Ergebnis gesprochen von "Greis" in Alle Kategorien

Store børn store sorger! siger mor i telefonen. Det er Elvis, hun taler om. Jo større han bliver, desto mere besværlig bliver han. Synes hun. Nu har han leget med Annarosa Pettersson igen! Selv om hun har forbudt det! Han lyver for hende! Og han løber hjemmefra! Tilmed hviler politiets øjne på ham! Ja, mor er virkelig bekymret. Hun føler, at hun er ved at miste grebet om Elvis. Han synes kun at søge til mennesker, som hun ikke kan godkende - farfar for eksempel!

Overalt findes der mennesker, som vil forskellige ting. Man må prøve at forstå, hvordan de tænker - og hvordan man selv tænker. Det er ikke altid let. Men Elvis "vil." Og prøver. Men hvad skal han tro, da han en dag får to breve fra nogle ukendte, som ikke vil skrive deres navne? I det ene står: Elvis Karlsson, jeg elsker dig. Kys! Men i det andet: Du har en fjende, Elvis Karlsson! Hvem har skrevet de breve? Det vil Elvis finde ud af. Men så blander mor sig...

En dag i skolen læste lærerinden noget fra en bog: "Det værste, der kan siges om et menneske, er, at det havde været bedre, om det aldrig var blevet født!" De ord slog ned i Elvis som et lyn. Har nogen tænkt sådan om ham? Har mor...? Nu er han jo født, så det er der ikke noget at gøre ved... Men hvis han nu aldrig havde været til...? Så havde ingen jo vidst, at der kunne findes sådan en som ham. Havde det ikke været bedre? Nej, det havde det ikke.

I Tanker om drabet fortæller de drabsdømtes om deres syn på fængselsstraffen, dens retfærdighed og om, hvorfor og af hensyn til hvem de afsoner. Det gælder spørgsmål som: Var straffen, som jeg blev idømt for drabet, retfærdig? Og for hvis skyld afsoner jeg - for samfundets, for offerets eller for de pårørendes skyld? Andre vigtige - og meget svære - spørgsmål, som de drabsdømte prøver at finde svar på, lyder: Er det muligt ikke bare at afsone straffen, men også at sone forbrydelsen? Hvem kan tilgive mig, hvis nogen kan?

Denne sidste episode af Skyldig i drab handler om forfatterens egne besøg i fængslet og om de mere personlige grunde, han har til at skrive bogen. Den handler om drabet, både det drab, vi hører om i medierne eller ser i film og tv, og virkelighedens drab. Den sidste type drab har vi allerede hørt meget om i de foregående episoder. Episoden handler også om, hvordan drab er blevet straffet gennem tiderne, og om nogle af de vigtige begreber, som de drabsdømte har gjort sig tanker om i de tidligere episoder: skyld, skam, soning, livsmening, tilgivelse.

Denne episode af Skyldig i drab handler om de tankestrømme, som udspringer af drabet - i løbet af dagen eller i drømmene om natten. De hedder drabets landskaber eller tankelandskaber, fordi tankestrømmene tit har form af konkrete billeder og rum. Nogle af tankerne er uhyggelige som mareridt eller gyserfilm. Andre er lykkelige og varme og kan virke trøstende. De drabsdømte fortæller også om deres tanker om et liv uden drabet.

I Fængslets indre virkelighed fortæller de drabsdømte om livet i fængslet. De fortæller, hvordan oplevelsen af tid er en helt anden i fængslet end udenfor. Om deres egen og de andre indsattes forbrydelse. Og om savn, livsmening, gud og tro. Alt sammen i lyset af drabet. Fremstillingen følger de medvirkendes tanker og fortælling.

I Fra drabet til fængslet følger vi de 12 drabsdømte, fra de har begået drabet over varetægtsfængslingen og retssagen til strafafsoningen i Herstedvester Fængsel. Det er en smertefuld og kaotisk tid præget af chokket over drabet og dyb uvished om fremtiden. Tre ting spiller en særlig vigtig rolle i denne del af historien: selvmordet, mentalundersøgelsen og mediernes dækning af drabet. I episoden her og i de følgende er virkeligheden beskrevet i de medvirkendes perspektiv.

Så er slag- og handlekraftige Erna tilbage! Altså den Erna, som vi lærte at kende i Erling Jepsens roste roman ERNA I KRIG, der foregik omkring 1. Verdenskrig. Nu har forfatteren flyttet Erna cirka 100 år frem i tiden, nærmere bestemt til en 2018-19 stykker, og Erna i nutiden er den forrige Ernas barnebarn. Hun er lige så målrettet, og hun bor også i Bramstrup sammen med sønnen Kalle, som (heller ikke nu) har mange kopper i skabet, som man siger i Sønderjylland. Kalle er i øvrigt opkaldt efter mormorens plejesøn.

Midaldrende Peter står stærkt beruset på Nørreport Station, parat til at hoppe ud foran det første tog. Pludselig taler året 2017 til ham, og snart blander også tidligere årtier sig i samtalen. Mens Peter forsøger at få hold på sin fortid, udfoldes historien om hans forhold til Ellen, Agnes og Gunilla, som tager sin begyndelse i 1982 på en katolsk skole på Østerbro. "For enden af perronen" er en roman om venskab og kærlighed, vrede og medfølelse, tro og begær - og om tiden, der taler med, alt imens vi med blandet held forsøger at skabe sammenhæng i vores liv.

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen - både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker.

Da en fremtrædende dansk diplomat bliver fundet skuddræbt i Los Angeles, sender rigspolitidirektøren politikommisær Jens Møller til Californien for at tage del i efterforskningen. Sagen lukkes hurtigt som selvmord, men Jens Møllers egne undersøgelser fører ham på sporet af flere fremmede magter med relationer til den døde diplomat.

Ein Filmteam kommt nach Glücksdorf, um ein Tierkind mit außergewöhnlichen Fähigkeiten für eine spannende Rolle auszuwählen. Sofort entbrennt ein Wettstreit unter den Kindergartenkindern: Wer wird wohl der neue Star vor der Kamera? Als die Wahl schließlich auf Kiki fällt, ist das Küken überglücklich. Doch leider benimmt sich Kiki schon bald so als wäre sie etwas ganz Besonderes – und das gefällt den Freunden im Tierischen Kindergarten überhaupt nicht.

I august 1944 ankommer den ungarske jøde og patolog Samuel Schumann til en lejr med sin lille dreng. Han bliver pillet ud af rækken, skilt fra drengen og fragtet til Kirurgisk Blok 10, hvor hans bedste elev venter. Doktoren. Sammen skal de udrette store ting. Doktoren vil have Schumann til at give ham formlerne fra de dyreforsøg, han forestod inden krigen – nogle frygtelige forsøg, der løb løbsk og måtte lukkes. Og ikke bare det, han vil have Schumann til at genoptage forsøgene og stiller et uendeligt eksperimentelt materiale til rådighed: fangerne i lejren.

Die Kinder des tierischen Kindergartens besuchen das Glücksdorfer Seniorenheim, um den Bewohnern eine Freude zu machen und um von ihnen Geschichten aus alten Zeiten zu hören. So treffen sie auf den Hasen Luttger Langohr - einem Schulfreund von Karlas Oma - auf zwei Schach spielende alte Biber und auf einen Tiger, der im hohen Alter noch Karate lernen möchte. So erleben Karla, Kiki, Chip, Flip und die anderen Kinder einen lustigen, lehrreichen Tag mit liebevollen alten Menschen und Tieren.

Som junior lå han nummer 1 på verdensranglisten og vandt Roland Garros for juniorspillere. Da han som senior blev professionel, rykkede han op blandt de allerbedste. Som 19-årig begyndte han året uden for top 100 og nåede allerede inden for et år op i top ti side om side med forbilleder som Novak Djokovic og Rafael Nadal. I bogen kommer man med Holger Rune rundt til de fire store grand slam-turneringer – Australian Open, Roland Garros, Wimbledon og US Open – og hører om hans oplevelser som både junior- og seniorspiller i Melbourne, Paris, London og New York.

Große Aufregung im tierischen Kindergarten: Freddy, das Schweinchen, möchte unbedingt im Gruppenraum ein Bild aufhängen. Zur Befestigung schlägt er einen Nagel in die Wand. Leider beschädigt er dabei ein Wasserrohr und so schießt das Wasser in einem großen Strahl aus der Leitung. Es dauert nicht lange und der Boden des Kindergartens steht unter Wasser. Die Kinder versuchen alles, um die Situation in den Griff zu bekommen, doch das gelingt zunächst nicht. Bis Paula eine geniale Idee hat.

Große Vorfreude im tierischen Kindergarten! Frau Schuhu, die Leiterin des Kindergartens, hat es tatsächlich geschafft, die berühmte Pianistin Heike Hamster und ihr Instrumentenkarussell für den Kindergarten zu buchen. Als der Termin gekommen ist, stellt Heike Hamster den Kindern nicht nur verschiedene Instrumente vor, sondern sie lässt sie sogar abwechselnd darauf spielen. Das macht den Kindern einen Riesenspaß. Dabei stellt sich sogar heraus, dass eines der Kinder eine besonders große Begabung besitzt.

Beim Spielen im Garten bricht die beliebte Kindergarten-Wippe entzwei, eine Tragödie für die Kinder, denn für ein neues Spielgerät fehlt dem Kindergarten leider das nötige Geld. Zum Glück hat Frau Schnatter eine gute Idee, wie man etwas dazuverdienen kann: Mit einem Stand auf dem Flohmarkt am Rathaus. Dafür müssen die Kinder jedoch zuerst ein paar Dinge für den Verkauf zusammentragen, und dann kann der spannende Tag auf dem Flohmarkt endlich beginnen.

Wollodja, der Wolf, hat noch nie vom Muttertag gehört. Den Brauch, dass man der eigenen Mutter an diesem Tag etwas schenkt oder ihr eine Freude macht, kennt er nicht. „Raubtiere dürfen nicht lieb zu einander sein“, erklärt er den Kindern. Tina Trab, Paula und Freddy, das Schweinchen, sind entsetzt und überlegen sich hinter dem Rücken von Wollodja ein Geschenk – und zwar das perfekte Muttertagsgeschenk für Mama Wolf. Als der Tag kommt und das Geschenk präsentiert wird, glaubt Wollis Mama ihren Augen nicht.