem forudsigelighed og overraskelse giver os særligt meget lyst til at bevæge os til musikken.
Her er rytmen tilpas forudsigelig til, at vi kan finde og følge takten, men samtidig så overraskende, at vi bliver udfordret til at holde den.
Forskerne har for eksempel undersøgt rytmer med synkoper. Det vil sige musik med slag, der ligger mellem de fire slag i takten.
Peter Vuust forklarer her med et eksempel, hvordan den rette mængde af disse rytmer kan påvirke os.
"Hvis du ser på et dansegulv, mens der bliver spillet 'Hjem fra fabrikken' med Andreas Odbjerg, så vil du se, at A-stykket, hvori der ikke forekommer synkoper, foregår stille og roligt."
Så kommer B-stykket med den rette mængde synkoper.
"Og ved B-stykket så kommer der gang i dansegulvet."
"I vores forskning kan vi også se, at den rette mængde rytmiske forskydninger – altså rytmer med synkoper i – generelt giver mennesker mere lyst til at bevæge sig," forklarer Peter Vuust.
Nogle parkinson-patienter oplever, at deres bevægelser fryser.
Der er mange eksempler hos behandlere på, at man med takten 1-2-3-4 med knips kan hjælpe med at sætte bevægelsen i gang igen, siger Peter Vuust.
"I vores forskning foretager vi også skanninger af hjernen. Og der kan vi se, at der er en sammenhæng mellem musik og aktivitet i det præmotoriske område."
I 2022 kom en undersøgelse, der viste en omvendt U-formet sammenhæng mellem rytmisk kompleksitet og groove:
Det er dog ikke lige meget, hvilken musik der bliver sat på anlægget, tyder centerets forskning på.
"Den klassiske 1-2-3-4 rytme uden rytmiske forskydninger giver patienter med Parkinson bedre hjælp til bevægelse og gang."
Det er lige modsat med de raske kontrolpersoner.
Det betyder selvfølgelig ikke, at det skader patienter at lytte til Andreas Odbjergs hit.
Men hvis patientens gang skal trænes, vil det fungere bedst til en klassisk på-beatet-rytme, siger Peter Vuust.
I den nye undersøgelse skulle deltagerne følge et beat i musikken med forskellig rytmisk kompleksitet.
De markerede visuelt beatet, enten alene eller sammen med en anden person.
Der var både fokus på forskellige rytmer, rytmernes kompleksitet og på, om det betyder noget at finde rytmen alene eller sammen med en anden person.
Forskerne sammenlignede raske personer med Parkinson-patienter, og de spillede musik med forskellige grader af rytmisk komplek...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Inga recensioner ännu