Beretningen om enkekejserinde Cixi, der regerede i Kina i mere end 50 år, er et stykke ukendt kinahistorie og et fascinerende portræt af en af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder. Jung Chang, der blev verdensberømt på at fortælle sin mormors, sin mors og sin egen historie i bogen De vilde svaner, retter spottet mod endnu en dramatisk kvindeskæbne og giver samtidig et unikt indblik i Kinas historie i perioden op til kejserdømmets opløsning i 1908.

Cixi blev født i 1835 som en ganske almindelig landbypige. Som tolvårig blev hun udvalgt som konkurbine hos kejser Xianfeng og fødte hans eneste mandlige arving. Da kejserens døde i 1861, arvede Cixis femårige søn, Tongzhi, tronen, og Cixi regerede på sønnens vegne. Da Tongzhi døde nogle få år senere, adopterede Cixi en nevø og fik ham indsat som ny kejser. Hermed kunne hun kunne fortsætte sit styre helt indtil til sin død i 1908.

Fra sin position på én af verdens mest magtfulde troner konfronterede Cixi den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi og fik bl.a. etableret jernbane, industri, elektricitet og telegrafi. Hun regerede i en urolig periode af Kinas historie med både hjemlige opstande og udenlandske invasioner. Siddende bag det silkeforhæng, der skulle adskille hende fra embedsværkets mænd, lykkedes det Cixi at overvinde århundreders gamle traditioner og formaliteter og bane vejen for en modernisering af Kina.

I Enkekejserinden fortæller Jung Chang om Cixis skånselsløse kamp mod rivaler, om hendes umættelige iver efter at lære, om tilliden til de vestilige rådgivere og ønsket om at bevare det ophøjede ved Kinas forhistorie. Jung Chang har haft adgang til hidtil utilgængeligt kildemateriale, og bogen bygger på historiske dokumenter fra det kejserlige arkiv i form af korrespondancer, dagbøger og øjenvidneberetninger.